- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanariefugl - Kanarieglas - Kanariegræs - Kanarievine - Kanaris, Konstantin - Kanaster - Kanat - Kanatha - Kanaudj - Kanawha - Kanazava - Kancelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sangere; nu findes der overalt i Storbyerne
saadanne Opdrætssteder. Hovedsagen ved at faa
gode Sangere er, at de unge Hanner kun faar
Lejlighed til at høre disse, saa at sige gaa i
Lære hos dem. Den anden Hovedrace af K. er
den hollandske, betydelig større, slankere
oig mere højbenede Fugle end de tyske.
Holdningen er gerne meget opret. Fjerene er bløde,
paa mange Steder forlængede, saa det ser ud,
som Fuglene bar Kapper ell. Kraver. Bl. den
engelske Races mange Afdelinger er bedst
kendt Norwich-K., kraftige Fugle med dyb gul
Farve, der ved Fodring med Kajennepeber ofte
forvandles til orangegult.

En af Grundene til, at K. er saa yndet som
Burfugl, er den Lethed, hvormed den
forplanter sig i Fangenskab under de beskedneste
Forhold. Med nærstaaende Finker danner den
let Bastarder, hyppigst med Stillids. (Litt.:
Carl Bolle, »Der Wilde Canarienvogel« i
»Journ. f. Ornithologie« [1858]; Karl Rusz,
»Der Canarienvogel, seine Naturgesch., Pflege
und Zucht« [talrige Oplag]).
O. H.

Kanarieglas, Glas, der er farvet gult med
Uranilte.

Kanariegræs, se Glansfrø.

Kanarievine, forsk. Vine fra de Canariske
Øer, som imidlertid oftest gaar i Handelen
under Navn af Madeira og Sherry. Herhen
hører bl. a. Canarisekt og Vidogna, en
meget tør, lys, madeiraagtig Vin.
K. M.

Kanaris, Konstantin, gr. Søhelt, f. 1790
paa Øen Ipsara, d. 15. Septbr 1877 i Athen.
Han var ved Frihedskrigens Udbrud 1821 kun
en simpel, udannet Skibsfører, men
udmærkede sig i Krigen gentagne Gange ved den
Dristighed og Snildhed, hvormed han førte sine
Brandere mod de tyrkiske Krigsskibe, første
Gang, da han Natten mellem 18. og 19. Juni
1822 stak Ild paa det fjendtlige Admiralskib
ved Chios og voldte Admiralens og 2000
Tyrkeres Død, netop som de fejrede Øens
Ødelæggelse. Ligeledes opbrændte han 22. Novbr
s. A. et andet Admiralskib ved Tenedos og tog
17. Aug. 1824 Hævn over sin Fødeø Ipsara’s
Plyndring ved at ødelægge nogle tyrk. Skibe
ved Samos, som han derved reddede fra en
lgn. Skæbne som Chios’. Derimod mislykkedes
Aug. 1825 hans Forsøg paa at ødelægge
Flaaden i Alexandria’s Havn. 1827 valgtes han paa
Ipsara til Nationalforsamlingen og blev n. A.
Skibschef (blev som saadan tagen til Fange
1831 af Miaulis i Havnen ved Poros), men trak
sig tilbage efter Capodistrias’ Mord s. A., da
han særlig følte sig knyttet til denne
Statsmand. Senere traadte han igen i Tjenesten,
blev efter Revolutionen Septbr 1843
Marineminister indtil Novbr s. A. samt paa ny Oktbr
1848-Decbr 1849 og 1854—55. Han fik 1861
Tilbud om Admiralsværdigheden og en stor
Aarpenge, men afslog det. Jan. 1862 vilde Kong
Otto overdrage ham at danne et nyt
Ministerium, men da K. krævede, at Forfatningen
strengt skulde overholdes, og at
Hofkamarillaens Magt skulde ophøre, tog Kongen Tilbudet
tilbage. Da Kongen blev fordreven Oktbr s. A.,
blev K. Mediem af den foreløbige Regering
indtil Febr 1863 og sendtes Apr. s. A. til
Kjøbenhavn for at tilbyde Prins Vilhelm (Georg I)
den gr. Krone. Marts 1864—Marts 1865 var han
med nogen Afbrydelse Førsteminister og
dannede endelig Juni 1877 under den
russisk-tyrkiske Krig et »nationalt« Samlingsministerium,
der omsluttede Førerne for alle Grækenlands
politiske Partier. I denne Stilling døde han,
alm. agtet for sin Uegennyttighed og
Fædrelandskærlighed. Fra 1865 var han
Generalinspektør for Flaaden.
E. E.

Kanaster, se Tobak.

Kanat, Rige ell. Land behersket af en Kan.

Kanatha [-ta] (ell. Kanotha), By i Peræa
(Ø. f. Jordan) i Oldtiden, hørende til
Forbundet Dekapolis, maaske Bibelens Kenat (4. Moseb.
32, 42), nu El Kanawat.
H. H. R.

Kanaudj (Kanaudsch; eng. ogsaa Kanoj), By
i Distriktet Faruchabad i Nordvestprovinserne
af britisk Indien, omtr. 110 km V. f. Luknov,
med henved 20000 Indb., hvoraf omtr. 7000
Muhammedanere, Resten Hinduer. K. har
spillet en stor Rolle i Indiens ældre Historie som
Sæde for et af de mægtigste indfødte
Kejserhuse, Gupta-Dynastiet, fra hvilken
Herskerslægt der efterhaanden er kommet mange
Mønter og Indskrifter for Lyset, fundne rundt om
i Indien. Et Vidnesbyrd om den store Bet., K.
havde i tidligere Dage, er de mægtige Ruiner,
der ved K. dækker et Areal, hvis Tværmaal er
omtr. 7 km. De er beskrevne af Sir A.
Cunningham i Archæological Survey of India, I,
Side 279 ff. (1871). Om Gupta-Dynastiet i K., se
Prof. Westergaard: »Om de indiske Kejserhuse
fra 4. til 10. Aarh.« (i »Videnskab. Selskabs
Skrifter«, 5. R., Bd III, 1869) og forsk.
Afhandlinger støttede til ny Fund »af V. A. Smith o. a.
i Journal of Royal Asiatic Society o. a.
Tidsskrifter. K. indtoges 1018 af Mahmud af Ghazni
og 1194 af Muhammed Ghori og undergik
herved store Ødelæggelser. Mange Brahmaner skal,
efter hvad Inderne fortæller, være udvandrede
fra K. til andre Egne af Indien. Nogle indiske
Templer i K. har Muhammedanerne omdannet
til Moskeer.
V. S.

Kanawha [kä’nå.wa], Flod i U. S. A.,
udspringer som New River paa Blue Ridge i
Nordcarolina, men træder snart ind i Virginia,
gennembryder i en smal Dal
Alleghany-Bjergene, krydser Vestvirginias frugtbare Højland
med nordvestlig Hovedretning og falder ved
Point Pleasant i Ohio. Den optager Greenbrier,
Gauley og Elk i højre Bred samt Coal River i
venstre. Længden er 650 km, hvoraf de 145,
indtil ovf. Charleston i West Virginia, er
regulerede og gjort sejlbare til Gavn for
Kultransporten fra West Virginias Gruber.
G. Ht.

Kanazava, By i Japan paa Vestkysten af
Hondo ved de to smaa Floder Saigava og
Assanogava, 8 km oven for deres Munding, har (1908)
110122 Indb. Den har berømte Fabrikker for
Bronze og Porcelæn.
M. V.

Kancelli, i St f. hvilket i ældre Dansk
indtil 17. Aarh. brugtes Kancelleri ell. Kansleri,
gaar tilbage til middelalderlig-latinsk
cancellaria, der igen er dannet efter cancellarius, se
Kansler. Ordet betegnede vel opr. det
Lokale, hvor Kansleren og hans Undergivne
arbejdede, men dernæst ogsaa selve Institutionen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free