Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kienlung, kin. Kejser - Kienzl, Wilhelm - Kiepert, 1) Heinrich - Kiepert, 2) Richard - Kierkegaard, Peter Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanton gennem de saakaldte Hong-Købmænd (se
Hong). Heri ændrede Lord Macartney’s store
Sendefærd til Peking intet, K. modtog ham
velvilligt, men lod ham behandle som, en
Udsending fra et tributpligtigt Land. De europ.
Missionærer blev kun taalte i Peking, hvor de
kunde gøre Nytte ved deres Viden, ude i
Provinserne tillod K. dem ikke at komme.
K. nærede en næsten sværmerisk Beundring
for alt, hvad der var ægte gl. kin., og ophjalp,
hvor han kunde, Studiet af og Ærbødigheden
for den klass. Litt. og Kungfutsianismen.
Sjældne Værker lod han samle og udg., f. Eks. et rigt
illustreret Værk i 42 Foliobind over kin. Kunst,
den store Lovsamling Ta-tsing-liu-li, en
Haandbog over indre og ydre Medicin o. m. a. Alle
Oldtidsrester eftersporede han med stor Iver
og lod opstille Mindetavler forsynede med
Tankesprog og Digte, forfattede af ham selv.
Indholdet af de gl. klass. Oldtidsbøger lod han
indhugge paa 200 Granittavler i
Kungfutsetemplets Gaard i Peking. Kungfutsianismen blev som
et ubrydeligt Statsdogme for ham og
Eftertiden, og derved bidrog han sit til kin.
Tankelivs Stivnen i een Gang vedtagne Former. Ved
sine Erobringer omgav han Kina med en
uigennemtrængelig Mur af Vasalstater, og mod Havet
lod han kun et lille Vindue være aabent i
Kanton. Kina blev Midtens Rige, og K. den
eneste Himmelsøn paa Jorden. Dette
Verdensbillede fostrede hos ham og hans Eftertid megen
Hovmod og Uvidenhed overfor Yderverdenen.
Kina var tilsyneladende under K.’s Styre paa
Højdepunktet af Magt og Glans, men for en
dybere Betragtning var der mange Tegn paa et
stærkt indre Forfald. Den Eunukindflydelse paa
Statsstyret, som de første Mansjukejsere havde
fjernet, vandt atter Indpas. Embedsmændenes
Bestikkelighed og Lyst til at udsuge
Befolkningen blev ikke holdt nok i Ave, selv om
Forvaltningen i og for sig var god og forbedredes ved
Inddelingen af Kina i dets nuværende 18
Provinser i St. f. de tidligere 13. Rigets
Finansvæsen truede med at bryde sammen under
Udgifterne til de mange Krige og til K.’s Byggelyst.
Skatterne, som Kang-hsi ofte havde nedsat ell.
eftergivet, blev atter forhøjede. Alt dette skabte
en udbredt Misstemning i Folket. Denne
Bitterhed gav sig Udslag i talrige hemmelige
Samfund: »Triaden«, »den hvide Lotus« o. s. v., der
vei blev strengt forbudt af Regeringen, men
dog vedblev at være en Kilde til stadig Uro.
Det var disse Faktorer, der undergravede
Mansjustyret, og som, da de kom til Udbrud i det
flg. Aarh., lammede det vældige Riges Magt
overfor Europæernes paagaaende Krav om
Landets Aabning for Handel og Samkvem. K.’s
egen Tid forstod intet af dette, ogsaa til Europa
naaede hans Ry, og Voltaire rettede et
Hyldningsdigt til den store Kejser. Efter 60 Aars
Regering, 6. Febr 1796, overdrog han Magten
til sin Søn Kia-King (1796—1820) for ikke at
regere længere end Bedstefaderen Kang-hsi.
Tre Aar efter døde han 88 Aar gl. (Litt.:
»Folkenes Historie« [Bd VII, 1912]; Vilh.
Schüler, »Abriss der neueren Geschichte Chinas«
[1912]; Heinr. Hermann, »Chinesische
Geschichte« [1912]).
F. de F.
Kienzl [’ki.ntsəl], Wilhelm, østerr. Musiker,
f. 17. Jan. 1857 i Øvreøsterrig, studerede i Graz
og Wien Musik og Musikvidenskab, tog
Doktorgraden i sidstnævnte By, og holdt
Forelæsninger i München. I øvrigt var K.
Operakapelmester i forsk. mindre Byer og i München, kom
under et Ophold i Bayreuth (1879) under
Wagner’s Indflydelse og komponerede en Del
Kammermusik og Klaverværker »af lettere Faktur«
(Riemann) samt et Par Operaer (»Urvasi« og
»Heilmar der Narr«). Kendt i videre Kredse
blev K. først i 1890’erne med Operaen »Der
Evangelimann«, der opførtes rundt om i
Tyskland og vakte en betydelig Opsigt p. Gr. a. det
ejendommelige virkningsfulde (og »rørende«)
Sujet og den folkelige, følelsesfulde Musik.
»Evangeliemanden« opførtes overalt i Tyskland
og er ogsaa naaet til Norden (Kbhvn, Sthlm).
Siden har K. med Held ladet opføre Operaerne
»Don Quixote« (1898) og navnlig »Der
Kuhreigen« (1911). Han er Forf. af en
Wagnerbiografi (1904, 7. Opl. 1908), »Betrachtungen und
Erinnerungen« (1909) m. m.
W. B.
Kiepert [’ki.pərt], 1) Heinrich, tysk
Geograf og Kartograf (1818—99), kastede sig
allerede som ganske ung over Geografi og
Topografi, blev 1845 Leder af det geografiske
Institut i Weimar, men vendte 1852 tilbage til
Berlin, ved hvis Univ. han 1859 blev ekstraordinær
og 1874 ordinær Prof. i Geografi. Som
Specialstudium har han særlig kastet sig over de
østlige Middelhavslande, hvor han 1841—42
berejste den nordvestlige Del af Lilleasien, 1870
Palæstina og Karien, 1886 Lesbos, 1888 Karien,
Mysien og Troja. Foruden en Mængde Afh. i
Tidsskr har han udg. »Lehrbuch der alten
Geographie« (1878) og »Leitfaden der alten
Geographie« (1879). Sit største videnskabelige Ry
har han dog vundet ved sine ypperlige Kort,
særlig over Middelhavslandene og den gl.
Geografi, saaledes »Atlas von Hellas und den hell.
Kolonien« (1840—46), »Palæstina« (Kort til
»Robinson og Smith’s P.«, 1841), »Karte von
Kleinasien« (1843—45), Atlas antiquus (11. Udg. 1892),
»Wandkarte von Altgriechenland« (6. Opl. 1892).
Men ogsaa hans store Kortværker over den
nyere Geografi benyttes meget, saaledes »Neue
Handatlas der Erde« (1857—61, ny Udg.
1881—93), »Schulwandkarte« og »Physikal.
Wandkarte« o. a.
2) Richard, foreg.’s Søn, f. i Weimar 13.
Septbr 1846, har taget stor Del i Faderens
kartografiske Arbejder og udarbejdet ny Oplag
deraf. Af selvstændige Kort er særlig hans
Skolevægkort overordentlig benyttede, men
ogsaa hans tyske Koloniatlas, saaledes Tysk
Østafrika (1895) og navnlig »Karte von Kleinasien«
(1902 og flg. Aar) er meget ansete. 1875—87
ledede han Redaktionen af Tidsskr. »Globus«,
og fra 1877 til 1899 var han den videnskabelige
Leder af Reimer’s kartografiske Anstalt i
Berlin.
C. A.
Kierkegaard [’kirkə-], Peter Christian,
dansk Biskop, nedenn.’s Broder, f. i Hillerød
6. Juli 1805, d. i Aalborg 24. Febr 1888. Blev
1822 Student fra Kbhvn’s Borgerdydskole, 1826
Cand. theol. 1828 rejste han til Udlandet. I
Berlin, hvor han opholdt sig 1 1/4 Aar, hørte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
