- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloakdyr - Kloaker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kæbeposer mangler. De formaar at faste op
mod en Maaned. Det er gravende Natdyr, der
hører hjemme i tørre Skove og i Bjergegne,
ofte i betydelig Højde. De kan forsvare sig
omtr. som Pindsvin ved at rulle sig sammen,
men hyppigst foretrækker de at grave sig
ned og forsvinder da paa et Øjeblik.
Forlemmerne er da ogsaa fortrinlige Graveben med
vældige Gravekløer. Bagfødderne, med mindre
krumme Kløer, vender Taaspidsen bagud og
udad. Halen ganske kort og tyk. Piggene paa
Ryggen sidder ikke saa tæt som hos Pindsvinet,
men mere spredte mellem Haarene; de er
hvide med sorte Spidser, alle bagudrettede.
De lægger kun eet Æg ad Gangen; dette er c.
15 mm langt og 13 mm bredt og anbringes i
en Pung, hvor ogsaa Ungen lever i den første
Tid med Næbbet boret ned i Diegruberne.
Allerede under Drægtigheden udvikles Pungen, der
i Rugetiden ved Blodtilførsel naar en Temp.
c. 10° over Legemstemperaturen; den
forsvinder atter, naar Ungen vokser til. Den bedst
kendte Art er Echidna aculeata, der forekommer
i forsk. mere ell. mindre piggede Racer paa
Austral-Fastlandet, Ny-Guinea og Tasmanien. Den
er mørkebrun med gulbrune Pigge, har 5 Kløer
paa hver Fod; Næbbet er omtr. det halve af
Hovedets Længde, lige ell. noget opadbøjet. Den
anden i 1870’erne fundne Form (Proechidna
bruijnii
Gerv.) fra Ny-Guinea er større med
stærkt spredte, hvide, meget korte Pigge. De
har kun 3 Kløer paa hver Fod og et i Forhold
dobbelt saa langt, nedadbøjet Næb som forrige.
Medens man ingen uddøde Næbdyr kender, er
der fundet Skeletdele af store uddøde
Myrepindsvin i Huler i Ny-Syd-Wales. (Litt.:
Thomas, On the dentition of Ornithorhynchus i
Proceed. Roy. Soc. [Lond. 1889]; Poulton,
The true teeth and the horny plates of O. i
Quart. Journ. Micr. Science [1889];
Gegenbaur, »Zur Kenntniss der Mammarorgane der
Monotremen« [Leipzig 1886]; Klaatsch,
»Ueber die Mammartasche u. das Marsupium
von Echidna« i »Verhdlg. Anat. Gesellsch.« [9.
Versammlung, Basel 1895]).
(M. Ml.). R. Hg.

Kloaker (gr.) kaldes lukkede (ɔ: rørformede),
vandtætte Ledninger, der er bestemte til,
gennem særlig derfor tilvejebragte Aabninger, at
optage og derefter bortlede Nedbørsvand,
Grundvand og flydende ell. halvflydende
Affald — ofte ogsaa Ekskrementer — hidrørende
fra Menneskers Husholdning, og øvrige
Virksomhed. Der haves K., som er bestemte til
Bortledning af alle de nævnte Slags Stoffer
(Ledninger i »alm.« Kloaksystemer), men
ogsaa saadanne, som kun skal bortlede en
enkelt ell. nogle enkelte Slags (Ledninger i
»Skillesystemer«). Lodretstillede Ledninger af den
omtalte Art, saasom Tagnedløb og Faldrør (se
Husspildevandsledninger), samt de
Ledninger, der udmunder i saadanne, indgaar
vel hyppig som Led i Kloakanlæg, men kaldes
selv sjælden K.; disse er i Reglen
underjordiske og nærmere vandrette end lodrette.

K.’s Nytte. Hvorledes den Nedbør, der
falder paa beboede Steder, kan sætte Bygninger
m. m. i Fare, naar den ikke hurtig bortledes,
er uden videre forstaaelige Grundvandet kan
— ved sine Bevægelser — være til Skade for
Menneskenes Sundhed, og en Ophobning af en
Bys Affaldsstoffer er ligeledes meget
sundhedsfarlig, særlig fordi det meste Affald let gaar i
Forraadnelse. Skønt nu Nedbøren undertiden
kan gives Afløb ad aabne Ledninger:
Rendestene ell. Grøfter, skønt Grundvandsstanden
nogle Steder kan holdes konstant ved Dræning
alene, og skønt noget flydende Affald kan
fjernes nogenlunde hurtig ad anden Vej end K.
(se Renovation), kan disse dog sjælden i
lang Tid undværes i en By, der befinder sig i
Udvikling. Allerede Anlægget af aabne
Ledninger for Nedbørsvand med de meget store
Dimensioner, de maa have i en større By,
og en virksom Dræning under en hel By volder
Vanskeligheder; men det er dog fornemmelig
Besværet ved en hurtig Bortfjernelse af det
flydende Affald — ogsaa Ekskrementer —,
Byens »Spildevand«, der har ført til en udstrakt
Anvendelse af K. Mængden af Spildevand
bliver navnlig meget stor, naar Adgangen til
Brugen af rent og rigeligt Vand ved
Vandværksanlæg bliver let, da over 4/5 af det forbrugte
Vandværksvand i Alm. omdannes til Spildevand,
og Vandværksanlæg og Kloakanlæg er derfor
ofte gaaede Haand i Haand. Man kan ikke godt
ophobe Spildevandet paa de enkelte
Grundstykker i vandtætte Beholdere, da saadanne
vil optage urimelig stor Plads, naar de ikke
kan tømmes hyppigere, end det praktisk lader
sig gøre; man kan ikke lade det sive i Jorden,
da denne derved vilde forurenes stærkt, og
man kan ikke lade det i større Mængder løbe
i aabne Ledninger i Byen, da saadanne
sjælden kan gives saa stærkt Fald, at
Bundfældninger og Forraadnelsesprocesser af de i
Spildevandet opslæmmede faste Stoffer undgaas,
hvortil endnu kommer, at Frosten kan
forhindre Afløbet i de aabne Ledninger og volde stor
Gène. Man har da ogsaa ment statistisk at
kunne paavise en Dødelighedsnedgang i Byer som
Følge af deres Forsyning med K., og om end
saadanne statistiske Opgørelser maa modtages
med nogen Kritik, fordi den Trang til
Renlighed, der giver sig til Kende ved Anlægget af
K., sædvanlig ogsaa giver sig andre, paa en
Bys Sundhedstilstand stærkt influerende
Udslag, turde vel ogsaa uden et saadant statistisk
Bevis Nytten af K. efter det foregaaende være
klar, og der findes da ogsaa nutildags næppe
nogen større By, beboet af civiliserede
Mennesker, uden at den har sit Kloakanlæg.

Kloakindholdets
Uskadeliggørelse
. Naar et Kloakanlæg skal planlægges,
maa først K.’s Udmunding bestemmes.
Kloakindholdet fra en By har vel nogen Værdi som
Gødning, men den er i Alm. ikke saa stor, at
en Opsamling af det kan betale sig; det vil
derfor sædvanlig være naturligst og billigst at
lade K. udmunde i Havet ell. i en stor Flod
med stærk Strøm, naar Byen ligger nær
derved, og man anlægger da et »alm.«
Kloaksystem. I et saadant findes der altid saa
meget Vand i Kloakindholdet (som derfor ofte
benævnes Kloakvand), at det kan bevæge sig
som Vandet i Vandløb, og man giver da K.
Fald mod een ell. fl. større Ledninger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free