Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isopurpursyre - Isorachier - Isosmørsyre - Isospor - Isostasi - Isotalantoser - Isoteli - Isoterer - Isotermer - isotermiske Flader og Linier - isotope Stoffer - isotropt - Isouard, Niccolo - Isovalerianesyre - Ispahan - Ispakning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
soluble; det danner brune, glinsende Krystaller
ell. et mørkt rødbrunt Pulver, der forpuffer
ved Ophedning og opløses i varmt Vand med
brunrød Farve. Granatbrunt farver Uld og
Silke brunt i surt Bad.
(O. C). R. K.
Isorachier [-’ki-], Linier, der paa et Kort
tegnes gennem de Steder, som samtidig har
Højvande (eng.: cotidal lines). Se Tidevand.
D. la C.
Isosmørsyre, se Smørsyre.
Isospor (Homospor) betegner en
Karkryptogam med kun een Slags Sporer (se
Heterospor og Karkryptogamer).
A. M.
Isostasi [’i-], se Niveauforandringer.
Isotalantoser [’i-] er Linier, der paa et
Kort tegnes gennem de St., der har samme
aarlige Svingninger i Temperaturen.
D. la C.
Isoteli [’i-] (gr.) var for de Beboere af
de gr. Stater i Oldtiden, som ikke havde
Borgerret (de saakaldte Metoiker), den Begunstigelse
at deltage lige med Borgerne i Udredelsen af
Skatter og Afgifter.
H. H. R.
Isoterer er Linier, der paa et Kort tegnes
gennem de St., der har samme Sommertemp.
(Gennemsnitstemp. for Maanederne Juni—Aug.,
begge incl.).
D. la C.
Isotermer er Linier, der paa et Kort
tegnes gennem de St., der har samme Temp.
Saafremt de paagældende Temp. er
Gennemsnitstemp. kan dette fremhæves ved at benytte
Betegnelser som Maanedsisotermer, Aarsisotermer
o. s. v.
D. la C.
isotermiske Flader og Linier er Flader
og Linier, der gaar gennem St. med samme
Temp.
D. la C.
isotope Stoffer, se Radioaktivitet.
isotropt kalder man et Stof, hvis indre
Bygning er ens i alle Retninger, f. Eks. Glas,
og hvis Egenskaber derfor er uafhængige af
Retninger i Stoffet. I Modsætning hertil kalder
man et Stof anisotropt, naar dets
Egenskaber (Elasticitet, Haardhed, Styrke,
Ledningsevne for Varme og Elektricitet, optiske
og magnetiske Forhold, Varmeudvidelse) er
forsk. i forsk. Retninger. Træ og Krystaller,
der ikke høner til det regulære System, er
anisotrope Stoffer.
K. S. K.
Isouard [i’zwa.r], Niccolo, fr. Komponist
(1775—1818), var f. paa Malta (hvorfor han
ogsaa jævnlig findes benævnt Niccolo de
Malte) af velhavende Forældre, hvis Plan
det var at gøre ham til Købmand. En Tid lang
dyrkede han da Musikken samtidig med at
fungere i et Bankinstitut, men senere opgav
han ganske Planerne om Handelsvejen. 1794
debuterede I. med en Opera, der opførtes i
Firenze uden synderlig Held, og nogen rigtig
Glæde af sine Frembringelser opnaaede I. først,
da han 1790 havde begivet sig til Paris -
efter at Malteserordenen, hvis Kapelmester
han var, havde mistet Øen. 1802 slog I.
igennem med Operaen »Michel Ange«, der fulgtes
af andre Opéras-comiques, kulminerende (1810)
med »Cendrillon« (»Askepot« ell. »Den lille
grønne Sko«, opført i Kbhvn 1812), vistnok I.’s
mest yndede Opera. En stor Fordel havde det
hidtil været for I., at han paa Opéra-comique’s
Omraade omtr. stod uden Medbejler til
Publikums Gunst. Nu (1811) vendte imidlertid
Boieldieu tilbage fra Rusland og forøgede sit
alt tidligere vundne Ry med Operaen »Jean de
Paris« (1812). Der opstod herefter en
Kappestrid mellem de to Musikere, i hvilken I. vel
laa under, men som dog havde den
kunstneriske Bet. for ham, at den tvang ham til at
forlade sin hidtidige, letløbende
Italiener-Skrivemaade for at naa det franske Sangspils finere
udarbejdede Stil - uden at I. imidlertid i
Operaerne »Jeannot et Colin« (1814) og
»Joconde« (s. A.) tilsatte sin medfødte Evne til at
undfange smukke og yndefulde Melodier. Den
ophidsende Konkurrence - i Forbindelse med
et uregelmæssigt Levned - bidrog imidlertid
til den sensible og forfængelige Kunstners
tidlige Død. (Litt.: Biografi af E. Wahl [1911]).
W. B.
Isovalerianesyre [’i-], se Valerianesyre.
Ispahan (Isfahan), By i det vestlige Persien
ved Floden Zendehrud med en Befolkning, der
anslaas til 60-90000, var under Shah-Abbas
Persiens Hovedstad og skal dengang have haft
henved 1 Mill. Indb.; men efter at den var
bleven ødelagt af Afghanerne, forlagde
Kadshar-Dynastiet Residensen til Teheran. Siden den
Tid har I. været en Hob af Ruiner. Murenes
Omkreds er 37 km, og inden for dem kan man
se, hvor forhen Gader og Torve har været,
men i St. f. af Huse begrænses de af
Grusbunker og Ruiner, hist og her afbrudt af et
enkelt beboet Hus. Af de betydeligste
Bygninger maa først og fremmest nævnes
Tschehil-Situn (»Paladset med de mange Søjler«) med
Vægmalerier, der fremstiller Scener fra
Shah-Abbas’ Liv, fremdeles Paladset Amuret-Nu (det
ny Palads), bygget 1816 af Statholderen af I.
og en af de smukkeste Bygninger i Persien.
Bl. Byens 100 Moskeer er Kongemoskeen
(Mesdschid-i-Shah) temmelig godt bevaret; den
ligger ved Torvet Meidan-i-Shah, ligesom ogsaa
den store Moské Lutf-Allah. Fra Torvet er der
Indgang til Abbas-Basaren, der er en
overdækket Gade af omtr. 7 1/2 km’s Længde, oplyst
ved Kupler i Taget. Fl. Broer over Zendehrud
er bevarede, bl. disse Allah-Werdi-Khan, der
fører over til Forstaden Dschulfa, hvor nogle
Tusinde Armeniere bor. P. Gr. a. sin
Beliggenhed ved Knudepunktet af fl. vigtige
Karavanveje har I. dog endnu bevaret en forholdsvis
betydelig Handel og Haandværk. Der
frembringes Bomulds- og Silkestoffer, Vaaben,
Guldsmedearbejde, farvede Vinduesruder,
Lædervarer o. s. v.
M. V.
Ispakning, Konserveringsmetode, hvorved
Levnedsmidler pakkes i Is. Anvendes især til
Konservering af Fisk under Forhold, hvor den
ikke kan holdes levende, som f. Eks. ved de
store Trawlfiskerier i Nordsøen, under Island
og endnu fjernere Steder. Disse Fiskerier er
baserede paa, at Fisken bringes til Markedet
i slagtet og renset Tilstand ved Hjælp af
Fiskedampere ell. store Sejlkuttere. Fisken renses
om Bord straks efter at være fanget og pakkes
paa Hylder i Lasten, lagvis med knust Is
mellem Lagene. Til Knusning af Isen benyttes
særlig dertil indrettede Isknusemaskiner. Tiden,
hvori Fisken kan holde sig, naar den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
