- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jansen, Jens Jonas Elstrand - Jansenisme - Jansenister - Jansenistiske Strid - Jansenville - Janson, Kristofer Nagel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prædikensamlinger, som kom ud i fl. Oplag, baade i Norge og
Sverige (»Personlig Kristendom«, »Liv i Gud«,
»Fra Hjertets Verden«, »Det store Spørgsmaal«,
»Søg Gud«) og samlede dem til Slut i en
Postiller »Plads for Jesus« (3. Oplag 1908).
Desuden har han udgivet mange enkelte
Prædikener og Foredrag over aktuelle Emner (»Tvil«,
»Troens Suverænitet«, »Tro. Psykologisk
Skizze«, »Tro og Overtro«, »Hvor meget tror vi?«,
»Examensret for menighedsfakultetet«, »Er
Jesus virkelig opstanden?«). Sit Syn paa
Forkyndelsen har han udviklet i et udmærket Skr.
»Forkyndelsen. Et Livsspørgsmaal for Kirke
og Folk« (1906, 2. Opl. 1912). Efter hans Død
er der udgivet »I stille Timer« (2. Opl. 1915),
»Kom til Gud. Sidste Prækener« (1913), »Gode
Stunder. Betragtninger« (1912, 3 Oplag). J.’s
Prædikener og hans Prædikemaade har øvet
stor Indflydelse i den norske Kirke. Men hans
Bøger hører næppe til dem, som vil leve
længe. (Litt.: »Folkebladet« 1895, Nr 7; M.
Larsen
, »Mindeblade om J. J. J.« [1912]).
Abs. T.

Jansenisme, en reformatorisk Retning inden
for den rom.-kat. Kirke, særlig i Holland og
Frankrig. Da C. Jansen’s Værk »Augustinus«
udkom 1640, blev det paa Jesuitternes
Anstiftelse forbudt ved en Bulle af Pave Urban VIII,
fordi det genoptog Bajus’ længst fordømte
Vildfarelser. Denne Bulle mødte megen
Modsigelse, særlig i Frankrig, hvor Nonneklostret Port
Royal ved Paris, under Ledelse af Abbedissen
Angelica Arnauld, blev Arnestedet for
Oppositionen. Her havde nemlig Jansen’s Ven
Duvergier virket, og om ham havde der dannet
sig et Eneboersamlag, der tog hans
Reformtanker op. Efter hans Død 1643 blev
Angelica’s Broder, Anton Arnauld,
Jansenisternes Fører. Da Pave Innocens X 1653 efter 85
fr. Gejstliges Anmodning fordømte 5
Sætninger af Jansen’s Bog som kætterske, erklærede
Arnauld, at disse 5 Sætninger ikke lærtes i
Jansen’s Bog, og skelnede mellem question du
droit
(om de 5 Sætninger var rigtige ell. ikke)
og question du fait (om de fandtes hos Jansen),
hvilket sidste formentlig ikke faldt ind under
Pavens Afgørelse. Men Pave Alexander VII
erklærede udtrykkelig i en Bulle 1656, at de
fandtes hos Jansen i den af Paven fordømte
Mening. Imidlertid førte B. Pascal i
Provincialbrevene sit dræbende Slag mod den
jesuitiske Moral. Men nu gik Ludvig XIV skarpt
frem mod Port Royal. 1664 stadfæstede han en
pavelig Formular mod Jansen’s Vildfarelser,
som alle Gejstlige, Munke og Nonner skulde
underskrive, og ogsaa Arnauld og en anden af
Jansenisternes Førere, Nicole, underskrev, om
end med Forbehold. En Tid var der Ro, men
Striden udbrød paa ny, og baade Arnauld og
Nicole maatte forlade Frankrig. 1701 blussede
Striden op paa ny, atter i Anledning af
Arnauld’s Distinktion, da 40 Paris-Doktorer paa
given Anledning indtog det jansenistiske Stade.
Men Clemens XI fordømte 1703 de 40’s
Erklæring, og de fleste underkastede sig. Paa ny
1705 fordømte han den jansenistiske
Distinktion, og da Port Royal ikke vilde bøje sig, blev
Nonnerne 1709 ekskommunicerede og Aaret
efter Klostret ødelagt. Dog var Striden endnu
ikke endt. Der var imidlertid kommet en Overs.
af det ny Test. af P. Quesnel med Noter i
jansenistisk Aand. Mod den fik Jesuitterne hos
Pave Clemens XI udvirket den berygtede Bulle
Unigenitus (1715), der uden nærmere
Forklaring fordømte 101 Sætninger af Quesnel’s Bog,
deriblandt adskillige Udsagn af Biblen selv og
af Kirkefædrene. Herimod rejste sig en
betydelig Del af den fr. Gejstlighed med Ærkebisp
Noailles i Spidsen. Og da Paven truede med
Ekskommunikation, indgav de Appellation til
et nyt alm. Kirkemøde. Men Regeringsmagten
stillede sig paa Pavens Side, Appellanterne
truedes med strenge Straffe, og mange traadte
nu over til dem, der antog Bullen
(Acceptanter). Noailles veg tilbage og underkastede sig
1728 ganske. Sorbonne lod sig ligeledes 1730
imponere til at antage Bullen. Under dette
Tryk udartede Jansenismen delvis i en
sværmerisk, konvulsivisk Mystik, hvis Udskejelser i
høj Grad skadede dens Sag, der nu efter et
Hundredaars Kampe var uigenkaldelig tabt,
Kun i Holland dannede der sig et jansenistisk
Kirkesamfund, der endnu bestaar, Kirken i
Utrecht. (Litt.: Ch. A. Sainte-Beuve,
Port Royal [5. Opl., Paris 1888]; Ricard, Les
Premiers Jansénistes et Port Royal
[1883];
Séché, Les derniers Jansénistes [1891—93]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Jansenister, se Jansenisme.

Jansenistiske Strid, se Jansenisme.

Jansenville [’dзansənvi£], By i en Division
af samme Navn, NV. for Port Elizabeth i
Kaplandet.

Janson, Kristofer Nagel, norsk Forf.,
f. 5. Maj 1841 i Bergen, d. 17. Novbr 1917 i
Kbhvn. J. blev i sin Ungdom stærkt grebet af
Bjørnson’s Bondenoveller og af Maalsagen; som
Student skrev han Digte, og udgav, efter at.
have taget teol. Eksamen, 1865 sine
Bondenoveller, »Fra Bygden«, som senere fulgtes af
en Række Noveller, Romaner, Digte og
Skuespillet »Jon Arason«, alle paa Landsmaal.
Efter Udgivelsen af den grundtvigianske Novelle,
»Han og ho«, blev J. Lærer ved Chr. Brun’s
Folkehøjskole 1869 og var til 1878 knyttet til
Folkehøjskolegerningen, samtidig som han
fortsatte sin Digtervirksomhed og ved
Foredragsrejser virkede for sine Ideer. 1878 bevilgede
Stortinget ham Digtergage, som J. frasagde
sig 1882, efter at han 1881 var blevet Præst
for de skandinaviske Unitarer i Minneapolis.
Som Unitarpræst udfoldede J. en stor polemisk
Virksomhed imod den ortodokse Kristendom,
særlig i Skriftet »Har Ortodoksien Ret?« og i sit
Maanedsskrift »Saamanden«. Han udgav i
denne Tid, paa Rigsmaal, Prædikener og Salmer
og den hist. Roman »Vore Bedsteforældre«
(1882), og skildrede i et Par Bøger —
»Præriens Saga«, »Nordmænd i Amerika« og »Et
Arbejdsdyr« — med mørke Farver norske
Udvandreres Liv. 1892 kom J. til Norge som en
begejstret Forkynder af Unitarismen og
stiftede 1895 »Broderskabets Kirke« i Kria og
arbejdede for religiøst Frisind, ogsaa gennem
sit udgivne Foredrag Ȯgteskab og
Skilsmisse« (1895). Ved Siden af sin litterære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free