- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
806

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keyser, Jakob Rudolf - Keyser, Nicaise de - Keyser, Thomas de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arkæologi, og dernæst hans sproglige Udvikling
af, at det nordiske (»norrøne«) Sprog var
opstaaet i Norge og Sverige og derfra flyttet til
Danmark, hvoraf han gjorde den Slutn., at
Nordmænd og Svenskere i tidlig Tid havde
udbredt sig som et herskende Folk i Danmark
over en tysk ell. gotisk undertvungen
Befolkning, og at de senere »Daner« var opstaaede
ved en Blanding mellem disse Lag. Den af K.
fremstillede Teori vakte stor Tilslutning i Norge
bl. K.’s Elever, endskønt det netop blev en af
disse (Munch), som først rokkede ved Beviserne
og endelig bragte K. selv til at modificere sin
Teori; i sine senere Aar erkendte han, »at han
rimeligvis er gaaet noget for vidt m. H. t. de
egl. Nordmænds Udbredelse over det sydlige
Skandinavien«, og at »han havde benyttet
Benævnelsen Norrøn paa en mindre tydelig
Maade«, og at den burde indskrænkes til den
norske Gren af den skandinaviske Stamme. —
K. virkede som Universitetslærer mere ved sine
Forelæsninger end ved Skr; hans Foredrag var
Jdart, roligt og behersket, mere fremsættende
Teorier og Resultater end udviklende
Forskningens Metode. Sine historiske Teorier har
han tidlig tilegnet sig, og skønt han stadig
fortsatte sine Studier, lader det til, at han havde
vanskeligt ved at gaa over til nyere
Synsmaader. Hans Forelæsninger var fuldstændig
udarbejdede til Trykken, saaledes som han
oplæste dem fra Katederet, og ved senere
Gennemgaaelser ændrede han dem lidet i Form ell.
Indhold; afvigende Opfattelser afviste han ved
korte, velvillig formede Indvendinger. Kun
lejlighedsvis lod han sig nøde til at udgive Skr;
saaledes blev hans første selvstændige Arbejde
en »Historisk-heraldisk Undersøgelse
angaaende Norges Rigsvaaben og Flag« (1842), der
forfattedes efter Opfordring af en Stortingsmand
og tilstilledes Konstitutionskomiteen paa
Stortinget 1842. Derimod var han et virksomt
Medlem af Universitetets Styrelse, af »Samfundet
for det norske Folks og Sprogs Historie« (1833)
og af »Foreningen til norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring« (1844), bl. hvis Stiftere han
var; ligeledes lod han sig ofte bevæge til at
levere Bidrag til videnskabelige Tidsskrifter,
saaledes til det af hans Nevø Chr. Lange
stiftede »Norsk Tidsskrift for Videnskab og
Litteratur« (1847). Sammen med Munch udgav han
de 3 Bd af Norges gl. Love (1846—49), sammen
med Munch og Unger »Kongespejlet« (1848;
Fortalen er skrevet af K.) og sammen med
Unger »Olafs Saga hins helga« (»den
legendaririske«, 1849), »Strengleikar« (1850) og
»Barlaam’s og Josaphat’s Saga« (1851). Da han i
Beg. af 1850’erne efter Opfordring af det
teologiske Fakultet havde holdt en Rk.
Forelæsninger over norsk Kirkehistorie i den katolske
Tid, lod han disse udkomme 1856—58 under
Titelen »Den norske Kirkes Historie under
Katolicismen«; den sidste Del af dette Værk
blev p. Gr. a. Mangel paa Forarbejder ogsaa en
Fremstilling af Norges politiske Historie under
Unionstiden og er, om end i behersket Form,
et skarpt Angreb paa den daværende
dansk-skandinaviske Opfatning af Unionstidens
Udvikling. Dette blev hans sidste Arbejde i levende
Live; thi uagtet han havde ladet sig afpresse et
Løfte om at skrive en populær Bearbejdelse af
sine Forelæsninger over Norges Historie til
Brug for »Folkeoplysningsselskabet«, naaede
han aldrig til at fuldføre dette Arbejde, idet
han tidlig blev gl, hans Arbejdskraft svækkedes
ved Sygelighed, og 11. Jan. 1862 tog han Afsked
fra Universitetet. Efter hans Død blev hans
ufuldendte »Norges Historie«, som i
Manuskriptet standsede ved 1340, udgivet af O. Rygh,
som gav en kort Fortsættelse til 1387. Den
samme har ogsaa udgivet K.’s »Efterladte Skr«,
indeholdende dels »Nordmændenes
Videnskabelighed og Litteratur i Middelalderen«, dels
»Norges Stats- og Retsforfatning i
Middelalderen« og »Nordmændenes private Liv i
Oldtiden«. Disse Forelæsningsrækker er blevne til
i 1840’erne, men er dog senere gennemsete og
delvis overarbejdede i 1850’erne; de fremstiller
saaledes væsentlig K.’s Anskuelser i hans fulde
Udvikling, uden at være paavirkede af den
senere Forskning — fremfor alt Konrad
Maurer’s — og vakte ved deres Fremkomst en
stærk Modsigelse, især i Danmark. En senere
Tid har, ved Siden af at afvise Ensidigheder,
været villig til at erkende en grundig og klar
Behandling, Fordybelse i Emnerne og en smuk
og rolig Fremstilling. K. var personlig en
velvillig, godmodig og omgængelig Natur; hans
Elever omfattede ham med stor Veneration.
(Litt.: Alex. Bugge i »Det kgl.
Fredriks universitet 1811—1911« II, S. 224—34).
(G. St.). Edv. B.

Keyser [’kæjsər], Nicaise de, belgisk
Historiemaler, f. i Sandvliet nær Antwerpen
26. Aug. 1813, d. i Antwerpen 16. Juli 1887,
blev uddannet af J. Jacobs og paa
Antwerpen-Akademiet af J. v. Brée, rejste derpaa i
Udlandet og bosatte sig en Tid lang i Haag. Fra
1855 var K. 24 Aar Direktør for
Antwerpen-Akademiet og uddannede mange Elever. H.
har malet mange vel komponerede religiøse
og hist. Billeder af betydelig Kraft samt
elegante hist. Genrescener. Hans første store
Arbejde var »Kristus paa Korset« (1834) for den
kat. Kirke i Manchester; senere malede han
»Slaget ved Worringen« o. fl. hist. Billeder
for Kongen af Belgien. Til hans kendteste
Arbejder hører endvidere »Skt. Elisabeth giver
Almisse« (1851), »Webers sidste Øjeblikke«
(1858), »V. Dyck tager Afsked med Rubens«,
»Maria af Medicis Død« (Berlin-Mus.), »Den
blinde Milton«; for Antwerpen-Mus.’s Vestibule
en Række Billeder, forestillende »Kunsternes
Historie«, og i Mus. der ses Hovedværket »Karl
V befrier de kristne Slaver i Tunis« samt K.’s
Selvportræt; endelig en Række, mest fyrstelige,
Portrætter som Grev Eberhard af Württemberg
(Amsterdams Staatsmus.); andre Billeder i
Hamburg, München, Brügge og i holl.
Privatsamlinger. (Litt.: Hymans, »Vie et
travaux de N. de K.« [Bryssel 1889]).
A. Hk.

Keyser [’kæjsər] (Keijser), Thomas de,
holl. Maler, f. i Amsterdam 1596 ell. 97, d. smst.
1667. Han var Søn af Billedhuggeren og
Bygmesteren Hendrik de K. og uddannede sig som
Maler — Billedhuggerkunst havde han lært af
Faderen — under Aert Pietersz og C. van der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free