Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indus - Indus - Indusiekalk - Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mithankot har I. en Vandmængde af 2600 Kbm
pr Sek. i den tørre Tid, 1080O Kbm i Regntiden,
medens Pandshnad, der ved Sammenløbet er
dobb. saa bred som I., i Tørtiden kun fører
1900 Kbm pr Sek. For Skibsfarten har I. kun
ringe Bet. Dens Løb er rivende og fuldt af
Strømhvirvler, medens Deltaarmene er fulde
af stadig vekslende Sandbanker. Kun det
midterste Stykke, fra Tatta til Multan, er sejlbart
for Dampere.
M. V.
Indus [’en-] (astron.), se Indianer.
Indusiekalk, en i Auvergne
forekommende, til Tertiærformationen hørende, 2—3 m
mægtig Aflejring af Ferskvandskalk, som
indeholder talrige Larverør af en Vaarflue, Indusia.
J. P. R.
Industri (lat.). Kun undtagelsesvis
frembringes Raastonerne i en saadan Form, at de
umiddelbart kam indgaa i Forbruget; i de fleste
Tilfælde maa de underkastes en
Videreforarbejdning, inden de er tjenlige til Konsum.
Kornet maa males, Ulden spindes til Garn, Garnet
atter væves o. s. v. Denne Videreforarbejdning
er I.’s og Haandværkets Opgave.
Saa længe man holder sig til en mere alm.
oversigtsmæssig Betragtning af et Lands
økonomiske Struktur, vil det derfor være praktisk at
betragte I. og Haandværk som en Helhed, og
en Inddeling af Erhvervslivet i saadanne
Hovedgrupper som Landbrug m. m., I. og
Haandværk, Handel og Transport o. s. v. vil være
tilstrækkelig og hensigtsmæssig. Disse
Hovedgrupper lader sig i vore Dage, hvor
Arbejdsspecialiseringen er saa yderlig udviklet, let
adskille fra hinanden (f. Eks. i statistisk
Henseende). Ogsaa naar man vil danne sig et Skøn
over I.’s og Haandværkets Deling i de forsk.
Brancher, vil man med Fordel regne I. og
Haandværk som en Helhed; taler man for
Eksempel om »Metalindustrien«, vil man tage
saa forskellige Virksomheder som
Jernskibsværfter, store Maskinfabrikker og smaa
Smedeværksteder under eet. I saadanne Tilfælde er
man altsaa i vore Dage tilbøjelig til ved
Betegnelsen I. uden videre at forstaa saavel den
egl. I. som Haandværket (saaledes ogsaa naar
man taler om »Landets I.«).
Vil man derimod trænge dybere ind i
Forstaaelsen af Samfundets økonomiske
Sammensætning, maa man gøre sig klart, at I. og
Haandværk betegner to vidtforskellige
Produktionsformer, og at Forskellen imellem dem er
af største Bet. for næsten alle Samfundslivets
Forhold. Indtil den nyere Tid foregik den
raastofforædlende Produktion paa rent
haandværksmæssig Maade; men fra det 17. Aarh.
begyndte den Proces, man kalder den industrielle
Udvikling, at opløse og erstatte den gl.
Produktionsform. Den mindre Bedrift, Værkstedet,
erstattes af Fabrikken, Haandarbejdet og de
simple Redskaber af Maskinkraften og af
sindrige og komplicerede Arbejdsmaskiner, Arbejdet
deles og specialiseres, Produktionen anlægges
paa Massefremstilling af ganske specielle
Genstande efter bestemte Modeller; i St f. at
producere efter Bestilling, umiddelbart til
Kunderne og efter disses personlige Ønske og
Behov, produceres for det ubestemte Begreb
»Markedet« med Handelen som Mellemled.
Det var Storhandelen, som gav Stødet til den
industrielle Udvikling; de første Spirer til I.
findes nemlig deri, at Købmænd opkøbte
Haandværkernes Frembringelser (ell.
Produkter fra Husfliden paa Landet) og derved
efterhaanden fik økonomisk Magt over
Haandværkerne. Derfra var Skridtet ikke langt til at
samle fl. Haandværkere og Arbejdere i store
Lokaler og organisere deres Arbejde efter
Arbejdsdelingens Principper; hertil kom i 18. Aarh.
Maskinteknikkens Udvikling. Den vigtigste
Drivkraft i den industrielle Udvikling var med
andre Ord Fortjeneste, pekuniær Fordel, som
man søgte at opnaa ved lavere
Produktionsomkostninger. Den ny Produktionsmaade førte
paa mange Maader til dette Maal; Arbejderne
frembragte under Arbejdsdeling langt fl. Varer
pr Arbejdstime end tidligere, Maskinerne
forøgede Produktionen i uhyre Grad, og da som
Følge deraf det menneskelige Arbejde blev
mere undværligt, — og da man desuden kunde
anvende Kvinders og Børns Arbejde — faldt
Arbejdslønnen stærkt.
Hovedbetingelsen for, at I. kunde udvikle sig,
var Masseafsætning, altsaa større,
sammenhængende Markeder. Ned gennem Middelalderen
knyttedes langsomt Forbindelsen mellem de ret
isolerede Befolkningsgrupper; Handelstrangen
fik Folk til at sejle op ad Floderne ell. over
Havene ell. til at bane sig Vej gennem Skovene.
Ønsket om at staa sammen mod fælles Fjender
fremkaldte Forbund mellem forsk. Byer
(saaledes Hanseforbundet), ogsaa religiøse Forhold
(saaledes Korstogene, den kat. Kirkes
Centralisation) og Krigsforhold var medvirkende. Og
da i 17. Aarh. denne Udvikling var resulteret
i Dannelsen af forsk. store centraliserede
Stater, var Hovedbetingelsen for I. givet. Hvor
nær knyttet til Statsdannelsen den industrielle
Udvikling var, viser sig bl. a. deri, at
Regeringerne netop søgte at forbeholde sig I. (hævde
Koncessionspligt) og at gennemføre et System
af I. baseret paa Statsmagten (se
Merkantilisme), et System, som tilsyneladende ikke
havde Held med sig, men hvis Resultater ikke
maa undervurderes. Merkantilismen bidrog
ogsaa meget til at undertrykke og nedbryde
Haandværket og dets faste Organisation (se
Lav) og til at sætte den gl., økonomiske
Opfattelse i Miskredit.
I.’s senere voldsomme Udvikling kom
imidlertid til at foregaa i den økonomiske Liberalismes
Tegn. Lavsvæsenet var et Udtryk for den
faglige Solidaritet og stræbte derfor efter at sikre
den enkelte Haandværkers Selvstændighed og
jævne, men sikre Eksistens, og det hindrede
den enkelte i at svinge sig op paa Bekostning
af sine Jævnlige. Liberalismens, den fri
Konkurrences Princip gik derimod ud paa, at den
enkelte i økonomisk Henseende maatte staa
alene, i Reglen i Kamp med andre, og at det
derfor for den enkelte gjaldt om at erhverve
sig størst mulig Rigdom — ogsaa paa
Konkurrenternes Bekostning. Midlet i denne
Konkurrencekamp maatte være billigere Priser, og da
Stordriften havde de færreste Omkostninger pr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
