Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 716 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaufmann, Carl Richard Johannes - Kaufmann, Konstantin Petrovitsch - Kaufmann, Richard von - Kaufmann, Walter - Kaukasien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kendte af hans dram. Arbejder er »Konsekvenser«
(1881), skrevet i Forening med Will. Bloch og
opført paa det kgl. Teater.
J. Cl.

Kaufmann, Konstantin Petrovitsch,
russ. General, f. 3. Marts 1818 i Maidani ved
Ivangorod, d. 16. Maj 1882 i Taschkend. Som
yngre Officer udmærkede han sig i Kampene i
Kaukasus, deltog 1855 i Belejringen af Kars,
blev 1865 Generalguvernør i Vilna og fik 1867
samme Stilling i Turkestan med Hovedkvarter
i Taschkend. Det lykkedes ham hurtig at
tilvejebringe ordnede Tilstande. 1868 erobrede
han Samarkand, besatte 1873 Chiva og
erhvervede ved Overenskomster med Kanen af Chiva
og Buchara Amu-darja-Omraadet for Rusland,
hvorfor han udnævntes til General i
Ingeniørerne. Nødtvungent foretog han 1875 Felttoget
til Kokand, hvilket medførte Erobringen af
Fergano-Omraadet og Underkastelse af de paa
dettes Grænser huserende Nomadefolk. Samtlige
erhvervede russ. Besiddelser i Centralasien
samledes i Generalguvernementet Turkestan.
(B. P. B.). O. M.

Kaufmann [’ka^ufman], Richard von,
tysk Nationaløkonom, f. 29. Marts 1850 i Køln,
d. 12. Marts 1908 i Cbarlottenburg. K. blev 1879
Prof. ved den tekn. Højskole i Aachen og var
1889—97 Prof. ved Charlottenburg’s tekn.
Højskole. Han indtog i Caprivi’s Kanslertid en
ledende Stilling som Centraladministrationens
Raadgiver i økonomiske og finansielle
Spørgsmaal. Hans større Arbejder er: »Die
Zuckerindustrie« (1878), »Die Finanzen Frankreichs«
(1882), fr. Udgave ved Dulaurier (1884), »Die
öffentlichen Ausgaben d. grösseren europäischen
Länder nach ihrer Zweckbestimmung« (1889),
»Die Eisenbahnpolitik Frankreichs« (2 Bd 1896,
fr. Udgave ved Hamon, 1900) og »Die
Kommunalfinanzen. Grossbritannien, Frankreich,
Preussen« (2 Bd 1906). Som Arkæolog har K. indlagt
sig et Navn ved sine Udgravninger i Lilleasien,
Syrien og Ægypten.
(K. V. H.) Sv. N.

Kaufmann [’ka^ufman], Walter, tysk
Fysiker, f. i Elberfeld 1871, Dr. phil. 1894
(München), Privatdocent 1899 (Göttingen), Prof.
extraord. i Fysik i Bonn 1903, Prof. ord. i
Königsberg 1908. K. var den første, der (1902)
eksperimentalt viste, at et hurtigt bevæget
elektrisk ladet Legeme har en af Hastigheden
afhængig variabel Masse (sml. Elektron), og
har i øvrigt udført talrige vigtige Undersøgelser
vedrørende Spørgsmaal, der staar i Forbindelse
med de mangfoldige Former af elektrisk Strøm
i Luft. Han har indført det nyttige Begreb
Karakteristik for en Leder (smlg. f. Eks.
elektrisk Lysbue). I 4. Bd af Müller-Pouillet:
»Lehrbuch der Physik« har han givet en
fortjenstfuld moderne Fremstilling af
Elektricitetslæren.
H. M. H.

Kaukasien, Generalguvernement i Rusland
paa Grænsen mellem Europa og Asien,
begrænses mod Ø. af det kaspiske Hav, mod N.
adskilles det var Manytsh-Lavningen fra Guv.
Astrachan og den donske Kosakprovins, mod
V. grænser det til det asovske Hav og
Sortehavet, mod S. til det asiatiske Tyrki og
Persien; en stor Strækning af Grænsen mod
Persien dannes af Floden Aras. Ved
KaukasusKæden deles Landet i to Dele:
Ciskaukasien mod N. og Transkaukasien mod
S. Folketælling har ikke været holdt siden
1897, men efter Skøn angives Befolkningen
(1910) at fordele sig paa flg. Maade paa de
enkelte Landsdele:

	km2	Indb.	pr km2
Kuban-Distriktet	94904	2621800	28
Stavropol	54310	1231100	23
Terek	72913	1182700	16
Sortehavsdistriktet	8339	126200	15
Ciskaukasien	230466	5161800	22
Kutais	21093	990800	47
Batum	6976	164300	23
Kars	18749	370600	20
Erivan	27777	957100	34
Jelissavetpol	44005	1007800	23
Tiflis	40860	1163600	29
Sukhum	6590	132000	20
Zakataly	3986	93400	23
Daghestan	29709	675800	23
Baku	39007	1013900	26
Transkaukasien	238752	6569300	27
Kaukasien	469218	11735100	25

Den nordlige Del af K. er Slette, der gaar
jævnt over i det sydrussiske Lavland. Gennem
Midten af Landet strækker sig i skraa Retning
fra NV. til SØ. den mægtige
Kaukasus-Kæde, der mod S. falder stejlt af mod det
transkaukasiske Sænkningsomraade, der som et
smalt Bælte af lavere liggende Land strækker
sig tværs over K. paa det smalleste Sted mellem
Sortehavet og det kaspiske Hav og adskiller
Kaukasus fra det armeniske Højland. Den
vestlige Del af Sænkningsomraadet
gennemstrømmes af Floden Rion og er velvandet og
frugtbar. Den adskilles fra den øvrige steppeagtige
Del, der gennemstrømmes af Kura, ved de lave
meskiske Bjerge, der har Retningen
SV.—NØ. og dannes af Granit, Kridt og Tertiær.
Den sydligste Del af K. hører til det
armeniske Højland og hæver sig i Alagøs til en
Højde af 4095 m, i Ararat til 5156 m. —
Klimaet er i Ciskaukasien udpræget
kontinentalt med strenge Vintre og hede Somre.
Begnmængden er ringe, særlig mod Ø., men
saa snart man fra Lavlandet stiger op i
Bakkelandet langs Nordsiden af Kaukasus-Kæden,
bliver Regnen rigeligere; saaledes beløber den
aarlige Regnmængde sig i Wladikaukas til 87
cm, der især falder om Foraaret og Sommeren.
Transkaukasien deles ved de meskiske Bjerge
i to i klimatisk Henseende overordentlig forsk.
Dele, idet de ved Sortehavet liggende
Landskaber har et mildt Klima med rigelig Regn,
der er ligelig fordelt over hele Aaret. Kutais
bar Middeltemp. for Aaret 16,7°, for Jan. 4,6°,
for Juli 24,4°, Regnmængde 142,1 cm. Mod Ø.
stiger Sommervarmen, medens
Vintertemperaturerne bliver lavere og Regnmængden ringere.
Nedslaget er stærkest om Foraaret. Baku ved
det kaspiske Hav, to Breddegrader sydligere
end Kutais, har saaledes i Middeltemp. for
Aaret 16,6°, for Jan. 3,4°, for Juli 25,8°,
Regnmængde 25,3 cm. Længst mod S. stiger
Regnmængden atter betydelig, og dens Maksimum flytter
sig fra Foraaret til Vinteren (Lenkoran: 131,2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>