Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hysteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udstrakt Grad. Charcot’s Anskuelser om H. er
dog nu paa mange Punkter forladt. H. maa
efter den moderne Opfattelse antages for
beroende paa et Misforhold mellem de sjælelige
Paavirkninger i videste Forstand, et Individ
møder, og Vedkommendes sjælelige
Modstandskraft over for disse; dette Misforhold viser sig
navnlig ved, at der hos Hysterikeren optræder
en stærk og langvarig sjælelig Reaktion med
dertil knyttede legemlige Udslag, hvor et
normalt Menneske kun reagerer svagt og
kortvarigt. Mens et normalt Menneske nogle faa
Sek. kan blive lammet af Skræk ell. »miste
Mælet«, vil Hysterikeren i Dage ell. Maaneder
efter en tilsvarende Paavirkning være lam ell.
ude af Stand til at tale. Denne abnorme
Reaktion, som H. repræsenterer, har ganske jævne
Overgange til normale Tilstande. H. kan
optræde i alle Aldere, men begynder oftest i
15—20 Aars Alderen. Den synes at være hyppigere
hos Kvinder end hos Mænd, hos de sidste
danner den traumatiske H. og Krigshysteri
Hovedmassen af Tilfældene. Grundlaget for H. er
at søge i et vist personligt Anlæg (den
hysteriske Konstitution), som i Patientens daglige Liv
ofte giver sig Udslag i en vis Uligevægtighed
i Temperamentet, Usikkerhed i Karakteren og
Modstandsløshed overfor ydre Paavirkninger.
Dette er Udgangspunktet for den populære
Betegnelse af et Menneske som »hysterisk«, idet
den populære Opfattelse tillige lægger Vægt
paa den stærke Reaktion; det maa dog
bemærkes, at mange Patienter, som lider af H.,
udenfor deres Sygdomsanfald ikke frembyder
disse saakaldte hysteriske Karakteregenskaber.
For det personlige Anlæg spiller Arvelighed
en vis Rolle. I øvrigt kan forsk. Sygdomme,
f. Eks. Tuberkulose ell. Forgiftninger som
Alkoholisme, fremkalde ell. forstærke Anlæg til
H. Det, der hos saaledes disponerede Personer
udløser de hysteriske Symptomer, er næsten
altid en udefra kommende Paavirkning af
Sjælelivet; en saadan Opstaaen af en Sygdom efter
en psykisk Paavirkning kaldes en psykogen
Opstaaen. Den ydre sjælelige Paavirkning
fremkalder H. gennem en Forskrækkelse, Sorg,
Skuffelse (ofte paa det erotiske Omraade);
ogsaa et vist Interessemoment kan gøre sig
gældende. De voldsomme sjælelige Paavirkninger,
som Krig medfører, fremkalder, navnlig hos
Frontsoldaterne, talrige Tilfælde af H.
(Krigshysteri). Ogsaa mere langvarige Paavirkninger
som Fængselsophold (navnlig Varetægtsarresten
og den dermed forbundne Følelse af Spænding
og Usikkerhed), strengt Arbejde under Tvang
(Soldaterliv) saavel som fuldstændig Lediggang
ell. ufornuftig Opdragelse, Forkælelse ell.
overspændt religiøs Paavirkning er i Stand til at
fremkalde H. En Form for H., som er
hyppigere i de senere Aar, er den saakaldte
traumatiske H. ell. traumatiske Neurose, der
opstaar efter Ulykkestilfælde hos
Ulykkesforsikrede; hos disse er dels det Chok,
Ulykkestilfældet repræsenterer, dels Frygt for fremtidig
Invaliditet, dels Udsigten til Erstatning, hvis
Sygdommen vedvarer, de sjælelige Faktorer,
der tilsammen fremkalder H., hvis Symptomer
viser særlig Tilknytning til den Legemsdel,
hvor Slaget har ramt. Uagtet H. er forsk. fra
Simulation, kan der ikke sjældent til de
ubevidst opstaaede hysteriske Symptomer slutte
sig Momenter af mere ell. mindre bevidst
Overdrivelse ell. Simulation, hvad der yderligere
komplicerer de forsikringsmæssige
Vanskeligheder ved den traumatiske Neurose. For H.
hos Børn spiller ofte Efterlignelsesdriften en
stor Rolle, man kan saaledes se Epidemier af
H. opstaa i Skoler. Ogsaa hos primitive Folk
kan man se saadanne Epidemier af H.
(Middelalderens Danseepidemier, Flagellanter). For
de hysteriske Symptomers Opstaaen spiller
Paavirkninger af det saakaldte underbevidste
ell. ubevidste Sjæleliv en betydelig Rolle. Denne
Paavirkning af Underbevidstheden, som de
udefra kommende Indtryk herved kommer til
at fremkalde hos Hysterikere, er nær beslægtet
med den, der hos Normale kan fremkaldes ved
Suggestion og ved Hypnose (s. d.), Hysterikere
er da sædvanligt ogsaa lettere at suggerere og
hypnotisere end normale Mennesker. De
Symptomer, der findes ved H., optræder undertiden
straks efter det psykiske Chok, der
fremkalder dem, undertiden efter nogen Tid (période
de méditation). Hyppige Symptomer er
Lamheder, Følelsesløshed og Stivhed af Lemmerne.
Karakteristisk for disse Tilfælde er det, at
deres Udbredelse ikke svarer til en bestemt
Nerve ell. et bestemt Afsnit af Hjernen ell.
Rygmarven, men derimod til Patientens
Forestillinger. Saaledes vil Følelsesløsheden ofte
være skarpt afgrænset ved Haandleddet,
Albueleddet ell. Skulderleddet, hvilket ikke svarer
til Grænserne for Armnervernes Udbredelse,
men til Forestillingen om en Haand ell. en
Arm. Endvidere kan der være Smerter,
Stumhed, Blindhed, Rysten, Kramper,
Opkastninger, Appetitløshed, altsammen Symptomer, der
ved H. har deres særlige Karakter. Kramperne
adskiller sig f. Eks. fra de epileptiske ved, at
de er langvarigere, sjældent ledsagede af
Bevidstløshed og har en mere teatralsk Karakter;
undertiden er Patienten under Krampeanfaldet
bøjet bagover i en hel Bue, den saakaldte arc
de cercle. Ofte findes der Gangforstyrrelse,
saaledes at Patienten ved Forsøg paa at gaa kun
kan gøre smaa slæbende, trippende ell.
dansende Bevægelser med Benene, den saakaldte
Astasi—Abasi. Foruden disse Symptomer kan
der ogsaa komme Symptomer fra Organer, der
ikke er undergivet Viljens Herredømme, f. Eks.
Hjertebanken, Sved, stærk Rødmen, rigelig
Vandladning. Nogle af Symptomerne ved H.
betegnede man tidligere som stigmata; til disse
hører f. Eks. Ovari, d. v. s. Opstaaen af
hysterisk Krampe, navnlig arc de cercle, ved Tryk
i Underlivet; ligeledes halvsidig Følelsesløshed
o. a. I Nutiden lægger man mindre Vægt paa
disse stigmata, da det for en stor Del er
Symptomer, Lægen selv under sin Undersøgelse
fremkalder ved Suggestion. Hos nogle
Patienter giver H. sig Udslag i Sindssygdom, hvis
mest fremtrædende Symptomer er
Hallucinationer og stærke Affektudbrud, Fortvivlelse,
Vrede, Uro, Angst. Endvidere ser man
undertiden de saakaldte hysteriske Taagetilstande,
Tilstande der minder om dem, der fremkaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
