Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesus Kristus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kortere Besøg i Bethlehem i Anledning af en
Folketælling netop paa det Tidspunkt, da Jesus
blev født. L. Schneller har (i »Kennst Du das
Land?« [3. Opl. 1889]; Dansk Overs. »Kender
du Landet?« [1902]) søgt at forene de to
Beretninger ved at antage, at Josef havde sit
Hjem i Bethlehem, men for sit Haandværks
Skyld midlertidigt havde taget Ophold i
Nazareth og dér lært Maria at kende; det vilde da
blive forstaaeligt, baade at Josef begav sig til
sin Hjemby Bethlehem for dér at lade sig
indskrive paa Mandtalslisterne, og at han senere,
da et Ophold i Judæa stadig maatte anses for
farligt, bosatte sig i Maria’s Hjemstavn. Men
denne Forklaring regnes dog af de fleste moderne
Forskere for meget kunstlet; og hertil kommer,
at den i Luk. 2, 1 omtalte Folketælling ikke
lader sig forene med vor øvrige Viden om
Forholdene i Datiden; der synes at foreligge en
Forveksling med den Census, Quirinius som
Prokonsul i Syrien lod afholde Aar 6—7 e.
Kr., først en halv Snes Aar efter Herodes den
Store’s Død; og selv den store Lærdom, som
W. M. Ramsay (Was Christ bom at
Bethlehem? [3. Opl. 1905]; Dansk Overs.: »Blev
Christus født i Bethlehem?« [1911]) har opbudt for
at vise Beretningens hist. Paalidelighed, er
næppe i Stand til at redde den.
Jesu Fødselsaar, der jo danner
Udgangspunktet for vor Tidsregning, blev af
Munken Dionysius den Lille (d. c. 540 e. Kr.) beregnet
til 754 efter Roms Grundlæggelse; imidlertid
døde Herodes d. Store 750 a. u. c; er Jesus
født under hans Regering, som det angives
Matth. 2, 5 (jfr. Luk. 1, 5), kan det altsaa senest
være Aar 4 f. Kr.; muligvis noget tidligere, men
dette lader sig ikke afgøre med Bestemthed.
Astronomen Kepler forsøgte i 1606 en
Beregning ud fra Stjernen i Matth. 2, 1 ff., men i
Nutiden vil de fleste Forskere mene, at en
Beretning af saa udpræget legendarisk Karakter
ikke kan danne Udgangspunktet for
kronologiske Bestemmelser. Iflg. Luk. 3, 23 var Jesus
ved sin offentlige Fremtræden »omtr. 30 Aar«,
og Mark. 1, 14 siger, at denne først fandt Sted,
efter at Johannes var kastet i Fængsel;
endvidere antager man i Alm., at Døberens
Virksomhed ikke har været af lang Varighed,
muligvis kun 1 à 2 Aar, og hans første Optræden
daterer Luk. 3, 1 ff. til »Kejser Tiberius’ 15.
Regeringsaar«. For Jesu Kronologi lader der
sig dog intet bestemt slutte heraf; dels er det
nemlig uvist, om Tiberius’ Regering skal regnes
fra Augustus’ Død Aar 14 e. Kr. (i hvilket
Tilfælde »det 15. Aar« vilde blive Aug. 28—Aug.
29) ell. fra Aar 12, da han blev Augustus’
Medregent; dels ved vi intet sikkert om Varigheden
af Døberens Virksomhed, og Joh. 3, 24
bemærker rimeligvis direkte polemisk mod Mark.
1, 14, at Johannes ved Jesu første Fremtræden
endnu ikke var kastet i Fængsel; dels endelig
er »omtr. 30 Aar« jo en meget ubestemt
Angivelse. I Joh. 2, 20 forudsættes det, at der ved
Beg. af Jesu Virksomhed var hengaaet 46 Aar,
siden Herodes begyndte at ombygge Templet;
dette skete Aar 20—19, hvad der altsaa vilde
føre til en Datering af Jesu Optræden til 27—28
e. Kr.; men Notitsen staar i Johannesevangeliet,
og mange Forskere tilskriver derfor de 46 Aar
symbolsk (jfr. 8, 57), ikke hist. Bet.
Varigheden af Jesu Virksomhed
er ligeledes vanskelig at bestemme;
Johannesevangeliets Skildring tyder paa, at den har
strakt sig over mindst 2 1/2 ell. 3 1/2 Aar; det
omtaler nemlig foruden den Paaskefest, ved
hvilken han led Døden, i 2, 13 og 6, 4 to andre,
og rimeligvis er tillige »Jødernes Højtid« i 5, 1
ment om Paasken. Men over for Oplysninger fra
det fjerde Evangelium er de liberale Forskere
som Regel skeptiske, og adskillige faar ud af
Synoptikernes Fremstilling, at Jesu offentlige
Optræden kun varede et Aars Tid; dette kan
dog kun bero paa et rent alm. Indtryk af, at
hans Virksomhed ikke har varet ret længe; thi
virkelige Holdepunkter mangler ganske. M. H.
t. Skuepladsen for Jesu Virksomhed
raader en lgn. Usikkerhed. Efter den synoptiske
Overlevering har han hovedsagelig virket i
Galilæa; han prædiker og helbreder især i Egnen
omkr. Genesareth Sø, indtil han tilsidst
forlader Herodes Antipas’ Landomraade og
begiver sig paa Vandring; denne slutter i
Jerusalem, hvor han holder sit Indtog paa en
Søndag og lider Døden den paaflg. Fredag.
Johannesevangeliet skildrer derimod Jesu
Virksomhed i Judæa og Jerusalem; kun 2, 1—11; 4,
43—54 og Kap. 6 foregaar i Galilæa. Den alm.
Anskuelse, at dette Evangelium kun har ringe
hist. Værdi, medfører nu, at de fleste liberale
Teologer følger Synoptikerne og tænker sig, at
den johannæiske Fremstilling er fremkommen
for at imødegaa en jødisk Indvending om, at
Jesus var optraadt og havde øvet sin
Livsgerning i en Afkrog af Verden. Imidlertid
forekommer der i »Talesamlingen« (Matth. 23, 37;
Luk. 13, 34) et Udtryk, der tyder paa, at Jesus
har aflagt fl. Besøg i Jerusalem, og Mark. 11, 1
ff.; 14, 4 viser, at han ogsaa har haft Venner
og Bekendte dér; adskillige Forskere antager
derfor, at Jesu sidste (og eneste) Ophold i
Jerusalem har strakt sig over betydelig
længere Tid end den Uge, Markus skildrer.
At Jesus ved Beg. af sin Fremtræden sluttede
sig til den af Johannes Døberen vakte
Bevægelse og selv blev døbt af ham, og at han
afsluttede sin jordiske Gerning paa Golgathas
Kors ved Jerusalem, er vel de fleste Forskere
enige om; men i øvrigt har den moderne
Betragtning af de synoptiske Evangeliers
Ejendommeligheder medført, at en videnskabelig
Fremstilling ikke alene maa renoncere
paa at skildre Jesu
Udviklingsgang forinden hans offentlige Fremtræden,
men tillige helt maa opgive at finde Fremskridt
ell. Udvikling i selve hans Virksomhed og
indordne de om ham fortalte Begivenheder og
Udsagn i nogen bestemt kronologisk Rækkefølge.
De i de synoptiske Evangelier meddelte enkelte
Fortællinger og Ord (ell. mindre Ordgrupper)
har jo nemlig efter moderne Opfattelse opr.
udgjort et Hele for sig; de har været anvendt
i Missionsforkyndelsen ell. ved Menighedens
Gudstjeneste enkeltvis, som det sker den Dag
i Dag, og Sammenstillingen til større
Evangelieskrifter er sket paa et saa sent Tidspunkt, at
åen opr. Sammenhæng i mange Tilfælde var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
