Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalmar (By) - Kalmar-Krigen - Kalmar-Len
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udført større Befæstningsarbejder, men i den
sidste Halvdel af 16. Aarh. foretoges en
gennemgribende Ombygning, hvorved de ydre
Fæstningsværker fik det Udseende, de i Hovedsagen
har den Dag i Dag. Johan III gav Slottet en
pragtfuld Indretning. Fra Slutn. af 17. Aarh.
begyndte Slottet at forfalde. Det var da ophørt
al være Fyrste- og Landshøvdingbolig, og man
brød sig ikke om at vedligeholde de pragtfulde
Værelser; det var paa alle Maader Genstand
for Vandalisme, ja det gik endog staa vidt, at
den gl., sagnrige Borg i 1780’erne anvendtes til
Lensfængsel og Brændevinsbrænderi. I Midten
af 19. Aarh. paabegyndtes Slottets Restaurering,
et Arbejde, der endnu ikke er helt tilendebragt.
G. Ht.
Kalmar-Krigen kaldes den Krig, som førtes
mellem Danmark og Sverige 1611—13, p. Gr. a.
at Kampen længe drejede sig om Kalmar.
Aarsagen til Krigen var Grænsetvistigheder i
Lapmarken og Strid om Herredømmet paa
Østersøen. Begge Nordens Konger, Christian IV og
og Karl IX, var stemte for at afgøre Tvisten
med Vaaben, og det nyttede derfor kun lidet,
at baade det danske og det sv. Rigsraad
ønskede at bevare Freden. Efter at være stærkt
udæsket af Karl IX sendte Christian IV 4. Apr.
1611 sit Fejdebrev over Grænsen. Christian IV
havde tænkt at falde ind i Sverige med to
Hære; een under Rigsmarsken, Sten Maltesen
Sehested, skulde fra Halland falde ind i
Vestergötland, se at ødelægge det nyanlagte
Göteborg og trænge frem til Jönköping, og een
under Kongen selv skulde gaa mod Kalmar. Da
Kongen havde Uheld med sine Hvervninger i
Nordtyskland, kom kun den sidste Plan til
Udførelse. 2. Maj kom Kongen for Kalmar, der
blev kækt forsvaret af Pehr Mikkelsson
Hammarsköld. Efter 3 Ugers Belejring var Volden
skudt til Storm, og Natten mellem 26. og 27.
Maj gik Stormen for sig. To Gange slog
Svenskerne Angriberne tilbage, tredie Gang
lykkedes det Palle Rosenkrans fra Glimminge at
plante Livfanens Mærke paa Volden, og Byen
var dermed taget. Slottet holdt sig dog endnu,
og snart efter kom Karl IX og den 16-aarige
Kronprins Gustaf Adolf med en Hær, der var
den danske betydelig overlegen. Stillingen blev
meget vanskelig, og Christian IV forlod
personlig Kalmar for at hente Hjælp. Imedens
lykkedes det Gustaf Adolf at overrumple
Besætningen i Fæstningen Kristianopel i Blekinge og
hugge den ned. I Juli vendte Kongen tilbage til
Kalmar og medbragte nogen Forstærkning
under Feltmarskallen Gert Rantzau, men Karl IX
fik en endnu større Hjælp af sin Rigsmarsk, og
den sv. Flaade under Hans Bjelkenstjerna
forjog en Tid den danske Blokadeeskadre. Under
disse Forhold søgte Karl IX en Afgørelse og
angreb 17. Juli den danske Lejr baade forfra
og i Ryggen ved Udfald fra Slottet. Efter en
blodig og haardnakket Kamp, hvor Lykken fl.
Gange skiftede, vandt de Danske Sejr, takket
være deres Konges Mod og Feltherredygtighed.
Da Christian IV umiddelbart efter fik
Forstærkninger, trak Karl IX sig længere tilbage,
og den ny Slotsherre paa Kalmar Slot, Krister
Some, overgav snart efter paa forræderisk
Vis Slottet. Hen paa Efteraaret kom det endnu
til nogle uafgørende Kampe N. f. Kalmar. Saa
lagde Christian IV stærk Besætning i Byen og
drog hjem med den øvrige Hær. 30. Oktbr døde
Karl IX, og 26. Decbr blev Gustaf Adolf
Sveriges Konge. Krigen blev fortsat. Christian IV
faldt Jan. 1612 ind i Vestergötland og trængte
frem til Skara, der blev brændt. Gert Rantzau
hærgede i Småland. For at hævne dette faldt
Gustaf Adolf ind i Skaane og hærgede og
brændte der. Ved Udtoget blev han 11. Febr
uventet angrebet af en langt ringere dansk
Styrke ved Vidsö i Gjönge Herred. Hans
Tropper blev adsplittede, og selv kom han i
Livsfare, da Isen brast under ham paa Flugten. De
Danske var meget stolte over denne Sejr, og
den fremstilledes senere af Karl van Mandern
paa Tapeter i Riddersalen paa Frederiksborg.
Senere faldt Svenskerne ind i Halland og
brændte Varberg By. Christian IV ilede Byen
til Hjælp med en lille Rytterstyrke og angreb
dumdristig den langt overlegne sv. Hær paa
Skællinge Hede; Angrebet blev afvist, og de
Danske maatte fly. Til Kampen paa Skællinge
Hede har Sagnet med Urette knyttet
Beretningen om, at Christian Barnekow frelste sin
Konge ved at ofre sit eget Liv. — Hen paa
Sommeren vilde Christian IV rykke dybere ind
i Sverige mod Jönköping med to Hære, een
under Gert Rantzau fra Kalmar og een under ham
selv fra Halland. Kongen erobrede Elfsborg;
men da han senere nærmede sig Jönköping,
fik han at vide, at Gert Rantzau var vendt
tilbage til Kalmar p. Gr. a. Mytteri mellem
Tropperne og Mangel paa Proviant. Christian IV
maatte da ogsaa vende om. Han opgav
Angrebet til Lands, gik om Bord paa Flaaden, søgte
forgæves Kamp med den sv. Flaade i Østersøen
og forfulgte den helt ind i Sthml’s Skærene til
Vaxholm. I Norge var Kampene uden større Bet.,
men nærmest uheldige for Nordmændene;
Jämteland blev saaledes erobret af de Svenske
1611. Da al Adgang til Vesterhavet var spærret,
efter at Elfsborg var taget, forsøgte nogle
skotske af Sverige hvervede Lejetropper at bane
sig Vej gennem Norge, en Afdeling af dem blev
nedhugget af norske Bønder, og en af
Skotternes Førere, Kaptajn George Sinclair, blev
dræbt, en i milit. Henseende temmelig
betydningsløs Begivenhed, som dog Edvard Storm’s
Digt »Hr. Sinclair drog over salten Hav« senere
gjorde navnkundig.
Da Christian IV havde opgivet Haabet om at
vinde mere ved Krigen, begyndte Novbr 1612
under eng. Mægling Fredsunderhandlinger, der
endte med Freden i Knærød 20. Jan. 1613.
Sverige maatte opgive sine uretmæssige
Fordringer paa Land i det nordlige Norge, tillade
Danmark at føre de 3 Kroner i Vaabnet, anerkende
den gensidige Toldfrihed og betale 1 Mill. Rdl.
i Krigsomkostninger. (Litt.: Jahn, »Historie
om K.-K.« [Kbhvn 1820]; Axel Larsen,
»K.-K.« [Kbhvn 1889]).
(A. L.). L. L.
Kalmar-Len omfatter Kystlandet af
Småland samt hele Öland. Fastlandsdelen grænser
mod N. til Østergötlands Len, mod V. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
