- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
208

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iglesias de la Casa - Iglo - Ignames - Ignashina - Ignatia - Ignatijev, Nikolaj - Ignatios

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Inkvisitionens Liste over forbudte Bøger. Men da
han var blevet Præst 1783 og gjorde
upaaklagelig Fyldest i denne Stilling, mente han at
maatte digte i en anden og værdigere Stil,
hvilket imidlertid ikke lykkedes ham nær saa godt;
hans Læredigte o. l. fra den Tid er vel smukke
i formel Henseende, men temmelig kedelige
og nu derfor glemte. I.’s poetiske Værker
udkom 1798 (2 Bd), siden fl. Gange; en Udg. 1840
(4 Bd) indeholder en Mængde apokryfe Digte.
Endelig er hans poetiske Arbejder optagne i
61. Bd af Biblioteca de autores españoles; et
Supplement af uudgivne i Revue hispanique
for 1895.
E. G.

Iglo [’iglo] (tysk Neudorf), By i det tidligere
ung. Komitat Zips, nu Czechoslovakiet, ved
Floden Hernad (Theiss’ Flodomraade) og ved
Jernbanelinierne Kaschau-Oderberg og
I.—Löcse, har c. 10000 slovakiske, magyariske og
tyske Indb., Papir- og Trævareindustri og
Brydning af Kobber og Jernmalm. Tidligere var I.
Hovedstad for Zipser Stæderne.
G. Ht.

Ignames, se Dioscoreaceæ.

Ignashina [i’gna∫ina], Ignashinskaja,
By ved Amur-Floden i Sibirien, kendt ved
de rige Guldminer i Nærheden, der opdagedes
i Beg. af 1880’erne, og som foraarsagede en
stærk Indvandring af Russere.
M. V.

Ignatia, se Strychnos.

Ignatijev [’ignatjef], Nikolaj, russ.
Statsmand, f. 29. Jan. 1832, d. 4. Juli 1908, var Søn
af en General Paul I., som stod i høj Yndest
hos Kejser Nikolaj I, og som 1872—80 var
Formand for Ministerkomiteen og 1878
ophøjedes til Greve. Han selv blev 1852
Kaptajn i Garden og 1856 som Oberst
milit. Attaché i London og Paris. Han
brugtes ved Underhandlingerne om
den ny Grænselinie mellem Rusland og
Rumænien og viste allerede her store
diplomatiske Evner. 1858 blev han Medhjælper for
Muraviev i Østsibirien og udvirkede hos den
kin. Regering Afstaaelse af Amur-Landet, men
overlod Muraviev hele Æren herfor. Paa
Tilbagevejen gennemrejste han Turan og forstod
at styrke Ruslands Indflydelse paa de halvvilde
tatarske Stammehøvdinger. 1859 sendtes han
paa ny til Kina og gav her glimrende Prøver
paa sin Dygtighed, idet han Oktbr 1860 var
Fredsmægler mellem Kina og Vestmagterne,
men samtidig skaffede Rusland langt større
Fordele, end disse vandt ved Krigen, navnlig
baade en meget fordelagtig Handelspagt og en
betydelig Landudvidelse i Mantschuriet. Til Løn
blev han 1861 Direktør for
Udenrigsministeriets asiatiske Afdeling og Juli 1864 Sendemand
i Konstantinopel. Her vandt han stor
Indflydelse paa Sultanen, bl. a. ved at love ham
russisk Hjælp til Ændring af Tronfølgen, og paa
de tyrk. Statsmænd ved store Bestikkelser; men
han fik ogsaa af Tyrkerne Tilnavnet »Løgnens
Fader« p. Gr. a. sin Rænkefuldhed og
hensynsløse Kløgt. Han fremkaldte en væsentlig
Ændring i Ruslands Optræden paa
Balkan-Halvøen, idet han skød Stammeslægtskabet i
Forgrunden fremfor Trosfællesskabet og derfor
begunstigede de slaviske Folkeslag, særlig
Bulgarerne, paa Grækernes Bekostning; han lod
Kretensernes Opstand helt i Stikken 1868 og
udvirkede Oprettelsen af det bulg. Eksarki
1870. Skønt han hyklede Venskab for Tyrkerne,
fremmede han dog Opstanden i Herzegovina
1875 og i Bulgarien n. A.; han tog væsentlig
Del i Konferencen i Konstantinopel 1876—77,
og efter dens Afslutning uden Frugt drog han
paa Rundrejse til Stormagtshofferne. Det
lykkedes ham at tilvejebringe London-Protokollen
31. Marts 1877, hvorved Vestmagterne lod
Tyrkiet i Stikken og gav Rusland fri Hænder imod
det. N. A. afsluttede han Freden i San Stefano
og søgte derefter at vinde den østerr.
Regerings Bifald hertil; men da Rusland ikke turde
fastholde Fredsvilkaarene over for Englands
bestemte Modstand, trængtes han til Side og
bosatte sig 1879 i Nizza. Men efter Alexander
III’s Tronbestigelse blev han Apr. 1881
Domæneminister og 16. Maj s. A.
Indenrigsminister, idet han fortrængte den frisindede Loris
Melikov. Det var under hans Beskyttelse, de
afskyelige Jødeforfølgelser fandt Sted i
Sydrusland; men da han som Middel imod
Nihilismen foreslog at genoptage den gammelrussiske
Ordning med en raadgivende Adelsforsamling,
blev han fjernet Juni 1882. Derimod blev han
Apr. 1888 enstemmig valgt til Formand for det
slaviske Velgørenhedsselskab og optraadte Aug.
s. A. ved 900-Aarsfesten i Kijev for
Kristendommens Indførelse som Talsmand for en
udpræget Panslavisme og som afgjort Fjende af
Østerrig. Skønt han ikke senere fik nogen
Ministerpost, øvede han dog til sin Død stor
Indflydelse; var Modstander af de Giers’ — som
tidligere af Gortschakov’s — fredelige Politik
og ivrig for Forbundet med Frankrig. Ogsaa
var han Stifter af og Formand for Selskabet
til Fremme af Ruslands Handel ɔ: ved
Indførelse af Beskyttelsessystemet.
E. E.

N. Ignatijev.
N. Ignatijev.


Ignatios, Patriark i Konstantinopel, Søn af
Kejser Michael I, f. c. 790, d. 878. Kejser Leo
V, Armenieren, gildede ham og spærrede ham
i Kloster, men 847 blev han Patriark i
Konstantinopel og bekæmpede som saadan Hoffets
forfærdelige Ryggesløshed. Hofpartiet fik ham
afsat og Fotios indsat i hans Sted (858). Der
opstod i den Anledning en Spaltning; Hoffet
appellerede til Pave Nikolaus I, men denne tog
Parti for I. Paa et Kirkemøde 866 lod Fotios
ikke alene I., men ogsaa Paven afsætte. 867
indsatte den ny Kejser, Basilios, atter I. som
Patriark, og som saadan døde han.
L. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free