- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
504

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland (Historie) - irlandsk Mos - Irmãos, Serra dos dois - Irmelin - Irmen- - Irmensøjle - Irminger, Carl Ludvig Christian - Irminger, Ingeborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her aabnedes bl. Fangerne en ligefrem
»Sultestrejke«; enkelte bukkede under herfor,
deriblandt Lordmayoren af Cork, Mac Swiney
(Oktbr 1920). — Af mere fredelig Art end Sinn
Fein’erne har »det gæliske Forbund« været;
det blev stiftet 1893 med det Formaal at frede
og udvikle det ersiske Sprog og alt, hvad der
var opr. irsk, saaledes ogsaa den irske
Kunstindustri. Det har vundet stor Udbredelse og
udfoldet stor Virksomhed (1904 oprettedes et
irsk Teater i Dublin). En Del af dets
Tilhængere nærer endog den overspændte Tanke, at
det ersisktalende Mindretal skulde formaa at
drage det store Flertal af Befolkningen bort fra
det eng. Verdenssprog over til I.’s Modersmaal.

Da det havde vist sig umuligt at sætte L. af
1914 om I.’s Selvstyre i Værk, fremsatte
Regeringen 1920 et helt nyt Forslag derom. Iflg.
dette skulde I. deles i tvende Dele, en større
sydlig Del og en mindre nordlig (6 af Ulsters 9
Grevskaber), der skulde have fælles Vicekonge,
men hver Del skulde have sine egne Ministre
og Parlament og særskilt Forvaltning, medens
I.’s fælles Sager skulde varetages af et Raad
paa 40 Medlemmer, lige mange for hver Del.
De to Forsamlinger skulde have Myndighed til
at vedtage en Sammenslutning af hele Øen med
en ny Statsordning; derimod maatte ingen
gribe ind i alle Trossamfunds Ligestilling. De
gammelliberale Statsmænd af Gladstone’s
Retning, Asquith, Morley og Edv. Grey, udtalte sig
aabent for at give I. langt større Selvstændighed
i Lighed med de store Kolonilande. Forslaget
vedtoges Novbr af Underhuset med stort
Flertal og vandt snart efter Overhusets Bifald,
ligesom Carson forinden havde udtalt, at Ulster
var villig til at tiltræde det. I Overensstemmelse
hermed aabnedes 22. Juni 1921 det ny
Ulster-Parlament i Belfast af Kongen selv, der
formanede til Glemsomhed over for Fortiden og
Fordragelighed i Fremtiden. Sinn Feinerne
havde samtidig paa egen Haand dannet deres
Forsamling (Dail Eireann) i Dublin. 1. Juli
sluttedes for Sydirland en Vaabenstilstand
mellem Regeringsmyndighederne og Sinn Feinerne,
hvorefter der i Oktbr i London aabnedes
Forhandlinger mellem nogle eng. Ministre og nogle
af Sinn Feinernes Førere. Efter langvarige og
trange Forhandlinger sluttedes 6. Decbr en
Overenskomst (se S. 497). Fra irsk Side lededes
Forhandlingerne af Sinn Feinernes opr. Stifter
Griffith, medens de Valera fortsatte sin
uforsonlige Holdning indtil det sidste. Saafremt denne
Overenskomst stadfæstes af alle vedkommende
Parter, vil der forhaabentlig — 750 Aar efter I.’s
Indtagelse — indtræde endelig Fred og god
Forstaaelse mellem I. og Storbritannien.
(Litt.: D’Connor, Rerum Hibernicarum
Scriptores veteres
[ɔ: Udg. af de gl. Annaler]
[4 Bd, London 1814—26]; Th. Moore, History
of Ireland
[4 Bd, London 1839]; O’Connor,
History of the Irish people [2 Bd, Manchester
1883]; Mac Carthy, An outline of Irish
history
[Lond. 1886]; Froude, The Englishmen
in Ireland
[3 Bd, London 1874]; S. B. Trige,
»I.’s Historie i kortfattet Fremstilling« [Kbhvn
1891]; Kaj Friis-Møller (o. a. Forf.), »I.«
[Kbhvn 1918]).
E. E.

irlandsk Mos, se Karraghen.

Irmãos, Serra dos dois [’særəuз-’doiz-ir’
mau∫], »de to Brødres Bjerg«, et Bjergdrag i det
nordøstl. Brasilien, dannende Vandskel mellem
Floderne S. Francisco og Parnahyba.
G. Ht.

Irmelin, tysk Kvindenavn (egl. Kæleform af
Navne som Erminburg,, -frid o. l.), findes i
Danmark i Folkeviser (»Irmindlin« i Visen om
Valravnen), men næppe i virkelig Brug; ogsaa
i et bekendt Digt af J. P. Jacobsen.
(A. O.). G. K-n.

Irmen- ell. Erman- (oldnordisk
Jørmun-), i Sammensætninger, betyder »den
vældige«, »altomfattende«. Heraf dannes
Personnavne som Ermanrik (»Storherskeren«); den
hellige Søjles Navn Irminsul; oldnordisk
Jørmungand (»Stortrolden« ɔ: Midgaardsormen).
(A. O.). H. El.

Irmensøjle d. s. s. Irminsul.

Irminger, Carl Ludvig Christian,
dansk Søofficer, f. i Holsten 3. Apr. 1802, d.
i Kbhvn 7. Febr 1888. I. blev Søofficer 1822,
avancerede efterhaanden til Kontreadmiral
(1865) og afskedigedes 1872. 1880 fik han
Viceadmirals Karakter. Allerede som ung
Officer udmærkede I. sig, idet han 1825 i
Vestindien erobrede et Sørøverskib; senere (1831)
frelste han som Chef for en Kanonchalup i en
forrygende Storm paa Elben en grundstødt
Skonnerts Besætning fra Døden. 1847—48 var
han Chef for Briggen »Ørnen« paa Togt til
Guinea, hvor han under en Negeropstand
genoprettede Roligheden. 1832 ansattes I. som
Lærer i Sømandsskab for den senere Kong
Frederik VII, hvis Venskab og Fortrolighed
han hurtig vandt. Sammen med ham gjorde
han adskillige Sørejser; efter Kongens
Tronbestigelse 1848 udnævntes han til
Generaladjutant og Jagtkaptajn, hvorved han erhvervede
sig stor Indflydelse paa Marinebestyrelsen. 1850
var han en kort Tid Marineminister ad interim.
Ved Siden af sin Tjeneste dyrkede I.
Videnskaben; han har gjort sig bekendt ved sine
udmærkede Afhandlinger over Strømforholdene
ved Island og i Lillebælt o. a., var Medstifter
af det kgl. geografiske Selskab samt Medlem
af Royal Geographical Society i London. 1863
rejste han til Wien og Berlin for at notificere
Christian IX’s Regeringstiltrædelse; 1866
overførte han den nuv. Enkekejserinde Dagmar til
Rusland. Han var en Mand, hvis Takt,
Retsindighed og Dygtighed, ofte under meget
vanskelige Forhold, aldrig fornægtede sig.
C. W.-S.

Irminger, Ingeborg, f. Plockross, dansk
Billedhuggerinde, f. 18. Juni 1872 paa
Frederiksberg, gift 1908 med nedenn. V. I. Elev af Aksel
Hansen, Akademiet og V. Bissen. Har fra 1898
arbejdet for Bing & Grøndal’s Porcelænsfabrik.
Udstillede første Gang 1897 (Et 3 Ugers Barn),
1899 en Statue »Drengen og Pindsvinet«, som
1911 erhvervedes i Bronze til Kunstmuseet, der
ligeledes 1908 købte hendes Marmorbuste af en
ung Pige og 1910 hendes Figur af en Yngling
(udstillet i Gibs 1908), 1910 tilkendt Akademiets
Aarsmedaille. Hun har desuden udført en Rk.
Buster, saaledes af Maleren Willumsen (1900),
Herman Bang (1902), Skuespiller Johannes
Nielsen og Forfatteren L. C. Nielsen (1905),
Maleren Irminger (1909), Dr. med. Kraft (1915). 1911
blev hun Medlem af Akademiets
Plenarforsamling, 1917 af Akademiraadet.
P. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free