Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overalt, og dens forsk. Dele har meget forsk.
Højde over Havet. Omkr. Red River i det
sydøstlige Manitoba ligger Sletten c. 250 m o. H.
Længere mod V. er Prærien stærkt bakket, og
Terrænet stiger. Højdedraget Missouri Côteau
i det sydøstlige Saskatchewan ligger c. 500 m
o. H.; nærmere Klippebjergene, i det vestlige
Saskatchewan og Alberta, er Landets
gennemsnitlige Højde henved 1000 m o. H.
Kontinentalslettens Højdedrag maa for største Delen
opfattes som Erosionsrester og Morænebakker. De
dybt nedskaarne Floddale bidrager til at give
Landskabet Karakter. Nærmest Klippebjergene
findes dog et 30—50 km bredt Bælte, hvor
Kridt- og Laramie-Tidens Skifre og Sandsten er
undergaaet Foldning, hvorved er opstaaet en
Slags Forløbere for Bjergene; Terrænet naar her
nogle St. over 1500 m o. H. Den sydlige Del af
den indre Kontinentalslette afvandes
hovedsagelig gennem Floderne Nord- og
Syd-Saskatchewan og Red River med Bifloder til Winnipeg
Søen, hvorfra Vandet gennem Nelson River
strømmer til Hudson Bugten. Den nordlige Del
afvandes til Ishavet gennem Mackenzie Floden,
der opstaar af Peace River og Athabasca
River. Først efter Udløbet af Great Slave Lake
kaldes Floden Mackenzie. De nævnte Floders
Bet. for Samfærdselen forringes derved, at de
udmunder i Have, der det meste af Aaret er
usejlbare p. Gr. a. Is. I økonomisk Henseende
er Kontinentalsletten K.’s Fremtidsland p. Gr. a.
sin overordentlige Frugtbarhed; over store
Strækninger findes en dyb, humusrig
Jordbund, der minder om de russ. Steppers
»Sortjord«.
5). Det vestligste K. tilhører det vældige
Bjergsystem, Cordillererne, der
strækker sig langs hele Amerikas pacifiske Kyst.
Indenfor de kanadiske Cordillerer kan skelnes
mellem fire Hovedkæder, nemlig de egl.
Klippebjerge ell. Rocky Mountains længst mod Ø.,
Selkirk Bjergene ell. Gold Ranges V. herfor,
Kystkæden ell. Coast Ranges langs
Stillehavskysten, og endelig en Rk. af bjergfulde Øer, der
tilhører en delvis sunken ydre Kæde. Disse fire
Hovedkæder er ikke af samme Alder ell.
Bygning. Klippebjergene, der hæver sig brat fra
Kontinentalsletten til Højder paa 2000—4000 m
og derover, er relativt unge, opstaaede ved
Slutn. af Kridt- og Beg. af Tertiærtiden. De
bestaar væsentlig af palæozoiske Kalksten,
Kvartsiter og Skifre; Kridttidens blødere Skifre og
Sandsten er ved Forvitringen forsvundet fra
de højere liggende Partier af Klippebjergene,
men findes endnu i Bunden af Dalsænkningerne
og er af stor økonomisk Bet., fordi de
indeholder Kul, som ved Presset fra
Bjergkædefoldningen er blevet omdannet fra Brunkul til
Stenkul og Antracit. Med deres vilde og stejle
Bjergformer, talrige Gletschere, Vandfald og Søer
hører de kanadiske Rocky Mountains til
Verdens skønneste Bjerglande. Tre Jernbaner er
ført over forholdsvis lave Passer; sydligst ligger
Crow’s Nest Pas (1676 m), nordligere Kicking
Horse Pas (1615 m), der benyttes af den
kanadiske Pacifikbanes Hovedlinie, nordligst
Yellowhead Pas (1139 m), hvorover Grand Trunk
Jernbanen er ført. NV. f. Yellowhead Passet
hæver Robson Peak sig til 4175 m, det højeste
kendte Bjerg i de kanadiske Rocky Mountains.
Omtr. midt imellem Yellowhead og Kicking
Horse Pas hæver sig Mount Columbia (c. 3800
m) og fl. andre prægtige Tinder. — Mod V.
sænker Klippebjergene sig brat til en dyb og lang
Dal, der gennemstrømmes af Columbia og dens
Biflod Kootenay og længere mod N. af
Frasers øvre Løb. Denne Længdedal
adskiller Klippebjergene fra en Række Bjergkæder
med flere Navne, af hvilke Selkirks og Gold
Ranges er de hyppigst anvendte. Fra Rocky
Mountains afviger disse Bjergkæder derved, at
de er langt ældre og væsentlig bestaar af
Granit og Gnejs. De er noget lavere end Rocky
Mountains; dog er der maalt fl. Højder paa
lidt over 3000 m. Snefaldet er uhyre stort paa
Vestsiden af Selkirks og Gold Ranges, hvorfor
der findes vældige Firner og Gletschere. En
kraftig Naaleskov naar næsten helt op til
Grænsen for den evige Sne. Som Navnet Gold
Ranges antyder, er disse Bjerge rige paa Metaller.
I Floderne udvaskes Guld, og der brydes
sølvholdig Blymalm ved Kootenay og guldholdig
Kobbermalm ved Rossland, ikke langt fra
Grænsen mod U. S. Kul til Smelterierne faas fra
Kulgruberne ved Crow’s Nest i Klippebjergene. —
V. f. Gold Ranges ligger det indre Plateau, et
150 km bredt Bælte af forholdsvis jævnt
Højland, opbygget af en Mængde forsk. Bjergarter,
for en stor Del af vulkansk Oprindelse.
Højden over Havet er gennemsnitlig 1000 m, kun
faa Steder over 1500 m. Plateauet er et gl.
Peneplan, der i forholdsvis ny Tid er hævet,
samtidig med at Floderne (Fraser, Skeena o.
fl.) har skaaret sig dybe Dale med stejle Sider.
Mod N. fortsættes det indre Plateau af Yukon
Flodens øvre Bassin, ligesom Rocky Mountains
og muligvis ogsaa Gold Ranges fortsætter sig
mod N. i Mackenzie Bjergene. I Yukon Bassinet
ligger, ved Grænsen af Alaska, den guldrige
Klondike Region. Her er Plateauets Hævning
blevet efterfulgt af en Sænkning, og som Følge
deraf har Floderne opfyldt deres gl. Lejer med
tykke Gruslag, som i nogle Tilfælde indeholder
Guld. — Langs Stillehavskysten strækker sig
Coast Ranges, der væsentlig bestaar af Granit
o. a. Dybbjergarter. Coast Ranges synes at være
opstaaet allerede i Juratiden, men er siden
undergaaet betydelige Niveauforandringer. Under
Istiden sank Omraade ved Vægten af de uhyre
Ismasser, og Gletscherne udvidede Floddalene
og gav dem U-Form. Da Isen svandt, trængte
Havet ind i de sænkede Dale, som blev til dybe,
forgrenede Fjorde, af hvilke nogle naar mere
end halvvejs gennem Bjergkæden, fortsat af
Floddale, der giver let Adgang til det indre
Plateau. Ad en saadan Floddal (Skeena) er
Grand Trunk Jernbanen ført ud til Kysten.
Skønt Kystbjergene kun sjælden naar op imod
3000 m o. H. har de meget betydelige Firner og
Gletschere p. Gr. a. den store Nedbør langs
Stillehavet. N. f. Portland Canal løber Grænsen
mellem K. og det sydlige Alaska langs
Kystkædens sneklædte Kam. Af værdifulde Mineraler
indeholder Coast Ranges baade Guld, Sølv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
