- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
756

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kellermann, François Christophe de og François Étienne de - Kellermann, Olaus Christian - Kellerwand - Kellet, Henry - Kellet-Stræde - Kelley, Edgar - Kellgren, Abraham Herman August

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommandoen over Alp-Armeen og senere over den
Italienske, men blev 1793 afsat og holdt fængslet
i over et Aar. 1794 faar han atter
Kommandoen i Italien, men træder i de flg. Aar hurtig
i Skygge af de under Bonaparte optrædende
unge Feltherretalenter og benyttedes efter den
Tid kun i anden Linie. Efter 18. Brumaire
anviste Bonaparte ham Plads i Senatet, og 1804
udnævnte Napoleon ham til en af sine fire
Æresmarskaller for tre Aar efter at give ham
Titel af Hertug af Valmy i Forbindelse med
rige Dotationer. 1814 sluttede K. sig til
Bourbonerne og blev tro mod dem ogsaa under
»de 100 Dage«.
O. M.

2) François Étienne de, Hertug af
Valmy, ovenn.’s Søn, fr. Ryttergeneral, f. i Metz
1770, d. 2. Juni 1835. K. var Husarløjtnant ved
Revolutionens Udbrud, ved det fr. Gesandtskab
i Washington 1791—93, derefter Adjutant hos
Bonaparte i Italien og blev allerede 1796
Brigadechef. Som saadan udmærkede han sig
adskillige Gange, bl. a. ved Tagliamento og 1800
ved Marengo, hvor han fastslog Østerrigernes
Fremmarsch, forhindrede et farligt
Flankeangreb, og endelig efter at være trukket over
paa Desaix’ højre Fløj førte han herfra det
afgørende Fremstød. Efter Slaget ved Marengo
avancerede K. til Divisionsgeneral. Han
udmærkede sig ved Austerlitz, hvor han blev alvorlig
saaret, og anvendtes senere dels i Hannover,
dels i Portugal og Spanien, hvor hans
Optræden gav Anledning til en Del Klager. Napoleon
kaldte ham hjem 1811, men gav ham paa ny
Kommando 1812. Sygdom forhindrede
imidlertid K. i at rykke med Hæren ind i Rusland.
1813—14 førte han med stor Dygtighed sit
Rytteri ved Lützen, Bautzen, Mormant og
Saint-Dizier. Ludvig XVIII gjorde ham til Inspektør
for Kavalleriet paa Østfronten, men ved
Napoleons Tilbagekomst fra Elba sluttede han sig
atter til denne og førte ved Belle-Alliance III.
Rytterkorps. Efter Napoleons endelige Fald
blev K. ikke mere anvendt.
O. M.

Kellermann, Olaus Christian, dansk
Arkæolog, f. i Kbhvn 27. Maj 1805, d. i Rom
1. Septbr 1837. K. blev Student i Kbhvn 1825,
tog Doktorgraden i München 1831 og rejste s.
A. med dansk Stipendium til Rom, kastede sig
særlig over Indskrifter og sluttede sig nøje til
den udmærkede italienske Numismatiker og
Epigrafiker B. Borghesi. 1833 blev han efter
Gerhard Sekretær i det af Preussen grundede
Instituto di Corrispondenza archeologien og
udgav s. A. i dettes »Bulletino« en Samling
etruriske Indskrifter. K. lagde Planen til et
omfattende Værk indeholdende alle latinske
Indskrifter og udgav 1835 i Rom som Prøve:
Vigilum Romanorum Latercula duo, hvori han
tolkede to nylig opdagede Indskrifter. Det
fortræffelige Arbejde anmeldtes af Madvig. K. gik
nu 1835 til Kbhvn, fik her Tilsagn om
Understøttelse til det store Værk, ligeledes af
Akademierne i Berlin og München. Jan. 1837 naaede
han atter Rom, tog med Iver fat paa Arbejdet,
men bortreves faa Maaneder efter af Kolera.
Først c. 50 Aar senere førte Berlin-Akademiet
hans Tanke ud i Virkeligheden ved Udgivelsen
af Corpus Inscriptionum Latinarum. (Litt.: O.
Jahn
, Specimen epigraph. in memoriam O.
Kellermanni
[Kiel 1841]).
V. S.

Kellerwand [’kælərvant], Bjerg i de
karniske Alper, Italien, 2813 m højt, paa Nordsiden
af den tidligere østerr. Grænse. Har evig Sne
paa Toppen.
G. Ht.

Kellet [’ke£it], Henry, Sir, eng. Admiral,
f. 2. Novbr 1806, d. 1. Marts 1875, blev Søofficer
1828. — 1840 foretog han en eventyrlig Rejse
tværs over Stillehavet med en lille Kutter og
spillede som Lodskommandør en meget vigtig
Rolle i de kinesiske Farvande, hvor
Englænderne førte Krig. 1845—51 ledede han en
videnskabelig Ekspedition i Stillehavet med
Fregatten »Herald«, hvilken Rejse er bleven beskreven
i 2 Bd. 1852 gik han med Kaptajn Edw. Belcher
til Polaregnene for at søge efter Lord Franklin;
Ekspeditionen, der var resultatløs, varede i to
Aar og endte med, at Besætningen forlod Skibet
og gik over Isen til et andet Skib. Førstnævnte
drev dog senere fri af Isen, blev taget op og
bragtes senere velbeholden til England igen
1856. K. var 1855—59 Eskadrechef ved Jamaica,
1862 Kontreadmiral. 1864—67 beklædte han
Stillingen som Chef for Værftet i Malta. 1868
forfremmedes han til Viceadmiral og var 1869—71
Højestkommanderende i kin. Farvande.
C. W.-S.

Kellet-Stræde [’ke£it-], Havarm i det
nordlige Ishav N. f. Nordamerika, skiller
Melville-Land fra den mod V. liggende mindre Ø
Eglinton og fortsættes mod Nord i
Fitzwilliam-Strædet mellem Melville-Land og Prins
Patricks-Land.
C. A.

Kelley [’ke£i], Edgar, amer.
Komponist, f. 14. Apr. 1857 i Wisconsin, studerede
Musik dels i Chicago, dels i Stuttgart og blev
Organist i S. Francisko, ved Siden deraf
Kritiker og Dirigent ved et Operetteteater; senere
har K. levet i Berlin og derefter som
Konservatorielærer i Cincinnati. Han har skrevet Operaer
og Operetter, Symfonier, Kammermusik, Kor-
og Orkesterværker som »Ben Hur«, »Macbeth«,
»The Pilgrims Progress« (1918).
W. B.

Kellgren [’t∫ælgre.n], Abraham Herman
August
, finsk Sprogforsker, f. i Kuopio 21.
Jan. 1822, d. i Helsingfors 26. Septbr 1856, blev
Student 1838, Dr. phil. 1850. Efter først at have
taget virksom Del i den finske litterære
Bevægelse, der var vakt i 1840’erne, kastede han sig
særlig over sammenlignende Sprogvidenskab og
besøgte 1846—48 forsk. fremmede Universiteter,
navnlig Berlin, hvor han studerede under Bopp,
og Leipzig. I Berlin udgav han 1847 »Die
Grundzüge der finnischen Sprache mit Rücksicht auf
den ural-altaischen Sprachstamm«. 1849 blev
han Docent i Sanskrit og sammenlignende
Sprogvidenskab ved Universitetet i Helsingfors,
1854 Prof. i orientalsk Litteratur smst. Han var
den første, der i Finland vakte Interesse for
den indiske Litteratur, hvoraf han ogsaa
oversatte et og andet paa Svensk. Et for den finske
og den indiske Mytologi fælles Emne behandlede
han i Mythus de ovo mundano Indorumque de
eodem notio
(1849). Hans sidste Arbejder var
»Om affix-pronomen i arabiskan, persiskan och
turkiskan« (1854) og »Grammatik der
osmanischen Sprache von Fuad-Efendi und
G’ävdât-Efendi« (1855).
Vilh. Th.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free