Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ictus - Ictus immunisatorius - Ida - Idaho - Idalion - Idas - Idasletten - Idd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den betegnes i Reglen ikke i Skrift; undertiden
sætter man dog, som i de fleste Udgaver af de
latinske Dramatikere, en Accent over Vokalen
i den Stavelse, paa hvilken I. falder.
H. H. R.
Ictus immunisatorius (ictus: Stød).
Betegner i Immunitetslæren den Impuls til
Antistofdannelse, som Indsprøjtning af et Antigen (s.
d.) giver Organismen.
O. T.
Ida, 1) Oldtidens Navn paa det omtr. midt
paa Kreta liggende Bjergparti, der mod S.
og SV. er stejlt, medens det mod N. og NØ.
sænker sig jævnt, og hvis højeste Top
(Psiloriti) ligger 2460 m o. H. Største Delen af
I. betragtedes i Oldtiden som viet til Zeus, der
sagdes at være blevet opdraget og beskyttet af
Nymfer og Kureter i en Hule paa Bjerget. 2)
En paa Skove og Kilder rig Bjergstrækning, i
Mysien og Frygien, med to Hovedtoppe,
Gargaron og Kotylos. Fra I-Bjergets Top ser Zeus
i Homers Iliade ud over det nær dets Fod
liggende Troja og de om Byen kæmpende
Grækere og Troere, og fra Gargaron lod han ved
sin Ørn Ganymedes bortføre til Olympen.
H. A. K.
Idaho [’a^idəhou], en af de nordamer.
Fristater, ligger mellem 42 og 49° n. Br. og 111—
117° 10’ v. L. f. Grw. I. ligner i Form en
Trekant og begrænses i Ø. af Montana og
Wyoming, i S. af Utah og Nevada, i V. af Oregon
og Washington, i N. af britisk Nordamerika.
Det er 218362 km2 med (1910) 325594 Indb.,
hvoraf 57 % Mænd, 43 % Kvinder. 1918 blev
Folketallet anslaaet til 462000. Af Befolkningen
1910 var 3488 Indianere, 2234 Asiater, 651
Negre; 40427 var fødte uden for U. S. A., deraf
5361 i Kanada, 5049 i Tyskland, 4985 i Sverige,
4983 i England, 2566 i Norge, 2254 i Danmark,
1782 i Irland. 21,5 % af Befolkningen levede
i Byerne. I. er et bjergfuldt Højland og ligger
gennemsnitlig 1370 m o. H. Den nordøstlige
Del er opfyldt af vældige Bjerge, Udløbere
fra Bocky Mountains. Den vestlige og
sydvestlige Del tilhører det af Lava opbyggede
Columhia Plateau, og gennemskæres af Snake
Rivers dybe Cañon, der optager Boisé og Salmon
River og paa en lang Strækning danner I.’s
Vestgrænse. Længst mod SØ. naar I. ind i det
saakaldte »Great Basin« og afvandes gennem
Bear River til den store Saltsø i Utah. Klimaet
er mildest mod SV., hvor den aarlige
Middeltemperatur er 11° (Maksimum 41°, Minimum
÷ 25°). I Bjergene mod Ø. er Klimaet
koldere. Den aarlige Nedbør er gennemsnitlig
420 mm, størst mod NØ., mindst mod SV.
En stor Del af Staten har et saa tørt Klima,
at Agerbruget vanskeligt kan drives uden
kunstig Vanding. Store Kunstvandingsanlæg
er udførte og under Arbejde, delvis
bekostede af Forbundsregeringen. 44 % af
Befolkningen ernærer sig ved Agerbrug og
Kvægavl, 5 % ved Bjergværksdrift, 18 % ved
Industri. Af Landarealet er kun 9,9 % taget i
Besiddelse af Landbruget (1910). og kun 5,2
% under Dyrkning, 1,32 Mill. ha kan
overrisles. Hvede er den vigtigste Afgrøde; heraf
frembragtes (1918) 18 Mill. Bushels, af Havre 9,5
Mill. Bushels, af Byg 4,9 Mill. Bushels.
Kvægavlen er meget vigtig; der fandtes (1919) 276000
Heste, 4000 Muldyr, 3234000 Faar, 139000
Malkekøer, 537000 andet Hornkvæg. I. er meget
rig paa Mineraler. 1915 produceredes Guld for
1,2 Mill. Dollars, Sølv for 6 Mill., Kobber for
1,2 Mill. Dollars, Bly for 16,5 Mill., Zink for
8,7 Mill. Doll., hele Mineralproduktionens
Værdi var det Aar 33,6 Mill. Doll. Den vigtigste
Industri er Savværksdriften. Af Jernbaner har
I. (1916) 4390 km. I. blev optaget som Stat i
Unionen 1890 og sender 2 Senatorer og 2
Repræsentanter til Kongressen i Washington.
Hovedstaden er Boisé.
G. Ht.
Idalion, Oldtidsby (nu: Dali) paa Kypros
med et berømt Tempel for Afrodite.
Idas [’idas], en oldgræsk Sagnhelt, Søn af
Afareus (ell. Poseidon) og Arene, Broder til
Lynkeus og hjemmehørende i Messenien.
Sammen med Apollon bejlede I. til Kong Euenos’
Datter Marpessa og bortførte hende ved
Poseidon’s Hjælp; de blev forfulgte af Euenos og
Apollon; men da Euenos ikke kunde indhente
dem, styrtede han sig i den Flod, der senere
bar hans Navn; Apollon derimod naaede dem
i Messene. Da I. her vilde optage den ulige
Kamp, bestemte Zeus, at Marpessa selv skulde
vælge sin Brudgom; af Frygt for, at Apollon
senere skulde forlade hende, valgte hun I.
og havde med ham Datteren Kleopatra
(Alkyone), der senere blev Meleagros’ Hustru.
Sammen med den skarpt seende Broder Lynkeus
deltog den kæmpestærke I. i Argonautertoget
og den kalydoniske Jagt. Senere opkom der
Strid mellem Afariderne og et andet berømt
Broderpar, de lakedæmoniske Dioskurer
Kastor og Polydeukes, hvis Fader Tyndareos var
Afareus’ Broder. Som Anledning til Striden
nævnes dels en Tvistighed om Fordelingen af
en af dem alle i Forening røvet Hjord, dels at
Dioskurerne havde bortført I.’s og Lynkeus’
Trolovede. I Kampen dræbte I. Kastor, medens
Lynkeus faldt for Polydeukes’ Haand. Zeus
dræbte derefter I. med sit Lyn.
H. A. K.
Idasletten (oldn. Iðavöllr) er i det nordiske
Oldkvad Voluspaa Navnet paa den Mark, hvor
Guderne lever lykkelige og rige paa Guld i
Tidens Begyndelse (jfr Guldalder); her
bygger de sig Hove og Altre, smeder Guld og
leger med Guldtavl; deres Lykke ender ved
Nornernes Optræden og den første Kamp; efter
Ragnarok og Verdens Genfødelse møder Aserne
atter hverandre paa I. og finder igen de gyldne
Tavl i Græsset. Navnet I. synes at være
opfattet som »Fornyelsesvangen« og er muligvis
en folkelig Omtydning af det bibelske Eden.
(Litt.: Bugge, »Studier over nordiske Gude-
og Heltesagns Oprindelse« [1. Bd, 1889, S. 417]).
(A. O.) G. K-n.
Idd, Herred, Idd og Marker Sorenskriveri,
Østfold Fylke, (1920) 5560 Indb., omfatter
Fylkets sydligste Del og danner et mod S. rettet
spidst Triangel mellem de svenske Landskaber
Dalsland og Bohus Len samt Iddefjorden. Det
er et skovbevokset Aasland med en Mængde
lave Bygge, hvis Middelhøjde gaar op i 175 m,
mellem hvilke Myrer og Vande, men lidet
udprægede Dalfører. De betydeligste Vasdrag er
den 71 km lange Enningedalselv. Af Vande
mærkes Ertevand 3,0 km2 og Ørsjøen 5,3 km2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
