Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jungmann - Jungner, Ernst Waldemar - Jungshoved - Jungstedt, Axel - Jungstedt-Reutersvärd, Mathilda Emilia Charlotta - Jung-Tsjeng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. a. hører Overs. efter Bürger, Goethe,
Schiller, Milton, Gray, Pope, Chateaubriand, havde
først og fremmest det Formaal at vise
Sprogets Brugbarhed og uddanne det videre til alle
Former af Poesi og Prosa. I samme Aand
bistod han forsk. af sine Samtidige ved deres
Forsøg paa at opdyrke Sproget paa
Fagvidenskabernes Omraade. Hans vigtigste filologiske
Værker er en tschk. Litteraturhistorie (1825),
hvori han registrerede samtlige trykte ell. i
Haandskrift eksisterende tschk.
Litteraturværker fra de ældste Tider til Samtiden, og en
stor tschk. Ordbog i 5 Bd (1834—39), hvori
han med stor Flid og god Plan havde
uddraget Ordforraadet af Kilderne gennem de forsk.
Aarh., men tillige søgte at berige Sproget ved
Nydannelser og Laan fra Søstersprogene
Russik og Polsk.
Hlg. P.
Jungner, Ernst Waldemar, sv.
Ingeniør, f. 1869, studerede i Upsala og ved den
tekn. Højskole i Sthlm Kemi og Elektroteknik.
J. har udfoldet en rig Opfindervirksomhed og
har saaledes omtr. samtidig med Edison, men
uafhængigt af denne konstrueret den alkaliske
Akkumulator (se Akkumulator).
Akkumulatorer af hans System fabrikeres nu med
Navnet J.-Akkumulatorer af Svenska
Akkumulatoraktiebolaget i Fliseryd (Smaaland).
R. J. J.
Jungshoved, i Middelalderen en Borg,
senere en kgl. Lensgaard, nu en Voldplads i
Baarse Herred, SØ. f. Præstø paa et i
Bøgestrømmen fremskydende Næs; den nævnes i
Valdemar II’s Jordebog og holdtes under
Valdemar Atterdag en Tid besat af
Hansestæderne; bl. Lensmændene efter Reformationen
træffer man saa berømte Navne som Peder
Oxe, Christoffer Walkendorf, Ove Gjedde o. a.
I Reglen var J. Len forbundet med
Vordingborg Len. Lenet led meget under
Svenskekrigen 1658—60, og til J. knytter sig fl. af Svend
Gønge’s Bedrifter. 1665 solgte Frederik III.
J. til Christoffer Parsberg, der 1671
mageskiftede det til Prins Jørgen mod Torbenfeld
(Frydendal), efter hvis Død det 1714 faldt
tilbage til Kronen. Borgen, der alt 1605 omtales
som meget brøstfældig, undergik en Ombygning
c. 1640, men blev under Svenskekrigen saa
medtagen, at den var saa godt som Ruin. Den
blev nedreven c. 1700. Godset udlagdes til
Ryttergods, men solgtes 1761 til Staldmester,
senere Stiftamtmand Brockenhuus til Nysø,
med hvilket Gods J. senere har været forenet.
J.’s Slotsbanke ligger 60 m S. f. J. Kirke og
danner en nu skovbevokset 50 m bred og 5 m
høj stejl Banke, der omgives af en nu tilgroet
Grav; uden om denne løber en lavere Vold, der
mod Søen atter dækkes af en Grav. En
Udgravning er 1894 ført paa Kryds gennem
Voldstedet, men Tomten er i øvrigt ikke undersøgt.
B. L.
Jungstedt, Axel, sv. Maler, f. 17. Marts
1859 i Norrköping. Han studerede under
Perseus og 1878—83 paa Sthlm’s Akademi, som
han senere blev Medlem af (1889) og 1908 Prof.
ved. Med »Sommerdag i Sandgraven« (1883)
viste han sig allerede som talentfuld Maler i
naturalistisk Retning, og han vandt hurtig
Popularitet ved Smaainteriører med Figurer
og særlig ved natursand Gengivelse af Stenbrud
og Gruber med Arbejdere: »Stenarbejdere«
(1888, Kunstmus. i Kbhvn), »I Stenbrudet« (1886,
Nationalmus. i Sthlm), »Ved Dannemora
Gruber« (1890, Nationalgaleriet i Kria) og »Fiskere
i Stockholm’s Skærgaard« (1888, Göteborg Mus.).
I 1890’erne malede han større dekorative
Arbejder til Skt Olai Kirke i Norrköping (1893)
og Sthlm’s kgl. Teaters Vestibule (1897). J.
har ogsaa været en søgt Portrætmaler:
Selvportræt (1897, Sthlm’s Akademi), Oskar II (kgl.
Teaters Foyer [1898], kulturhist. Mus. i Lund),
G. Wennerberg (1901, Upsala Studenterkor)
m. v.
A. Hk.
Jungstedt-Reutersvärd [-’röjtərsværd],
Mathilda Emilia Charlotta, svensk
Operasangerinde (Mezzosopran), f. 13.
Oktober 1864 i Norrköping, uddannedes i
Stockholm under Günther og Arlberg i
Sang, af Signe Hebbe i Plastik, og debuterede
1889 paa Operaen i Sthlm som
Bjergdronningen i »Den Bjergtagne«. 1893 optraadte J. —
ell., som hun den Gang hed, Fru
Jungstedt-Linden, hun var 1891—99 gift med
Operasangeren Emil Linden — ved en filharmonisk
Koncert i Kbhvn, og under et Gæstespil ved
Kbhvn’s Opera i Sæsonen 1896—97 gjorde hun
stor Lykke ved sin plastisk skønne Fremstilling
af Gluck’s »Orfeus« og en i vokal og dramatisk
Henseende lige indtagende Udførelse af
Carmen. Fra 1892 var J. fast ansat ved Operaen
i Sthlm, hvor hendes Repertoire bl. a.
omfattede Ortrud, Fricka, Brynhild, Amneris,
Klytemnestra, Cherubino. I de to Sæsoner 1906—08
optraadte hun paa Operettescenen
Oscarsteatern og i Provinserne. 1905 ægtede hun F.
E. Reutersvärd.
S. L.
Jung-Tsjeng, Regeringstitel for den 3.
Mansjukejser i Kina 1723—36, f. 1677, d. 7. Oktbr
1736 paa et Lystslot i Nærheden af Peking; egl.
Navn Jûn-sjên, 4. Søn af Kejser K’ang-hsi. Sine
Medbejlere til Tronen, to Brødre og en Onkel,
lod han fængsle ell. myrde. Den ene Broder
Jesaké støttedes af en portug. Missionær Pater
Morao. Da ogsaa nogle af hans Modstandere
var Kristne, blev han uvenlig stemt mod
Kristendommen. Guvernøren i Provinsen Fu-kien
forbød 23. Septbr 1723 al kristen Gudsdyrkelse
i Prov. under Henvisning til Uroligheder og
ansporede J. til at beordre, at alle katolske
Missionærer, hvis Kundskaber var nyttige for
Udarbejdelsen af Kalenderen, skulde bringes til
Peking, medens Resten skulde sendes til
Macao. Dog opnaaede Missionærerne i Kanton at
faa Lov at blive, hvis Guvernøren fandt det
tilraadeligt. I en Tiltale til de samlede
Missionærer i Peking sagde J.: »Hvis jeg sendte en Flok
Bonzer og Lamaer til Eders Land for der at
præke deres Lov, hvorledes vilde I modtage
dem? I vil, at alle Kinesere skal blive Kristne;
og Jeres Lov kræver det, véd jeg. Men i saa
Fald hvad bliver vi? Undersaatter af Eders
Konger«. 1732 paatænkte J. at fordrive dem
helt, men nøjedes dog med at forbyde videre
Tilgang fra Europa, og inden endelig Afgørelse
blev truffet, døde han.
Ligesom sin Fader K’ang-hsi tog J. sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
