- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janson, Kristofer Nagel - Janson, Paul - Janssen, Camille - Janssen, Christian Victor Børge - Janssen, Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virksomhed, hvoraf kan nævnes Romanerne »De
Fredløse« og »Ensom«, var J. til sin Død stærkt
virksom som Forelæser over litterære og
kulturelle Emner paa slidsomme Rejser rundt i
Landet.
E. S-n.

Janson [зa’så], Paul, belg. Politiker, f. 11.
Apr. 1840, d. 19. Apr. 1913, blev 1861 Sagfører
i Bryssel og optraadte allerede 1863 som
Talsmand for meget vidtgaaende Reformkrav, men
vandt tillige snart Ry som en dygtig og
veltalende Sagfører. 1868 var han med at
grundlægge »Internationale« og blev senere
Medarbejder af et socialistisk Blad, men trak sig
1872 tilbage herfra. 1877 valgtes han til
Repræsentantkammeret og var siden Fører for
den lille radikale Gruppe, der lige saa vel
angreb det gammelliberale Ministerium Frère
Orban som det klerikale Parti. Juni 1884 faldt
han igennem ved Valgene, samtidig med at det
liberale Parti led et afgørende Nederlag, men
valgtes faa Maaneder efter til Byraadet i
Bryssel. Maj 1889 forsvarede han med Varme de
socialistiske Agitatorer i Mons og opnaaede
deres Frifindelse, fordi han godtgjorde, at
Politiet selv havde brugt Agenter til at ophidse
Arbejderne. Kort efter valgtes han paa ny til
Repræsentantkammeret og aabnede 1890 en
Kamp for Forfatningens Gennemsyn samt for
alm. Valgret og alm. Værnepligt. Det lykkedes
ham ogsaa at fremtvinge Forfatningens
Ændring og alm. Valgret; men ved de derefter
flg. Valg 1894 faldt han selv igennem. Kort
efter blev han dog valgt til Senatet og 1900
paa ny til Repræsentantkammeret, hvor han
dels søgte at faa Flerstemmeretten afskaffet,
dels stillede Krav om Indførelse af alm.
Skolepligt og alm. Værnepligt som naturlig svarende
til den alm. Valgret.
E. E.

Janssen [зã’sæn], Camille, belg.
Koloniembedsmand, f. 1837, blev 1867 Prokurør i
Bryssel og 1872 ansat ved Legationen i
Konstantinopel. 1875—78 var han Medlem af den
internationale Domstol i Alexandria og
1882—85 Generalkonsul i Quebec; sendtes 1885 til
Kongo-Staten for at ordne dens Forvaltning,
var 1887—90 Generalguvernør for den ny Stat
og styrede derefter i 3 Aar fra Bryssel dens
Finanser. 1894 blev han Generalsekretær ved
Institut colonial international, men tog desuden
Del i Styrelsen af fl. store belgiske Aktie- og
Jernbaneselskaber.
E. E.

Janssen, Christian Victor Børge,
dansk Forf., f. i Kbhvn 15. Maj 1867. J.
debuterede med en lille Bog »Mulm« (1888) og
skrev derefter i halv novellistisk Form en
Levnedsskildring af Sangeren J. L. Nyrop under
Titlen »Masaniello« (1892). J. har rejst meget,
og Frugten af disse Rejser gav sig Udslag i
Bøger som »Spanske Nætter« (1898), »Fatme.
Fortælling fra Østerland« (1900) og »Doña
Carmen« (1907). Men ved Siden af har J., der
er en god Fortæller og en meget produktiv
Skribent, ogsaa givet danske Interiører som i
»Troldhede« (1902), og med adskilligt Held har
han i de senere Aar fortrinsvis dyrket den
hist. Roman, saaledes i Skildringer fra
Barokkens Tidsalder (»Jomfruen fra Lucca« (1904),
»Kgl. Naade« (1905), »Prinsessen.
Kærlighedshistorie fra Frederik V’s Hof« (1906),
»Prinsessens Kammerherre« (1914), »Dronningens
Gemak« (1917), og for ældre Tiders Vedk. i
Trilogien: »Christine af Milano« — »Christine
af Lothringen« — »Christine af Danmark« og
i Romanen »Don Erik« (1915) fra Danmarks
store Kolonialdage. Til Grund for disse
Romaner ligger altid indgaaende hist. Studier.
Endelig har J., der er gift med Pianistinden
Agnes B. J., f. Boesen, ogsaa udfoldet en
flittig Virksomhed som Forf. af Børnebøger.
J. Cl.

Janssen, Johannes, tysk kat. Historiker
og Teolog, f. i Xanten ved Nedrerhinen 10.
Apr. 1829, d. 24. Decbr 1891 i Frankfurt a. M.
Han studerede Teologi og Historie og ansattes
1854 som kat. Prof. i Historie ved Gymnasiet
i Frankfurt, hvilken Stilling han vedblev at
beklæde i over en Menneskealder. Udgaaet fra
et ivrig kat. Hjem lod han sig 1860 præstevie
og blev senere apostolisk Husprælat; fl. Gange
var der endog Tale om at tilbyde ham
Kardinalhatten, saaledes da Leo XIII efter Kardinal
Hergenroether’s Død (1890) vilde udnævne ham
til Kardinalarkivar, men han afslog dette
baade for en Gejstlig og en Historiker saa
hæderfulde Tilbud. Som Medlem af Centrum valgtes
J. 1875 ind i den preuss. Landdags
Deputeretskammer, men trak sig snart tilbage fra
politisk Virksomhed. Hans Hovedværk er »Gesch.
des deutschen Volkes seit dem Ausgang des
Mittelalters« (7 Bd, 1876 ff., 8. Bd udg. 1894
af L. Pastor, der senere har tilføjet fl.
»Erläuterungen und Ergänzungen«), et Arbejde, der
har vakt den allerstørste Opsigt og Modstand
i Tyskland. Med Benyttelse af et uhyre
Kildemateriale søger Forf. ud fra et udpræget kat.
Livssyn at føre den Nedgang, der i Løbet af
16. Aarh. faktisk indtræder i Tysklands
Kultur og Aandsliv i Sammenligning med Tiden
nærmest forud, tilbage til Reformationen.
Tysklands Historieskrivning havde hidtil saa godt
som udelukkende været protestantisk, intet
Under, at Værket, især 2. og 3. Bd, der
behandler selve Reformationstiden, vakte en
Storm af Uvillie og fremkaldte et Utal af
Smædeskrifter og Kritikker fra Modpartiet,
hvorpaa J. svarede i »An meine Kritiker« (1882)
og »Ein zweites Wort an meine Kritiker«
(1883). Hvad man angreb, var ikke saa meget
Enkelthederne som Helhedsopfattelsen og den
formentlig tendentiøse Maade, hvorpaa de
enkelte Citater var anbragte, løsrevne fra deres
opr. Sammenhæng, thi J.’s Skildring er for en
stor Del opbygget af selve de samtidige
Aktstykker, Beretninger m. m. Det var hans
Tanke at fortsætte sit Arbejde til 1806, men han
naaede ikke at føre den bredt anlagte
Skildring, hvor Hovedvægten er lagt paa det
kulturhistoriske Element, ud over 16. Aarh., for
hvilket Tidsrum det foreløbig er det katolske
Hovedværk. Af hans øvrige Skr kan nævnes:
»Frankfurts Reichskorrespondenz von
1376—1519« (2 Bd, 1863—73), »Schiller als
Historiker« (1863), »Böhmers Leben, Briefe und
kleineren Schriften« (3 Bd, 1868), »Zeit- und
Lebensbilder« (2 Bd, 1875), »Friedrich Leopold,
Graf zu Stolberg« (2 Bd, 1876—77,
Nybearbejdelse 1882).
M. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free