Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Idd - Iddah - Iddefjorden - Iddesleigh, Stafford Northcote, Jarl - Iddo - Ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iddefjorden har meget stejle Kyster og er kun
meget lidt bebygget; derimod er den store
Slette, som ligger inden for Fjordens Kystfjeld
og under Navn af Iddesletten strækker sig N.
over til Fredriksten, Herredets bedst bebyggede
Strøg. Godt bebyggede er Strøget mellem Ørsjø
og Iddefjorden samt til Dels den øvre Del af
Enningedalen og Kornsjøens Bredder. Herredet
danner Id Præstegæld med Enningedalens
Anneks. Af betydelige Gaarde ligger paa
Iddesletten: Risum, Herrebö, tidligere Sædegaard,
hvor i 18. Aarh. dreves en Fajancefabrik,
Steenberg, ligeledes forhenværende Sædegaard,
og Ystehede med Stenbrud; mellem Sletten og
Fjorden: Knardal og Eskevigen, Skaaningfos
Træsliberi. Ved Ørsjøen ligger Ør ved Søens
Nordende med Glasbrug. I Annekset kan
mærkes Præstebakke, paa hvis Grund Kirken er
opført ved Ørsjøens søndre Ende, Berby,
forhen adelig Sædegaard ved Iddefjorden, nu
praktisk Pigeskole, og længere op i Dalen
Gollen. Den bredsporede Bane til Sverige gaar
gennem Herredet i hele dets Længde med
Stationer ved Tistedalen, Aspedammen,
Præstebakke og Kornsjø. Jordbrug er den vigtigste
Næringsvej; hertil kommer en betydelig
Skovdrift; Fjeldbeiter og Sætre findes ikke. Savbrug
findes ved Femsjøen, Præstebakke, Berby og
Hallerød ved Boksjøen. Fra fl. Steder ved
Iddefjorden brydes og udskibes en smuk, lys
Granit. Stenhuggerierne er i de senere Aar vokset
op til at blive en betydelig Bedrift. Af andre
industrielle Foretagender mærkes en
Tørvestrøelsesfabrik, Trævarefabrik, fl. Sav- og
Møllebrug og Høvlerier, Dampgarveri. Som liggende
lige ved Grænsen har I. gentagne Gange været
udsat for Angreb fra Svenskernes Side,
saaledes 1658 og 1660, begge Gange gennem
Enningedalen og Iddesletten mod Halden. Karl
XII’s Angreb paa Fredriksten 1718 berørte kun
saavidt I.; derimod havde Svenskerne 1808—09
besat Enningedalen med enkelte Posteringer,
hvoraf en paa 500 Mand ved Præstebakke blev
overrasket og tagen til Fange af en Del af
Fredrikshalds Garnison under Kaptajn Arild
Huitfeldt; ogsaa 1814 marcherede sv. Afdelinger
over Iddesletten mod Fredriksten. Herredets
Areal er 382,3 km2, hvoraf 26,7 km2 Indsøer.
Antagen Formue 1917 8,4 Mill. Kr og Indtægt
1,8 Mill. Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
»Smaalenenes Amt« af A. N. Kiær [Kria 1885]).
(J. F. W. H.). M. H.
Iddah (Ida), By i Ibo i den britiske Koloni
Nigeria.
Iddefjorden gaar med en mellem 1,7 km til
0,3 km varierende Bredde og 17 km Længde i
sydl. Retning fra Fredrikshald til Berby i
Enningedalen og danner i sin hele Længde
Grænsen mellem Norge og Sverige. Det er en grund
Fjord med — især paa den norske Side —
stejle Bredder, kun paa enkelte Steder
afgivende Plads til Bebyggelse. Af Øer ligger
Brasøen og Sauøen lige ved
Fredrikshald; længere mod S. ligger Helleholmen, der
hører til Bohus Len. Saavel fra norsk som sv.
Side skibes en hel Del Granit til Udlandet,
væsentlig Tyskland.
(J. F. W. H.). M. H.
Iddesleigh [’idəz£i], Stafford
Northcote, Jarl, eng. Statsmand, f. 27. Oktbr 1818,
d. 12. Jan. 1887, var som Stafford Northcote
1842—45 Privatsekretær hos Gladstone og
derefter ansat i Handelsministeriet 1845—50;
udgav 1847 et dygtigt Forsvar for
Navigationsaktens Ophævelse. Han var 1851 Sekretær for
Kommissionen for Verdensudstillingen i
London og 1853 med at fremsætte Forslag om at
indføre offentlige Prøver for dem, der søgte
Adgang til den civile Embedstjeneste. 1851
arvede han Værdigheden som Baronet (»Sir«)
og valgtes 1855 til Underhuset nærmest som
Peelit, stemte 1857 imod Lord Palmerston og blev
derfor vraget af sine Vælgere, men endnu s. A.
valgt i en anden Kreds sammen med Robert
Cecil (den senere Jarl Salisbury) som
Konservativ og sad nu i Underhuset uafbrudt indtil
1885. Allerede 1859 var han et halvt Aar
Skatkammersekretær og udgav 1862 en Fremstilling
af den eng. Finansstyrelse siden 1842 (d. v. s.
da Rob. Peel begyndte sin Toldreform); blev
Juli 1866 Handelsminister og Marts 1867
Minister for Indien indtil Decbr 1868. Som saadan
havde han væsentlig Del i Toget til Abessinien,
og som Formand for Hudsonbugt-Kompagniet
1869—74 udvirkede han, at Selskabet overdrog
sine Lande til Dominion of Canada. 1871 var
han Medlem af den eng.-nordamerik.
Kommission, som traf Aftale om Voldgiftskendelse i
Alabamasagen. Febr 1874—Apr. 1880 var han
Skatkammerkansler og blev 1876 efter
Disraeli’s Ophøjelse til Peer det konservative Partis
Leder i Underhuset. Juni 1885 blev han selv
Peer som Jarl I. og fik tillige Æresposten som
første Skatkammerlord, dog uden at være
Førsteminister, indtil Febr 1886, og da det
konservative Parti igen kom til Magten Aug.
s. A., overtog han Udenrigsministeriet, som han
styrede indtil faa Dage før sin pludselige Død.
A. Long udg. 1890 hans Life, Letters and
Diaries (2. Udg. 1899). Hans yngre Søn blev
Lord Northcote.
E. E.
Iddo, 1) Profet paa Salomo’s og hans
Efterfølgeres Tid. 2) Profeten Zakarja’s Fader (Esr.
5, 1; 6, 14) ell. Farfader (Zak. 1, 1. 7).
J. P.
Ide kan betegne Forestilling, Tanke, specielt
original Tanke, Indfald. Endvidere kan I.
betegne den Tanke, der formentlig ligger til
Grund for ell. bagved en Helhed (et
Kunstværks bærende I.), og som Helheden muligvis
kun ufuldkomment giver Udtryk og evt.
udvikler sig henimod. Hvor Helheden er et enkelt
Menneskes Værk, gaar man ikke udenfor, hvad
man kender fra Erfaringer, naar man sætter
den i Forbindelse med Ideer. Men drejer det
sig om Helheder, som Menneskene ikke er
Herre over: hele Verden, de levende Væseners
Verden, Menneskeheden, den europæiske
Historie, Filosofiens Historie etc, er det fra
Erfaringsvidenskabernes Standpunkt dristig
Konstruktion, naar man lægger Ideer ind, som
disse Helheder er bestemte til at virkeliggøre
ell. udtrykke. I Filosofien er Ordet I. blevet
benyttet i særdeles forsk. Bet. Hos Platon er
Ideerne Alnienbegreberne, der for ham ikke
stod som vore Tanker, men som den sande af
os uafhængige, evige Virkelighed udenfor Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
