Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Identitetshypotese - Identitetskort - Ideografi - Ideogram - Ideolog - Ideologi - ideomotoriske Bevægelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tiltrods for den store Rolle, I. har spillet især
i den nyere Psykologi, er den paaviselig
uholdbar. For det første er Begrundelsen urigtig.
Det er en ganske løs Paastand, at man ikke
kan iagttage Forholdet mellem den sjælelige
Tilstand og de samtidige legemlige Processer,
hvortil den er knyttet; dette Forhold kan
iagttages ligesaa godt som Forholdet mellem
sammenhørende materielle Fænomener. Hvis
Fysiologen anvender grafisk Registrering af de
legemlige Tilstandsændringer paa en roterende
Tromle, kan han iagttage alt, hvad der
overhovedet er tilgængeligt for Observation,
samtidig med at han i sin egen Bevidsthed oplever
den dermed forbundne sjælelige Tilstand ell.
Virksomhed. For det andet fører I. til
Konsekvenser, der er i Strid med al Erfaring. Hvis
det sjælelige og det legemlige nemlig kun var
samme Sag set fra to forsk. Sider, maatte der
paa psykisk Omraade kunne paavises en lige
saa ubrudt Aarsagssammenhæng som paa det
materielle. Men det kan der ikke. Som Aarsag
til Sansefornemmelserne antages altid visse
legemlige Paavirkninger paa Sanseorganerne,
og det er umuligt paa dette Punkt at finde
sjælelige Aarsager til de sjælelige Fænomener,
hvilket maatte være Tilfældet, hvis I. var
rigtig. Var det sjælelige og det legemlige
virkelig to parallelt løbende Aarsagsrækker, vilde
man aldrig være naaet til Opfattelsen af den
materielle Omverden, hvis Eksistens dog næppe
alvorlig betvivles af nogen. Faktisk finder vi
imidlertid en psykisk Aarsagsrække kun paa
det ene Punkt, hvor vi har at gøre med
Hjerneprocesser, medens den fysiske Aarsagsrække
kan paavises ubrudt i langt videre Omfang og
iflg. I. slet ikke vilde blive forstyrret, hvis den
lille psykiske Aarsagsrække faldt bort.
Konsekvent fører I. saaledes til, at det sjælelige egl.
er noget ganske (overflødigt i Tilværelsen, og fl.
Forskere, f. Eks. Ribot og herhjemme C. Lange,
har ogsaa opfattet Forholdet saaledes. Det er
dog yderst usandsynligt, at Sjælelivet, som
netop udfolder sig tydeligst hos de højest
staaende Organismer, skulde være ganske uden
Bet. for disses Udvikling, og den konsekvente
I. er derfor uholdbar. Der er ingen anden
Udvej end at antage, at den sjælelige Tilstand og
de samtidige legemlige Forandringer i Hjernen
er to lige nødvendige Led i samme Proces; det
ene kan ikke eksistere uden det andet.
Forholdet kan opfattes analogt med, hvad man
kender fra enhver kemisk Omsætning, hvor
de stoflige Forandringer og Varmetoningen,
Energitransformationen, begge er væsentlige
Led i Processen. Lægger man en saadan
Opfattelse til Grund, bliver Psykologi og Fysiologi
ikke to Videnskaber, der intet har med
hinanden at gøre; de giver tværtimod hver sit
Bidrag til Forstaaelsen af de komplicerede,
psyko-fysiologiske Processer. (Litt.:
Heymans, »Zur Parallelismusfrage« i »Zeitschr.
f. Psychologie« Bd 17; Höffding, »Psykologi
i Omrids«, 6. Udg. [Kbhvn 1911]; Kroman,
»Tænke- og Sjælelære«, 5. Udg, [Kbhvn 1915];
Lange, »Om Sindsbevægelser« [Kbhvn 1885];
Lehmann, »Stofskifte ved sjælelig
Virksomhed«, Kgl. danske Vidensk. Selsk. Skr [Kbhvn
1918]; Ribot, La psychologie des sentiments
[Paris 1896]).
Alfr. L.
Identitetskort udstedes af Postvæsenet i
fl. Lande og tages som fuldgyldig Legitimation
ved Udlevering af Postforsendelser til Kortets
Indehaver, dels inden for Landet, dels i visse
andre Lande, som efter Overenskomst mellem
de paagældende Landes Postbestyrelser er
gaaet ind paa at tage I. som Legitimation. I.
udstedes siden 1. Juli 1919 af det danske
Postvæsen ved Henvendelse til et Postkontor, over
for hvilket Vedk. maa legitimere sig paa fuldt
betryggende Maade samt medbringe et
Fotografi af sig selv til Anbringelse paa I. Dette
gælder 2 Aar. Gebyret for Udstedelsen er 80
Øre. De af det danske Postvæsen udstedte I.
tages som Legitimation ved Udlevering af
Postforsendelser bl. a. i Belgien, Frankrig,
Grækenland, Italien, Nederlandene, Schweiz, Sverige
og Tyskland.
Fr. O.
Ideografi [’i-] (gr.), »Billed- ell. Begrebsskrift«
ɔ: en Skrift, der ikke anvender Tegn for Lyd
ell. for Forbindelser af Lyd, men søger at give
et Billede af Sagen selv, saaledes at den, der
ser det ved I. udtrykte Tegn, forstaar det
umiddelbart, uden at Sproget tjener som
Bindeled. Det ved I. udtrykte Tegn kaldes
Ideogram. Eksempler paa I. afgiver vore
Taltegn, særlig Romertallene, som har bevaret
de mere opr. Former. De første 4 er lige saa
mange Streger; V er Haanden (5 Fingre), X to
Hænder (10 Fingre). Vore sædvanlige (arab.)
Tal er ligeledes I., om de end ikke, da de har
fjernet sig en Del fra deres opr. Former,
forstaas saa umiddelbart som de smaa Romertal.
Men naar man har lært dem, vil man forstaa
dem, enten de forekommer enkeltvis ell. i
Sammenhæng, selv om det øvrige, hvorimellem de
findes, er affattet i et os ukendt Sprog. I den
gl. ægypt. Skr. ligesom i Kileskriften anvendes
I. i vidt Omfang. Ikke blot Taltegn, men mange
andre Ord og Begreber udtrykkes ved I.,
medens de øvrige Ord skrives ved Tegn for Lyd
ell. Lydforbindelser (se Hieroglyffer). I
den kin. Skrift er I. overvejende; Skriften er
nærmest en Ordskrift. I Indianernes
Helleristninger og Fremstillinger paa Klæder o. l. har
vi ren I.
V. S.
Ideogram, se Ideografi.
Ideolog (gr.), se Ideologi.
Ideologi [’i-] (gr.) betegner en Filosofi, der
paa Grundlag af den videnskabelige Erkendelse
af vor fysiologiske og psykologiske Organisation
samt af den fysiske Verden søger at opstille
Regler for Opdragelse, Etik og Politik. Ofte
benævnes en Rk. franske Filosoffer, der har
deres Udgangspunkt i Condillac’s Filosofi, som
Ideologer. Bl. disse kan nævnes Destutt
de Tracy (1754—1836), fra hvem Navnet
hidrører, Cabanis (1757—1808) samt Maine de
Biran (1766—1824), der dog efterhaanden gik
sine egne Veje. Napoleon betragtede
Ideologerne som upraktiske Sværmere, og Ordet
benyttes undertiden som Benævnelse paa saadanne.
(Litt.: Fr. Picavett, Les Idéologues
[1891]).
Edg. R.
ideomotoriske Bevægelser kaldte
Carpenter saadanne Muskelbevægelser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
