- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
128

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klingenberg, Poul v. - Klingenstierna, Samuel - Klingenthal - Klinger, Friedrich Maximilian von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde til Formaal at skaffe Statskassen en
betydelig Kapital, maatte opgives.

Bedre Held havde K. med sit omtr. samtidig
fremsatte Forslag om en Reorganisation af det
af Christian IV oprettede Postvæsen; ved
Bestalling af 16. Juli 1653 som Generalpostmester
blev Postvæsenet i Danmark og
Hertugdømmerne ham overdraget for et Tidsrum af 30 Aar,
saaledes at han mod at nyde hele Indtægten
heraf forpligtede sig til at indrette ridende og
kørende Poster mellem Kbhvn og Hamburg og
gaaende Poster paa de øvrige Ruter samt til
at holde Heste til de Rejsendes Befordring ved
alle Posthuse. Han fik Myndighed til at ansætte
og afskedige Postembedsmændene, og desuden
tilstodes der ham forsk. Skattefriheder samt
1000 Tdr Havre aarlig for at befordre Kongens
og visse Embedsmænds Breve frit. Med stor
Iver gik K. nu i Gang med at organisere
Postvæsenet; Posthuse oprettedes i alle større Byer,
Posternes Befordring over Store Bælt sikredes
ved Anskaffelse af et Fartøj alene til dette
Brug, men som tillige fik Tilladelse til uhindret
af Færgemændene at medtage Rejsende;
Bøndergaarde i stort Antal udlagdes til Budenes
Befordring, og endelig udkom 30. Novbr 1653
en Forordning om Postbude over Danmark og
Norge, hvorved bl. a. Samarbejde med det
norske Postvæsen bragtes i Stand. I det hele
lykkedes det K. i de Aar, han ledede Postvæsenet,
at bringe dette til et for den Tid højt
Standpunkt. K. benyttedes tillige paa forsk. andre
Omraader af Regeringen. Allerede 1653
overdroges det ham at raadslaa med Holmens
Admiral om Flaadens Fornyelse, og 1665 blev han
Medlem af Admiralitetsraadet. 1671 blev han
Etatsraad med Sæde i Statskollegiet og 1679
Medlem af Kommercekollegiet. Desuden var han
jævnlig Medlem af forsk. Kommissioner, og
endelig benyttedes han ogsaa i Diplomatien.
1665 var han som Envoyé extraordinaire i
Holland, hvor han Aaret efter afsluttede
Alliancetraktaten med Generalstaterne. 1667 var han
som Gesandt ved Fredsslutningen i Breda, og
1672 forhandlede han, som imidlertid 1669 var
blevet adlet med Navnet v. K., sammen med
Griffenfeld o. fl. a. med holl. Gesandter, som
ankom til Kbhvn for at anmode om Hjælp fra
Danmark i Krigen mod England. 1675 blev
han sendt til Haag for at aftale de
Forholdsregler, som under den da udbrudte Krig vilde
være at tage af begge Stater.

Ved Siden af denne udstrakte
Embedsvirksomhed drev K. private Forretninger og forstrakte
fl. Gange Kongen med Laan. Han ægtede 1654
en yngre Datter af Albert Berns, og den
Formue, hun bragte ham, i Forbindelse med, hvad
han ved store Leverancer til Kronen tjente,
gjorde ham efterhaanden til en meget rig Mand.
For sine Fordringer paa Kronen fik han 1664
Godset Hanrau i Holsten, efter sin Svigerfader
arvede han Hovedgaardene Lund og Bustrup,
og ved Køb erhvervede han sig Aalstrup og
Tostrup (nu Kristianssæde) paa Lolland og
Højris paa Mors, men uheldige Spekulationer
ruinerede fuldstændig den hovedrige Mand og
tvang ham til 1685 at afstaa Postvæsenet, som
han 1678 ved Ydelsen af et Laan til Kongen
havde faaet Ret til at besidde ud over de opr.
fastsatte 30 Aar. 1690 endte han sit liv i
Fattigdom paa sin Søns Gaard »Højris« paa Mors
(begravet 11. Oktbr). (Litt.: Fr. Olsen, »Det
danske Postvæsen indtil 1711« [Kbhvn 1889];
»Hist. Tidsskr.«, 6. Rk. II).
Fr. O.

Klingenstierna [’kliŋən∫ærna], Samuel,
sv. Matematiker og Fysiker, f. 18. Aug. 1698 i
Östergötland, d. i Sthlm 26. Oktbr 1765. K.
studerede først Lovkyndighed, derefter
Matematik, og 1723 oprettede han en matem. Skole
i Upsala. Efter at have studeret
Eksperimentalfysik og Matematik fl. St. i Udlandet blev han
1731 Prof. i Matematik ved Univ. i Upsala og
1750 Professor i Fysik. K. tog dog sin Afsked
allerede 1752, og 1756—64 var han Lærer for
Kronprins Gustaf. K. arbejdede paa fl. af
Fysikkens Omraader, men blev især kendt for sin
Paavisning af, at Newton’s Lære om
Umuligheden af akromatiske Linser ikke var rigtig.
Han meddelte sine Teorier til Dollond, der
senere i Praksis viste, at saadanne Linser kunde
fremstilles. Ogsaa som Matematiker var K.
betydelig, men hans fleste Arbejder blev ikke
trykte. K.’s Afh. findes især i
»Vetenskapssocietetens handlingar«.
K. S. K.

Klingenthal [’kleŋənta.l], By i Sachsen,
Kreds Zwickau, ved den bøhmiske Grænse S.
f. Zwickau, har c. 6000 Indb.; betydelig
Fabrikation af Stryge- og Blæseinstrumenter samt
af Broderisager.
G. Ht.

Klinger [’kleŋər], Friedrich
Maximilian von
, tysk Forf., f. i Frankfurt a. M. 17.
Febr 1752, d. i Dorpat 25. Febr 1831. Han blev
tidlig faderløs og havde ingen Støtte i
Hjemmet, men maatte bryde sig Vej ved egen Flid
og Energi. En af hans Lærere skaffede ham en
Friplads i Gymnasiet. 1774 tog han til Giessen
for at studere Jura, men følte sig mere
fængslet af Litt. 1776 besøgte han Goethe i Weimar
og tog derfra til Leipzig som Teaterdigter for
det Seiler’ske Selskab, med hvilket han rejste
omkr. i 1 1/2 Aar. 1779 ser vi ham som østerr.
Løjtnant i den bayerske Arvefølgekrig, 1780
som russ. Officer i Petrograd og kort efter som
Hovmester hos Storfyrst Poul, med hvem han
rejste Europa rundt. Han gjorde nu en
glimrende milit. Karriere under Kejserne Poul og
Alexander I. Han blev 1790 gift med en uægte
Datter af Katharina II, 1803 Kurator for Univ.
og Skoledistriktet Dorpat, 1811 Generalløjtnant
og Præsident for de vigtigste Departementer i
Militærforvaltningen. 1822 nedlagde han sine
Embeder, og 1830 trak han sig fuldstændig tilbage
fra det offentlige Liv. Som Forf. er han opr.
Dramatiker og hører som saadan til den
saakaldte Geniperiode. Hans Dramaer er vilde og
formløse og svælger i Forbrydelser. Med et af
dem, »Die Zwillinge« (1776), vandt han en udsat
Præmie imod Leisewitz’ »Julius von Tarent«,
og ved et andet, »Sturm und Drang« kom han
til at give hele Datidens litterære Bevægelse i
Tyskland Navnet »Sturm- und Drangperiode«,
en god Betegnelse for den urolige, ubændige
Stræben uden fast Maal, som karakteriserede
den. Efter at han i Rusland havde opnaaet en
betydelig social Stilling, begyndte han at skrive
Romaner og opnaaede her ganske betydelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free