Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jerusalem, kristent Kongerige - Jerusalems Kirke, se Swedenborg - Jerusalems Skomager, se Ahasverus - Jeruslan - Jervin - Jervis, John - Jesabel, se Izebel - Jesaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65 Jesaja Cypern, Enke efter Kong Hugo I af Cypern; ' han i et Slag 2. Marts besejrede den sp. Flaa-hun ægtede Raoul af Soissons. Da Alise døde de. Da Faren for Invasionen hermed var be- 1246, blev hendes Søn, Henrik I, Konge af J. og efter dennes Død dennes Søn, Hugo II, 1253. Men da denne døde uden Børn 1267, blev Fætteren Hugo III af Antiocheia Konge af Cypern og af J. Men der var andre Prætendenter, bl. a. Marie af Antiocheia, der 1277 overdrog sine Rettigheder til Karl .aif Bourbon i Neapel. Han søgte med Vold at forjage Hugo III, (1267-84). Han indtog Akko o. fl. Stæder men 1286 tog Hugo's anden Efterfølger Henrik II (1285—1324) Akko tilbage. Disse indbyrdes Kampe havde end mere svækket de Kristne, og allerede 1291 gik den sidste Rest af Kongeriget J., Akko, tabt. Kun den tomme Titel var tilbage. Den førte Kongerne af Cypern, indtil 1458 Charlotte af Lusignan bragte Titlen til sin Mand, Lcuis af Geneve, Greve af Savojen, fra hvem den gik til hans Brodersøn Charles. Titlen blev nu i Huset Savojens Eje, indtil disse tilsidst blev Konger af Italien. Men saavel Kongerne af Neapel (efter Karl af Bourbon) som de tyske Kejsere (efter Frederik II) mente, at Titlen tilhørte dem. (Litt.: Roricht, »Geseh. d. Konigreichs J.« [Leipzig 1898]; Samme, Regesta Regni Hierosolymitani [Innsbruck 1893j).f . v.5. Jerusalems Kirke, se Swedenborg. Jerusalems Skomager, se Ahasverus. Jeruslån, Biflod i venstre Bred til Nedre Volga, Guv. Samara, 307 km lang; i sit nedre Løb danner den Grænsen mellem Guv. Samara og Astrachan. G. Hl. Jervin. C26H37NO3.2H2O, det i størst Mæng le forekommende Alkaloid i Veratrum album, danner farveløse Krystaller af Smeltepunktet 241 , uopløselige i Vand, Benzol og Petroleumsæter, tungtopløselige i Æter, men letopløselige i Alkohol. Ligesom Veratrin er det stærkt giftigt, virker som dette nedsættende paa Cirkulationen, men fremkalder hverken Brækning ell. Diarré. R. K. Jervis [M39.vis]. John. Jarl af St Vincent, eng. Admiral, f. 9. Jan. 1734, d. 20. Marts 1823, blev Løjtnant 1755. 4 Aar senere udmærkede han sig under Troppetransporterne forbi Quebec og forfremmedes i den Anledning til Fregatkaptajn. Efter en virksom Mellemtid tilbragte han Tiden 1769—74 paa Studierejser i Europa; Aaret efter sin Hjemkomst deltog han i det store Søslag ved Ouessant. 1780—82 tilbragte han i Middelhavsiflaaden, hvor han erobrede et fr. Linieskib; ved sin Hjemkomst indtraadte han i Parlamentet, blev 1787 Kontreadmiral og Højestkommanderende paa den vestindiske Station; 1793 forfremmedes J. til Viceadmiral, 2 Aar derefter til Admiral. 1795 overtog han Kommandoen over Middelhavs-flaaden, hvor han med jernhaard Energi genoprettede Disciplinen. Det paafølgende Aar begyndte uheldigt for Englænderne; de Franske blev Herrer i Italien og allierede sig med Spanierne, hvis Flaade skulde gaa N. paa, forene sig. med den fr. KanalfLaade og med denne gøre Anfald paa England. J., der havde mistet Fodfæste i Middelhavet, maatte forlade dette og tog derefter Station ud for St Vincent, hvor Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. Bind XIII sværget, blev Begejstringen over hans Daad umaadelig stor i England; han fik miarige Æresbevisninger og udnævntes til Jarl af St Vincent. Under den derpaa flg. Blokade af Cadiz dæmpede han et Mytteri paa Flaaden, men optraadte ved den Lejlighed saa hensynsløst, at han endogsaa afskedigede sin Næstkommanderende; fra Cadiz afsendte han en Eskadre under Nelson for at standse den fr. Ekspedition til Ægypten; Nelson naaede dog ikke denne, men traf Transportflaaden ved Abukir, hvor han tilføjede den et føleligt Nederlag. P. Gr. a, Sygdom maatte J. Sommeren 1799 fratræde sin Kommando i Middelhavet, men efter at være blevet nogenlunde helbredet fik han Kommandoen over Kanalflaaden, hvor han ogsaa hurtig, men strengt tilvejebragte Orden; 121 Dage i Træk holdt han Søen ud for Brest, hvilken By skulde blokeres. 1801 udnævntes J. til første Admiralitetslord og tog straks energisk fat paa en Reform af Administrationen, hvori der havde ind'sneget sig utrolige Uordener og Snyderier. Ved den Strenghed og Hensynsløshed, han her udfoldede *;• opvakte han dog et stærkt Had imod sig, saa at det til sidst (1804) lykkedes Pitt at styrte ham. Først efter dennes Død (1806) vilde J. igen træde i Tjeneste; han overtog paa ny Kommandoen over Kanalflaaden, men opgav den Aaret efter, da hans politiske Modstandlere atter kom til Magten. 1821 udnævntes han til admiral of the fleet. Efter hans Død rejstes der i St Pauls Kirken et kostbart Monument over ham. — J. var som Taktiker ikke uovertruffen, men med sine administrative Evner og en Energi, der ofte udartede til Halsstarrighed, gavnede han under vanskelige Forhold sit Land saa meget, at ban med Rette betragtes som en af de betydeligste Personligheder, den^eng Marine har besiddet. C. W.-S. Jesabel. se I z eb ei. Jesaja (hebr. jesha'jåhu [je$a'.arja.hu.], d. e. Jahve frelser, gr. Esaias), Søn af Amos, judæ-isk Profet, som begyndte sin Ontrædcn i Kong Uzzija's Dødsaar (c. 740 før Kristus) og virkede under Jotam, Achaz og Hizkija. Han boede i Jerusalem, var gift og havde Sønner, som han gav symbolske Navne (»En Rest vender om«, 7, 3, »Hastig-Bytte«, »Il-Rov« 8, 1.3). I hans Barndom virkede Amos, senere Hosea og Mika. Selv samlede han en Skare af »Lærlinge« om sig. Han skildrer sin Kaldelse i et mægtigt Syn, som han havde i Helligdommen. Rummet fyldtes af Guds Slæb. Seraferne sang Guds Pris, da en Røst bød J. forkynde Folket Guds Dom for dets Ulydighed (6). En voldsom Domsfor-kyndelse over Judæernes Kultus og hele Liv danner Indholdet af hans ældste Taler (1—5). 735, da Achaz var blevet Konge og blev angrebet af Peqach (Nordriget) og Rason (Aram), søgte J. at stille hans Skræk og forkyndte de to Rigers Ødelæggelse ved Assur. Ved den Lejlighed var det, J. tilbød Achaz et Tegn, og da dette blev afslaaet, forkyndte Immanuel's (s. d.) Tegn. Dertil slutter sig Skildringer af Messias og hans Tid (7—11). Fra de flg. Aar 5 Rentrykt 18/j 1922.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
