Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ignatios den Hellige - Ignatius, Karl Emil Ferdinand - Ignatiusbønner - Ignatius Loyola - igni et ferro - Ignipunktur - ignis et aquæ interdictio - ignis sacer - Ignorant - Ignorantbrødre - ignorantia juris nocet, ignorantia facti non nocet - ignorere - Igorroter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ignatios den Hellige, Biskop i Antiocheia
i Beg. af 2. Aarh. Han havde Tilnavnet
»Theoforos«: den, der bærer Gud, var formentlig en
Discipel af Apostelen Johannes og regnes til
de apostolske Fædre. Efter den alm.
Overlevering, som synes paalidelig, skal han under
Kejser Trajan være bleven ført til Rom og
kastet for Løver paa Cirkus i Tiden mellem
110 og 117; man har imidlertid ogsaa søgt at
vise, at han blev dræbt under Kejser Trajan’s
Ophold i Antiocheia 115. Under sin Rejse som
Fange til Rom skrev han forsk. Breve, hvori
han stærkt fremhævede Bispeembedets Bet.
som Værn mod Kætterier, mod Judaisme og
Doketisme. Ægtheden af disse Breve, som
foreligger i en syr. (3 syr. Breve) og i en gr.
Redaktion (7 gr. Breve), har længe været
omtvistet, men nu er den alm. Mening, at de 7
ignatianske Breve er ægte, og at de er skrevne
mellem 110 og 117 under I.’s Rejse til
Martyriet i Rom. (Litt.: A. Harnack, »Gesch.
d. altchristlichen Literatur«, I—II [Leipzig
1897]; Goltz, »I. von Antiochien als Christ
u. Theologe« [Leipzig 1894]; A. Hilgenfeld,
Ignatii Antiocheici et Polycarpi Smyrnaci
Epistolæ et Martyria [Berlin 1902, overs. paa
Dansk af T. W. Christensen [Kbhvn 1855], paa
Norsk af S. B. Bugge [Kria 1885]; Kirsopp
Lake, The apostolic Fathers with an English
translation [Lond. 1912]).
L. M.
Ignatius, Karl Emil Ferdinand, finsk
Videnskabsmand og Politiker (1837—1909),
Docent i nordisk Historie og finsk Statistik 1865.
Det var som den egl. Grundlægger af Finlands
Statistik, at I.’s Navn blev kendt i den
videnskabelige Verden, og som Chef for det
statistiske Bureau fra 1870 fik han Lejlighed til
ved adskillige udenlandske Kongresser at
repræsentere sit Lands Interesser. I.’s litterære
Produktion omfatter dels hist. Værker, dels geogr.
af grundlæggende Art med Hensyn til Landets og
Folkets Beskaffenhed. Paa sit Specialomraade,
Statistikken, har han foruden de regelmæssige
Publikationer bl. a. udarbejdet »Statistisk
handbok för Finland« (1872), »Statistisk årsbok för
Finland« fra 1879 samt Le Grand duché de
Finlande (1878) for Paris-Udstillingen tillige
med Kort og Tabeller.
I. sluttede sig allerede som ung Student til
Finskhedsbevægelsen og var Medstifter af det
første finske Hovedstadsblad »Suometar«. Han
var Medlem af Landdagen fra 1877 og blev
Medlem af Regeringen 1885, for sammen med
Yrjö Koskinen for første Gang at repræsentere
Finskhedsbevægelsen i Landets Styrelse. Som
Chef for »Kammarekspeditionen« bar han
Ansvaret for Statsskovenes Forvaltning og stødte
ved sine Bestræbelser for at forbedre
Boligforholdene i Statens Skovdistrikter paa skarp
Modstand fra svekomansk Side. 1890 blev han
Medlem af det russ.-finske Udvalg, som
skulde give Betænkning om Finlands Stilling til
Kejserdømmet, Regentens Myndighed og de
russ. Grundloves Gyldighed over for Finland; i
dette Udvalg fæstnedes hos ham den
Overbevisning, at den eneste rigtige finske Politik
var at holde urokkeligt fast paa Finlands
Grundlov trods alle Trusler, en Overbevisning, der
bragte I. i en anden Lejr end hans gl.
Kampfælle Yrjö Koskinen. Han udgav 1902 et
Flyveskrift til Forsvar for den »passive Modstand«.
Efter i nogle stormfulde Aar at have været
borte fra Regeringen, blev han atter Medlem
af den 1905, men blev tillige med 3 andre
Senatsmedlemmer afskediget 1908.
Eva M.
Ignatiusbønner, Ignatiustræ, se
Strychnos.
Ignatius Loyola [lå’jåla], se
Jesuiterordenen.
igni et ferro (lat.), med Ild og Sværd.
Ignipunktur. Ligesom man har forbundet
Akupunkturen med Elektricitet (Elektro- ell.
Galvanopunktur), saaledes har man ved at
gløde den til Punkturen anvendte Naal ved
Flamme forbundet Stikket med Glødning. Et
af de for Tiden mest anvendte Apparater til
I. er det af Paquelin opfundne Termokauter,
hvor en hul Platinspids bringes til Glødning.
(E. A. T.).
ignis et aquæ interdictio (lat.), egl.
»Forbud mod (at benytte) Ild og Vand«, den gl.
romerske Betegnelse for Fredløshed. Den, der
var ifaldet i. et a. i., var udelukket fra sine
Medborgeres Samkvem og kunde ustraffet
dræbes, hvis han fandtes paa rom. Territorium.
Ad denne Vej blev i. et a. i. et Udtryk for
Landsforvisning. Denne kendtes i Republikkens
Tid ikke som lovbestemt Straf, men var alm.
som Form for at unddrage sig Straf (især
Dødsstraf). Over den frivillig bortrejste
udtaltes saa efter Beslutning af Folket i. et a. i.,
hvorved han hindredes i at vende tilbage.
Anden Anvendelse af i. et a. i. kendes ikke i
rom. Praksis.
A. B. D.
ignis sacer, se Ergotisme.
Ignorant [ogsaa injo’rant] (fr.; af lat.
ignorare, være uvidende om), en Uvidende;
Undermaaler; ignorere, ikke kende, ikke bryde
sig om, overse, overhøre.
Ignorantbrødre (Frères ignorantins),
»Skolebrødre«, et Broderskab af Lægmænd, stiftet i
Frankrig 1681 af Jean Baptiste de la Salle,
Kannik i Reims, hvis Opgave er at undervise
Folket i rom.-kat. Aand. I., som er beslægtede
med Jesuiterne, men mere demokratiske end
disse, har haft stor Indflydelse. De blev
fordrevne fra Frankrig 1791, men kom tilbage
1802 for at fordrives igen 1904. De arbejder i
Belgien, England, Tyskland, Amerika og Asien,
de har Poge-, Borger-, Haandværker-,
Handels-, Agerbrugs-, Fortsættelses- og
Søndagsskoler, Vajsenhuse og Opdragelsesanstalter.
I Spidsen for Broderskabet staar
Generalkapitlet, der ledes af en Generalsuperior, der bor i
Lembecq-lez-Hal ved Bryssel.
L. M.
ignorantia juris nocet, ignorantia facti
non nocet (lat.) ɔ: Uvidenhed om
Retsnormens Forstaaelse skader, Uvidenhed om
Fakta skader ikke — romerretlig Sentens. Om
Uvidenhedens Betydning efter moderne Ret for
Spørgsmaalet om Tilregnelighed, se
Vildfarelse.
K. B.
ignorere [ogsaa injo’re’rə], se Ignorant.
Igorroter, Stamme i det nordlige af den
filippinske Ø Luzon. Af Race er de Malajer, men
vistnok blandede med indoaustralske Elementer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
