Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karamzin, Nikolaj Michajlovitsch - Karanos - Karantæne - Karantænedirektion - Karantænekommission - Karapanos, Konstantin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog først efter K.’s Død. Det er et
epokegørende Værk i russ. Historieskrivning. Efter et
imponerende Kildestudium har K. skildret hele
den ældre russ. Fyrstehistorie indtil Michail
Romanov’s Tronbestigelse 1613; men det er
den russ. Stats Historie, han har skrevet, ikke
det russ. Folks, og han grupperer alt om det
despotiske Moskva. I stilistisk Henseende staar
dette Værk lige saa højt som K.’s tidligere
Skr, og K.’s Indflydelse paa det russ.
Litteratursprogs Udvikling har overhovedet været
overordentlig stor. — K.’s »Samlede Skr«, udg.
af A. Smirdin, udkom i 3 Bd i Petrograd 1848.
(Litt.: Pogodin, »N. M. K.«, 2 Bd, [Moskva
1869]).
(A. M. B.). H. C-e.
Karanos var efter et gr. Sagn en Kongesøn
fra Argos, som udvandrede til Makedonien,
hvor han erhvervede et Stykke Land og blev
Stamfader til det makedoniske Kongehus. Hans
Tid sættes til 8. Aarh. f. Kr. Herodot angiver
derimod afvigende fra denne Tradition en
Efterkommer af K., Perdikkas, som den første
makedoniske Konge. Vistnok er K. heller ikke
noget Navn, men bet. blot »Hersker«
H. H. R.
Karantæne kaldes den Afspærring af
Landegrænsen til Lands og til Vands, der anvendes
for at forhindre smitsomme Sygdommes
Indførelse i et Land. Navnet kommer af det fr.
ell. ital. Ord for 40, idet Afspærringen i de
første Bestemmelser varede 40 Dage. Der er og
har altid været Uenighed om Nytten af K. og
dens Varighed, men efterhaanden som man
lærer de enkelte smitsomme Sygdommes Natur,
Smitteoverførelse og Inkubationstid at kende
med Sikkerhed, vil man med større og større
Bestemthed kunne afgøre, hvilke
Forholdsregler der maa tages ved de enkelte Sygdomme,
der naturligvis stiller meget forsk. Fordringer.
De ældste virkelige
Karantæneforanstaltninger, man kender, skriver sig fra Tiden kort
efter »den sorte Død«, altsaa i Slutn. af 14.
Aarh. Man tænkte sig naturlig, at en strengt
gennemført Afspærring maatte kunne sikre et
Land for Smitte fra et inficeret Sted, og man
har derfor ofte forsøgt ved store
Troppemængder at afspærre det smittede Sted, men selv
om Smitten af og til ikke har bredt sig
videre, er dette meget tit sket alligevel, og
Tropperne har oven i Købet ofte selv bidraget til
Smittens Udbredelse, naar Epidemien angreb
dem. En fuldt gennemført Afspærring af en By
fører for øvrigt ofte til stor Nødstilstand i
Byen. Helt ind i 17. Aarh. blev Dødsstraf for
at bryde K. endnu anvendt. Medens der nu
ikke ventes meget ved Afspærring af
Landegrænser, anvendes K. med mere Held mod
Skibe, der de fleste Steder underkastes Eftersyn
og, for saa vidt der findes Syge om Bord, kan
holdes i Observationskarantæne i kortere eller
længere Tid. I 15. Aarh. indrettedes allerede
Hospitaler ved Karantæneanstalterne, og
saadanne findes mange Steder, idet de angrebne
Patienter henvises til disse. I Danmark skal der
findes et saadant Hospital ved hver Søkøbstad,
undertiden faar dog fl. Søkøbstæder Lov til at
have et fælles Hospital. Det bliver nu mere og
mere alm. at observere de Personer, der
kommer fra et smittet Sted, i saa lang Tid, som
Inkubationstiden erfaringsmæssig er, for Kolera
f. Eks. 5 Dage. Naar et Skib kommer fra en
udenrigsk Havn, skal Føreren gaa alene i Land
ved Karantæneanstalten, opgive, hvorfra han
kommer, om han har syge Personer om Bord,
om der er Patienter døde undervejs under
Symptomer, der tyder paa smitsom Sygdom,
o. s. v., og først naar det er afgjort, at der
intet er i Vejen, maa Skibet have Forbindelse
med Land. Kommer han fra et Sted, der er
erklæret smittet, skal han paa Stortoppen føre
et grønt ell. gult Flag, og dette skal føres, saa
længe Skibet ligger i K. Den danske
Karantænelov er af 12. Apr. 1911 og omfatter Pest,
asiatisk Kolera, gul Feber, Dysenteri,
eksantematisk Tyfus og Børnekopper, men kan ved
kgl. Anrd. udvides til at gælde andre
Sygdomme, der optræder med særlig ondartet Præg.
I Norge er Forholdene ordnet ved
Karantæneloven af 17. Juni 1909. Den foreskriver
Kontrol og Undersøgelse af alle Fartøjer, som
kommer fra smittet Sted, og fastsætter de
Forholdsregler, der skal anvendes over for
smittede og mistænkelige Fartøjer. — Den
overlader til Kongen at bestemme, hvilke
smitsomme Sygdomme, den skal anvendes paa.
For Tiden er det efter det kongelige
Reglement af 17. November 1909
hovedsagelig Pest, Kolera, eksantematisk Tyfus og
Børnekopper. — For øvrigt er efter denne
Lov ethvert Fartøj, der ligger i norsk Havn,
undergivet Sundhedsmyndighedernes Kontrol,
og den alm. Sundhedslov for Riget (af 16. Maj
1860) gælder som Rettesnor ved Siden af de
lokale Forordninger. (Litt.: Eulenburg,
»Realencyclopædie d. gesammten Heilkunde«
[2. Opl. 1888, 16. Bd, S. 299—308]; Jul.
Petersen, »Koleraepidemierne« [Kbhvn 1892]).
G. N.
Karantænedirektion kaldtes, et 1804—48
bestaaende Regeringskollegium, som havde
Overbestyrelsen af Karantæne væsenet. Ved dens
Ophævelse henlagdes Forretningerne foreløbig
under Handelsministeriet, hvorfra de senere
overgik til Justitsministeriet.
P. J. J.
Karantænekommission er i Søkøbstæderne
Navnet paa den stedlige Myndighed, der har
Ledelsen af Foranstaltningerne mod Indførelse
af smitsomme Sygdomme ad Søvejen. K.
bestaar uden for Kbhvn af Politimesteren som
Formand, Kredslægen og den øverste
Toldembedsmand paa Stedet, i Kbhvn af
Overtoldinspektøren som Formand, Borgmesteren for
Magistratens 2. Afdeling, Stadslægen og
Havnedirektøren. Uden for Søkøbstæderne besørges
de samme Forretninger af Toldvæsenet, for
saa vidt andet ikke bestemmes af
Justitsministeren, jfr. navnlig L. Nr. 123, 12. April 1911
§§ 1 og 2.
P. J. J.
Karapanos, Konstantin, gr. Statsmand
og Arkæolog, f. 13. Marts 1840 i Arta i Epeiros,
d. Apr. 1914 i Athen, i mange Aar Medlem af
Deputeretkamret, fl. Gange Minister. Paa sine
Ejendomme i Epeiros foretog han talrige
Undersøgelser og havde herved 1876 Held til at
finde Pladsen for Zeus-Helligdommen i
Dodone; Resultatet af Undersøgelserne
publiceredes i Dodone et ses ruines (1878).
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
