Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 263 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - juris eller quasi-possessio - Jurisprudens - Jurist - Juristeri - Juristmøder - Juristret - juris utriusque doctor - Jurjev - Jurjevez Povolski - Jurjev Polskij - Jurte - Juruá - Jury - jus - jus - jus abstinendi - jus accrescendi - jus acquisitum - jus ad rem - jus advocatiæ ecclesiasticæ - jus Aelianum - jus aequum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over en Ting. Medens possessio (Besiddelse)
kort kan defineres som den faktiske Udøvelse
af Ejendomsraaden over en Ting, ligegyldigt
om Besidderen (possessor) har nogen virkelig
Ejendomsret over den ell. ej, betegnede
Romerretten med Udtrykket j. ell. q. den faktiske
Udøvelse af en begrænset Raaden over en
Ejendom, der fandt Sted enten ved umiddelbar
Brug (Frugtoppebørsel) af Ejendommen eller
ved Udøvelsen af en til en reel Servitutrets
Indhold svarende Raaden over den —
ligegyldigt om Udøveren af denne faktiske Raaden
(juris ell. quasi possessor) besad nogen
virkelig Brugsret ell. Servitutret over Ejendommen
ell. ej. Og ligesom possessio som blot faktisk
bestaaende Tilstand — uanset den virkelige
Ret over Tingen — foreløbig var beskyttet
mod uhjemlet Forstyrrelse ved de
possessoriske Interdikter, saaledes gjaldt
det samme om j. ell. q., ligesom ogsaa den
sidste paa lgn. Maade som possessio kunde
afgive Grundlag for en senere gyldig
Hævdserhvervelse (se i øvrigt possessio).
K. B.

Jurisprudens (lat.), Retsvidenskab.

Jurist, retsvidenskabelig Fagmand;
juridisk, henhørende til det retsvidenskabelige
Fag.

Juristeri bruges som Betegnelse for en
Argumentation, hvor jur. Synspunkter ensidig
gøres gældende paa Bekostning af andre
berettigede Hensyn, især gennem en overdreven
Fremhævelse af Retsreglernes formelle Bet.
K. Hch.

Juristmøder. Fra 1872 har der, i Reglen
hvert 3. Aar, været afholdt Fællesmøder af
Jurister fra Danmark, Norge og Sverige,
skiftevis i de 3 Landes Hovedstæder, under
Benævnelsen »Nordiske J.« til Drøftelse af jur.
Spørgsmaal af fælles Interesse for de
skandinaviske Lande. Disse Møder har bidraget
væsentlig til at udvikle Fællesskabsfølelsen mellem
de nordiske Lande paa det retslige Omraade og
har allerede bragt vigtige praktiske Resultater,
bl. a. hjulpet til Gennemførelsen af ensartet
nordisk Lovgivning om Køb og Salg, Vekselret
og Søret. Mødernes Forhandlinger findes udg. i
Trykken.
K. Hch.

Juristret, en Ret baseret paa, hvad juridiske
Forf. har udtalt i deres Skr. En saadan Ret
har i Nutiden ingen umiddelbar Gyldighed, men
kan have Bet. som videnskabeligt Hjælpemiddel
ved Udfindeisen af alm. Retsgrundsætninger.
Kun inden for Folkerettens Omraade har det
været hævdet, at denne Ret havde en
umiddelbar Gyldighed paa de Punkter, hvor de
betydeligste Forf. var enige (communis opinio
doctorum); men ogsaa denne Anskuelse er i
nyere Tid forladt.
K. Hch.

juris utriusque doctor (lat.) betyder
ordret oversat: Doktor i begge Retter ɔ: i civil
Ret (se jus civile) og kanonisk Ret (se jus
canonicum). Titlen er bibeholdt i Tyskland,
skønt Sondringen mellem civil og kanonisk Ret
forlængst har tabt enhver Bet.; forsk. tyske
Univ. fandt dog en Tid lang i Titlens
Henvisning til kanonisk Ret en Grund til at nægte
Jøder Doktorværdigheden. Se i øvrigt
Doktor.
(L. A. G.). K. Hch.

Jurjev, se Dorpat.

Jurjevez Povolski [’jur_jiV_jæts-pa’vå£sk_i), By
i Mellemrusland, Guv. Kostroma, ligger over
for Unshas Udløb i Volga og har Flodskibsfart,
Skibsbyggeri og Savværker. C. 5000 Indb.
G. Ht.

Jurjev Polskij [’jur_ji-’på£sk_i], By i
Mellemrusland, Guv. Vladimir, ligger 68 km NV. f.
Vladimir ved Kolokscha. C. 7000 Indb. Den har
Bomuldsvæverier og er Midtpunktet for Guv.’s
Kornhandel.
G. Ht.

Jurte, et Ord af tatarisk Oprindelse, med
hvilket man betegner de Hytter, der af forsk.
sibiriske og centralasiatiske Folk anvendes som
Vinterboliger, ligesom ogsaa de samme Folks
Sommerhytter af et med Filt beklædt Træstel.
K. B.-S.

Juruá [зu’r_ua], et af Amazon-Flodens
sydlige Tilløb, udspringer paa Cordillererne ved
Perus Østgrænse og gennemstrømmer Territoriet
Acre og Staten Amazonas i Brasilien. Floden
er sejlbar næsten helt op til sine Kildeegne,
men dens Bredder omtr. ubeboede og dækkede
af mægtige Urskove.
G. Ht.

Jury [fr. зy’ri, eng. ’dзu.r_i], Benævnelse
for de Lægmænd, der efter de fleste Landes
Retsforfatninger udtages til som en selvstændig
Enhed ved Siden af den ell. de retskyndige
Dommere at deltage i Paakendelsen af visse
Retssager, navnlig Straffesager (se
Nævninger og grand jury).
E. T.

jus. Ordet j. antages i Alm. at have
Forbindelse med en Sprogstamme, der genfindes
i jungere, »forbinde«, og som viser hen til en
Grundbetydning af det, der »binder«,
»forpligter«. J. betegner i Alm. den objektive Ret,
Indbegrebet af Retssætninger (j. civile,
pontificum, prætorium). Det forekommer dernæst i
en Række andre Bet. I det processuelle Udtryk
in jure om Forhandlingen for Magistraten
(Prætor) betegner det Sædet for Rettens Pleje.
Og i Udtrykket j. dicere, d. v. s. judicare jubere
betyder det »Dom«. Smlg. judicium. Endelig
anvendes det i Bet. af subjektiv Ret, Rettighed
(j. quiritium, j. commercii). I Modsætning til
j., den menneskelige Ret, betegner fas den
guddommelige Ret.
C. W. W.

jus [зy]. Indtil Beg. af dette Aarh.
anvendte man i Køkkensproget næsten altid det
fr. Ord »j.« for at betegne det, vi nu kalder
»Sky« (s. d.).
R. H.

jus abstinendi (lat.), Ret til at afslaa en
Arv, se Arv og Arvefald.

jus accrescendi (lat.), se Tilvækstret.

jus acquisitum (lat.), d. s. s. jus quæsitum,
velerhvervet Ret.

jus ad rem (lat.), tinglig Ret.

jus advocatiæ ecclesiasticæ (lat.)
benyttes i den tyske Kirkeret som Udtryk for Retten
— særlig Statens og Statsoverhovedets Ret —
til at beskytte Kirken og drage Omsorg for
Bevarelsen af dens Gods.
O. D.

jus Aelianum er en senere Tids
Betegnelse for den af Aelius Paetus Catus (Consul
194 f. Kr.) forfattede ny Samling af legis
actiones. Se i øvrigt under jus Flavianum.
C. W. W.

jus aequum (lat. »billig« Ret) betegner i
rom. Retssprog de af Billighed (æquitas)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>