- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høkerhandel - Høl - Høland - Hølandets Herred - Hölder, Eduard Otto - Hölder, Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i § 55 giver en Opregning af de Varer,
hvormed Landhøkerne maa handle. Det forbydes
endvidere her disse at lade Varer for egen
Regning indføre fra Udlandet. De særlige
Regler i Næringsloven om, at H. ikke maa drives
paa Landet inden for en vis Afstand fra
Købstæder ell. Handelspladser og Flækker er
ophævede ved L. af 11. Febr 1920. Høkerne er
pligtige at føre Handelsbøger.
P. H-d.

Høl. En af Strømmen udhulet Fordybning
i et Bæk- ell. Aaleje kaldes et H. (isl. hylr,
norsk hyl). Høllerne ligger oftest paa
Bugtningernes udvendige Side, og Bredden danner her
stejle ell. endog overhængende Brinker.
C. V. O.

Høland, Herred, Nes Sorenskriveri,
Akershus Fylke, (1920) 5282 Indb., i Fylkets
sydvestlige Del, hvis Hovedbygd dannes af det
brede, veldyrkede Dalføre, som N. fra kommer
ind som en Fortsættelse af Urskogbygden og
S. over strækker sig over den store
Øgderensjø. I det nordligste Parti er Dalen flad og
for en stor Del fyldt af Bjørkelangen Vand. I
S. forener Herredets Hovedvasdrag sig i et
kuperet Landskab med afvekslende
skovbevoksede Bjergknauser, lave Aase og dyrkede
Bakker; de Dalfører, hvori Elvene flyder, er
lidet udprægede. Uden for Hoveddalen er
Terrainet overalt skovbevokset. Fjeldene naar
op i 350 m. Gennem Hoveddalen strømmer
Hølandselven, der falder ud i Skulerud Vand,
det nordligste af de til
Fredriksbaldsvasdraget hørende Vande, dens vigtigste Tilløb er
Tunsjøelven og Hunneselven — Øgderens
Afløb — paa højre og Mjermenelven paa venstre
Side; den sidste er et betydeligt Vasdrag,
hvorigennem Setskogens mange store Vande har
Afløb. Jordbrug og Fædrift er Hovednæringen;
hertil kommer en betydelig Skovdrift.
Herredet danner et Præstegæld med 2 Sogne, H.’s
ell. Løken Hovedsogn med det S. f. liggende
Hemnes Anneks, hvis Kirke ligger ved
Øgderens nordøstre Bred. Bebyggelsen er jævn
og tæt i Hoveddalen. Større Fabrikker er
endnu ikke anlagte, derimod findes en Del mindre
Savbrug, Møller, Garverier, Mejerier,
Tørvstrøelsefabrikker, Kurvfabrik. Paa
Bjørkelangen er der Apotek. Her udkommer »Indre
Akershus« Blad. Den gennem Urskog fra
Blakjer ved Kongsvingerbanen anlagte tertiære
Bane fortsættes gennem H. til Skulerud Vand,
den følger Hoveddalen langs Vasdragets højre
Side og har Stationer ved Bjørkelangen, Knold,
Fosser, H. Kirke, Stenhaugen, Braaten, Slora
og Skulerud; Hovedveje fører fra Urskog
gennem Hoveddalen. Herredets Areal er 448,8 km2,
Irvoraf 55,5 km2 Indsøer. H. Sparebank oprettet
1849. Antagen Formue 1917 var 9,4 Mill.,
Indtægt 1159920 Kr. (Litt.: R. Giellebøl,
»Beskrivelse over H.« [Kbhvn 1771]; »Norges Land
og Folk«: »Akershus Amt« af J. Vibe [Kria
1897]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hølandets Herred, Guldalens Sorenskriveri,
Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 1044 Indb., er et
Indlandsherred, liggende paa Plateauet mellem
Orklas og Gulas Dalfører V. f. Horg Herred.
I sin Helhed bestaar H. H. af en af store og
smaa Vande og Dale i fl. Partier spaltet
Forsænkning mellem skovklædte, ikke særdeles
høje Fjelde, Rigstadgrøtaas (514 m),
Kværnaas (512 m) og Øiberg (517 m). Jorden er tør
og skarp, hvorfor Agerbrug drives mindre
som Næring end Skovdrift, Skov indtager et
betydeligt Areal, mest Gran, mindre Furu og
Løvskov. Græsgangene er mindre gode, og
Sætre findes ikke. I Herredet, som er Anneks
til Melhus Præstegæld, er Bebyggelsen meget
spredt, og Brugene meget smaa, egl. store
Gaarde findes ikke. Til Forædling af
Skovprodukter er der 5 Savbrug; Skiferbrud drives,
ligesom der ogsaa forekommer Kalksten og
Marmor paa fl. Steder. Hovedvej gaar ikke
gennem H. H., men rodelagt Vej fra
Orkedalen N. om Svorksjøen til H. Kirke og derfra
V. om Gaustad Vand og Aanøien ind i
Børseskogn; fra Kirken forlænges denne Vej Ø. over
N. om Skolda og ind i Horg til Hovin
Jernbanestation. Herredets Areal er 168,3 km2,
hvoraf 17,3 km2 Indsøer. H. Sparebank oprettet
1897. Antagen Formue 1917 var 1,5 Mill. og
Indtægt 314896 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: »Søndre Trondhjems Amt« af A.
Helland
[Kria 1898]).
(J. F. W. H.). M. H.

Hölder [’höldər], Eduard Otto, tysk
Retslærd, f. 27. Novbr 1847 i Stuttgart, d. 14. Apr.
1911 i Baden-Baden, Dr. jur. 1871, ekstraord.
Prof. i Zürich, 1872, ord. Prof. smst. 1873, i
Greifswald 1874, i Erlangen 1880, i Leipzig som
Windscheid’s Efterfølger 1893. H. var Elev af
Brinz, en skarp og klar Tænker, logisk og
dialektisk. Med Forkærlighed bevægede han
sig, som Strohal siger, i »Abstraktionens stejle
Højder«, med sand spekulativ Glæde stadig
syslende med Retsvidenskabens vanskeligste
»almindelige« Problemer, jur. Personer,
objektiv og subjektiv Ret, korreale Skyldforhold o. l.
Foruden en Del Afh. skrev H. bl. a. »Die
Theorie der Zeitberechnung nach römischen
Recht« (1873), »Die römische Ehe« (1874),
»Institutionen des römischen Rechts« (1877, 3.
Opl. 1893), »Beiträge zur Gesch. des römischen
Erbrechts« (1881), »Savigny und Feuerbach, die
Koryphäen der deutschen Rechtswissenschaft«
(1881), »Das Wesen der Correalobligation«
(1886), »Pandekten, Allgemeine Lehren« (1886
—91), »C. G. v. Waechter« (1898), forsk. Bidrag
til Diskussionen om Udkastet til den ny
borgerlige Lovbog, en Kommentar til dennes alm.
Del (1900), »Natürliche und juristische
Personen« (1905), »Über das Privatrecht als
Objekt gerichtlicher Geltendmachung« (1909) og
»Der Inhalt der Willeniserklärung« (1911).
Fz. D.

Hölder [’höldər], Julius, tysk Statsmand,
f. 24. Marts 1819, d. 30. Aug. 1887; blev 1848
Regeringsraad i det württembergske
Indenrigsministerium og var 1849—50 Medlem af
andet Kammer, hvor han hørte til de
maadeholdne Demokrater. Under den senere
Reaktion tog han Afsked 1853, blev Sagfører i
Stuttgart og snart efter Medlem af Byraadet. 1855
valgtes han paa ny til andet Kammer og sad
her uafbrudt indtil 1881. Han samlede alle
frisindede Grupper til et oppositionelt
Fremskridtsparti og havde vigtig Del saavel i
Forkastelsen af Regeringens Overenskomst med
Adelen om Vederlag for dens 1848 tabte
Rettigheder som i Tilsidesættelsen af det aftalte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free