- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kellgren, Johan Henrik - Kellinghusen - Kellner - Kells - Keloid - Kelong - Kelotomi - Kelp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kellgren [’t∫ælgre.n], Johan Henrik,
sv. Forf., f. 1. Decbr 1751 i Vestergötland, d. 20.
Apr. 1795 i Sthlm. K. blev Student ved Åbo
Universitet 1768, men opholdt sig mest som
Huslærer paa
Landet, hvor
han studerede
lat. Forf. og
moderne fr.
Litt., og som
Medlem af det
litterære
Aurora-Forbund
i Åbo fik han
sine første
Digte trykt i
dets Organ.
1777 flyttede
han til Sthlm
for at tiltræde
Huslærerplids
i General
Meijerfelt’s Hus,
hvor han
gjorde Bekendtskab med Samtidens berømte
Digtere og med Gustaf III; han optoges i det
litterære Selskab Utile Dulci og blev snart dets
ledende Aand. Allerede 1778 knyttedes han til
»Stockholmsposten«, hvis Redaktør og Ejer han
senere blev, og 1780 udnævntes han til Kongens
Bibliotekar og Privatsekretær med det særlige
Formaal at hjælpe Majestæten ved de
dramatiske Arbejder »Æneas i Kartago«, »Gustaf Wasa«,
»Kristina« samt »Gustaf Adolf och Ebba Brahe«.

Som Digter var K. begyndt med satiriske og
moraliserende Smaating i Tidens Manér, men
efterhaanden giver han ogsaa Udtryk for større
Nydelseslyst, og dette sidste kan stige til en
Frivolitet, hvor Moralen glemmes. Formen
bliver stadig elegantere og yndefuldere. »Mina
löjen«, »Våra villor«, »Till Rosalie«, og
»Sinnenas förening« er Vidnesbyrd om, hvor vidt han
spænder. Men Indtryk af den franske
Revolution og af Gustaf III’s reaktionære Politik
bevirkede imidlertid en Omvæltning i K.’s Sind
og dermed i hans Digtning, saa denne nu
fremtræder som Udtryk for en alvorlig
Overbevisning og uforfærdet Frihedskærlighed og
Oplysningstrang. »Man äger ej snille för det man är
galen« (1788) og »Ljusets fiender« (1792) er
rettet mod Overtro og spiritistisk Sværmeri og
angriber Oplysningsfjenderne, og i »Dumboms
lefverne« spotter han Snusfornuften og
Selvgodheden. Hans Opfattelse af lyrisk Poesi
gennemgik ligeledes en betydelig Forandring. Ganske
vist kunde han under sin franske Smagsperiode
digte saa enkelt og smukt som »Vårvisa«, men
med Kendskab til den samtidige tyske
Litteratur vinder han ny Anskuelse baade om Form
og om Snillets Ret til at gaa nye Veje, og han
naar sit højeste ved at besynge Kærlighed af
mere ideel Karakter end tidligere, saaledes
Digtjet »Den nya skapelsen« (1790); selv om
dette maaske som fl. af hans andre ikke er
strengt originalt, betyder den nye Tone, som
det istemmer, i Virkeligheden saa
overordentlig meget for den svenske Litteraturudvikling,
og det saa meget mere som hans Blad, der
tidligere havde stillet sig skarpt over for
anderledes tænkende, nu viser sig meget mindre
dømmende og overlegent end tidligere. Hans
Prosaarbejder, optagne i »Samlade skrifter«,
der, ordnede før hans Død, udkom 1796 (ny Udg.
1884—85), bl. a. hans Karakteristik af Bellman
samt »Filosofen på landsvägen« og »Strödda
refleksioner«, hører ogsaa med til den ældre
svenske Litteraturs interessanteste og
tidsskelssættende Værker. (Litt.: Atterbom, »Sv.
Siare o. skalder« VI; Levertin, »Teater och
drama under Gustaf III« [1889]; Samme,
»Gustaf III som dramatisk författare« [1894]).
O. Th.

Kellinghusen [’kæl-], Flække i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, smukt beliggende ved den
sejlbare Stör og ved Jærnbanelinien
Wrist—Itzehoe, har (1910) 5200 Indb., Maskinfabrik,
Bryggeri og Kornhandel.
G. Ht.

Kellner (tysk), Opvarter, Tjener.

Kells [ke£z], By i det østlige Irland,
Leinster, Meathshire, ligger ved Boyne’s Biflod
Blackwater. 2400 Indb. Den var i den tidlige
Middelalder kongelig Residens og Bispesæde,
hvorom endnu minder den hellige Columba’s
Hus o. a. Levninger.
G. Ht.

J. H. Kellgren.
J. H. Kellgren.


Keloid kaldes en godartet Hudsvulst, der
opstaar i Læderhudens Bindevæv og paa
Legemets Overflade fremtræder som faste, hvidgraa,
knudrede eller straaleformede Fortykkelser og
Volde, opbyggede af grove Bindevævstraade med
sparsomme Cellekærner. K. kan opnaa en meget
betydelig Størrelse og indtage udstrakte Partier
af Huden. Det udvikles fortrinsvis i Ar efter
Hudbeskadigelser (Arkeloider) sjældnere
uden paaviselig Aarsag.

K. er ikke nogen hyppig Lidelse hos
Europæere, men forekommer derimod meget alm. hos
farvede Menneskeracer, først og fremmest
Negere, hvis Hud maaske er mere disponeret til
Udvikling af K. o. l. Bindevævssvulster
(Fibromer) end andre Racers, og meget ofte bliver
Sædet for K. selv efter ganske ubetydelige
Læsioner. Særligt bl. afrikanske Negerstammer,
men ogsaa blandt andre pigmenterede
Folkeslag spiller kunstig Fremkaldelse af K. en
overordentlig Rolle som en alm. benyttet
Fremgangsmaade til uden Anvendelse af Farver at
anbringe uforgængelige Figurer paa Huden som
Pynt ell. Stammemærke. Ved denne
»Tatovering« anlægges paa Huden fine Indrids eller
lette Snitsaar, ordnede i Rækker ell. som
sirlige Mønstre, undertiden endogsaa som
Afbildninger af Dyr ell. Mennesker. I Arrene efter
disse lette Læsioner udvikles da K., der gengiver
de indridsede Figurer som reliefagtigt ophøjede
Linier ell. Volde. Mere fremtrædende Prydelser
af samme Art frembringes ved Indgnidning med
irriterende Stoffer. Ætsende Vædsker benyttes
saaledes ofte til Fremkaldelse af større Keloider.
Johs. F.

Kelong, se Kilung.

Kelotomi, d. s. s. Herniotomi (se Brok).

Kelp er den kalium- og jodholdige Aske, som
faas ved Forbrænding af Havalger (Tang),
særlig af Fucus- og Laminaria-Arter, paa
Skotlands, Irlands, Bretagnes og Normandiets
Kyster; i Frankrig kaldes K. Varec ell. Vraic. Man
skelner mellem inddreven Tang, der af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free