- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
505

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irminger, Johan Heinrich Georg - Irminger, Otto Frederik Heinrich - Irminger, Valdemar Henrik Nikolaj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Irminger, Johan Heinrich Georg,
dansk Officer, foreg.’s Broder, f. 2. Marts 1798
i Wilster, d. i Sachsenberg 30. Jan. 1854, blev
1813 Sekondløjtnant, 1824 Premierløjtnant og
1832 Kaptajn i Dronningens Livregiment. Han
var en fremragende Officer og vandt Frederik
VI’s Gunst ved sin store Interesse for
Gymnastik og Vaabenøvelser, hvis Bet. han
fremhævede i fl. Afhandlinger. Christian VIII tog
ham 1840 til Adjutant, og han blev derved
Medlem af Hærlovkommissionen af s. A.
1846 udnævntes han med Forbigaaelsen af
mange Formænd til Major og vedblev 1848 at
være Adjutant hos Frederik VII, som gjorde
ham til Kammerherre, Major i Generalstaben
og Stabschef ved Generalkommandoen i
Nørrejylland og Fyn. Efter Dybbøl-Slaget overtog I.
Kommandoen over 12. lette Bataillon, blev
derpaa Oberstløjtnant og rykkede 1849 i Felten
under General Rye, der dog var misfornøjet
med hans Kommando, som han maatte afgive.
Han beordredes da til at organisere 2.
Forstærkningsjægerkorps, hvis Chef han blev i Maj,
og som udmærkede sig under Fredericias
Forsvar. Efter Rye’s Fald blev han Chef for 5.
Brigade og kommanderede 1850, udnævnt til
Oberst, 6. Infanteribrigade, der saavel ved
Helligbæk som ved Isted førtes med stor
Bravour og fremragende Dygtighed, hvorefter han
fik Kommandørkorset af Dannebrog. Som
Kommandør over Hærens højre Fløj i Marsklandet
var han mindre heldig, og det var egl. imod
hans Ordre, at den ham underlagte Helgesen
holdt Stillingen ved Frederiksstad.
Efteraarsfelttoget nedbrød hans Sundhed, og han fik da
Befalingen over 2. Infanteribrigade; men
Sygdom nødsagede ham 1852 til at afgive
Kommandoen, og Aaret efter tog han sin Afsked.
P. Nw.

Irminger, Otto Frederik Heinrich,
da. Søofficer, ovenn. C. L. C. I.’s Søn, er født
17. Novbr. 1836 i Fredericia, blev Søofficer
1857, avancerede til Kaptajn og fik efter
opnaaet Aldersgrænse Afsked som Kommandør
1888. Allerede forinden var han indtraadt i
Bestyrelsen for Det kgl. da. geogr. Selskab,
for hvilket han 1885—1903 var Sekretær. Hans
Interesse i geogr. Retning kom nærmest til at
dreje sig om Udforskningen af
Nordpolsegnene, da disse just i hans Tid stod paa
Dagsordenen, og Mænd som I. A.
Nordenskiöld, Fridtjof Nansen, Sverdrup og vore
hjemlige Grønlandsforskere satte Stemplet paa
baade det mundtlige og skriftlige i Geogr.
Selskab. Ogsaa for Forskningen i det den Gang
mørke Fastland interesserede I. sig, hvilket
han bl. a. viste ved at oversætte nogle af
Stanley’s og Barth’s Rejseskildringer paa
Dansk. Som Anerkendelse for sin
Virksomhed blev I. 1897 udnævnt til
korresponderende Medlem af Royal Geographical Society
i London, og ved sin Afgang som Sekretær til
korresponderende Medlem af »Gesellschaft für
Erdkunde« i Berlin og Norges geogr. Selskab.
I.’s Hovedvirksomhed var iøvrigt nærmest hans
Medarbejderskab ved »Berl. Tid.«, en Stilling,
han fra sin Afgang fra Marinen holdt til sin
høje Alder.
O. Olufsen.

Irminger, Valdemar Henrik
Nikolaj
, dansk Maler, ovenn. J. H. G. I.’s Søn, f.
i Kbhvn 29. Decbr 1850. Efter at have
gennemgaaet Kunstakademiet debuterede han 1873
paa Charlottenborg-Udstillingen med »Gæssene
drives hjem« og udstillede i de nærmest flg.
Aar næsten udelukkende Dyrestykker; fra 1879
vekslede disse med Billeder af Soldaterlivet.
Som Dyrmaler har I. foretrukket Motiver, der
ikke alene gav Anledning til indtrængende
Redegørelse for det enkelte Dyrs legemlige og
sjælelige Karakter, men ogsaa til genreagtig
Komposition; i sine Militærmalerier har han
aldrig givet sig af med Slagscener, men
fortalt om Krigernes, mest Dragonernes, Færden
paa Manøvrer, under Rekognoscering o. s. v.
Til hans mærkeligste Arbejder fra hans ældre
Tid hører »En brun Hoppe med sit Føl«
(Neuhausen’s Præmie 1879), »Hundehvalpe« (1883),
»Dragoner, der vender hjem«, »Batteriet skal
tage Stilling« (1882) og »En saaret Løvinde«
(1883); det sidstnævnte Motiv, der er laant fra
et oldassyrisk Relief, har I., som ikke alene er
en aandfuld og solid Maler, men ogsaa inden
for visse Grænser en habil Modelerer, desuden
behandlet i fritstaaende Billedhuggerarbejde.
I Aarene omkr. 1890 malede I. fl. smukke
Billeder af Hverdagslivet, saaledes
»Brevskrivning« (de syge Børn paa Refsnæs Kysthospital)
og »En Tilgivelse«, der begge indlemmedes i
Kunstmuseet; senere erhvervede dette hans
»Efter Midnat«, »Den store, stille Nat gaar
frem« (1897) og »Børnene siger Godnat til deres
Stjerne« (1898). Disse tre Billeder betegner en
ny Retning i I.’s Kunst, en Retning, for hvilken
hans ejendommelige Tankedybde og rige poetiske
Natur synes at gøre ham i særlig høj Grad
egnet: han søger i dem som i adskillige andre
af sine nyere Arbejder at virke væsentlig som
Lyriker og opnaar da ogsaa i denne Egenskab
en betydelig Virkning. Af og til strejfer han
det symboliserende, saaledes i »Amor i
Løvekulen«, det kraftig satiriserende »Sladderen«
og det elskværdig yndefulde »Dyrene ved
Himmeriges Port« (1898). Finest og dybest
Virkning naaede han vel i det ganske lille Billede
af »Enken i Ligstuens Dør«. 1902 blev I. Medlem
af Akademiraadet, 1906 Lærer ved Kunstskolen
for Kvinder, 1908—20 Prof. ved Akademiet. Af
hans Arbejder findes paa Kunstmus. foruden de
alt nævnte »Kvindehoved«, »En ung Dame paa
en Altan«, »Hyrdedrengen læser«. Af andre
betydeligere Arbejder fra den sidste halve Snes
Aar kan nævnes »Charons Baad« (1905), »Fra
Kysthospitalet paa Refsnæs« (1907), »Løver i
en antik Cirkus« (s. A.), Portrættet af Forf.
Oberst Rist, Malerne Chr. Blache, Niss, Otto
Bache (Frederiksborg), Landstingsmand,
Grosserer Holger Petersen (Frederiksborg). - 1902
var I. med det Ancher’ske Legat i Italien og
malede der bl. a. en nøgen Figur, »Slavinde«,
fl. Genrebilleder og »Bøfler ved Terracina«.
Paa Frederiksborg Museet findes ogsaa hans
Billede af Oberst Læssøe i Slaget ved Isted. I.’s
kunstneriske Værdier ligger ikke blot i hans
maleriske Behandling (som dog i hans bedste
Billeder har baade Særpræg og Fylde), men
nok saa meget i hans Evne som Fortæller; han
kan have et Lune, en fin Ironi og en poetisk
Følelse, som nu og da gaar ret dybt.
(S. M.). P. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free