- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
191

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kneipp, Sebastian - Kneller, Godfrey - Knemis - Kneph - Kneppelhout, Johannes - Kner, Rudolf - Knesebeck, Karl Friedrich, Baron v. d.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kneipp [kna^ip], Sebastian, tysk Præst
og »Naturlæge«, f. 17. Maj 1821 i Stefansried,
d. 17. Juni 1897 i Wörishofen. K. var opr.
Væver, blev senere Præst. Efter en Sygdom 1848,
under hvilken han benyttede en Vandkur, satte
han sin Kur i System, idet han i den inddrog
fl. velkendte folkemedicinske Procedurer,
saaledes den kendte Vandren barfodet i vaade
Enge, der opr. udførtes Valborgsdag (1. Maj).
K.-Kuren blev en Tid meget populær, og store
Kuranstalter for den oprettedes (i Danmark i
Silkeborg), men den bruges nu kun sporadisk. K.
skrev bl. a. »Meine Wasserkur« (1887), »Meine
Testament« (1894), »Öffentliche Vorträge«
(1894—98). Nogle af disse Skr er udkomne i henved
100 Oplag.
J. S. J.

Kneller [’nelə] (Kniller), Godfrey
(Gottfried), Sir, eng. Portrætmaler, f. 1646
i Lübeck, d. 1723 i Twickenham ved London.
Hans kunstneriske Uddannelse blev højst
forskelligartet: i Amsterdam blev han vejledet af
Rembrandt og Bol, i Italien af Maratti og
Bernini. Efter sine Studierejser og en Tids
Ophold i Hamburg flyttede han til London, opgav
Historiemaleriet, som han delvis tidligere
havde dyrket, til Fordel for Portrætkunsten, blev
kgl. Hofmaler (1692 Ridder, 1715 Baronet) og
malede i rapt Kapløb med den koloristisk set
betydeligere, men langsommere arbejdende
Lely Mængder af Portrætter fra den fine
Verden, Kongens o. s. fr. Af hans overordentlig
rige Produktion af meget uligelig Værdi — ofte
haandværksmæssig, dog næsten altid visende
tekn. Bravur, karakteristisk for Tidens Smag
gennem Figurernes stærkt »poserende«
Holdning — kan anføres Suiterne: »Skønhederne« i
Hampton Court (for Dronning Maria, Pendants
til Lely’s Arbejder), Kit-cat-Club’en (over 40
Portrætter), de tidligere Portrætter af hans
Velynder Banks og Hertugen af Monmouth,
hvilke først henledte Karl II’s Opmærksomhed paa
ham, og Billeder af Ludvig XIV og Peter den
Store. Bedst lærer man selvfølgelig hans Kunst
at kende i England; paa Fastlandet findes
Arbejder af ham bl. a. i Braunschweigs og
Münchens Mus. Et Monument er oprejst for ham i
Westminster-Abbedi. Broderen John
Zachary K.
(1635—1702) var ogsaa Maler og hjalp
ham ved Udførelsen af de mange Bestillinger.
(Litt.: Ackermann, »Der Porträtmaler Sir
G. K.« [Lübeck 1845]).
A. Hk.

Knemis, et Bjerg i Grækenland, den
sydøstlige Fortsættelse af Kallidromos. Det ligger
i diet nordlige Fokis og dannede i Oldtiden
Grænsen mellem det opuntiske og det
epiknemidiske Lokris, af hvilke det sidste havde sit
Navn efter K. Det strækker sig helt ud til
Havet lige over for Forbjerget Kenaion paa
Euboia.
H. H. R.

Kneph, et af de Navne, med hvilke Grækerne
i Ægypten betegnede den Gud, hvis ægypt. Navn
vi plejer at gengive ved Chnum e. l. Det maa
være en Gengivelse af Navnet i dets tonløse
Form.
V. S.

Kneppelhout [’knæpəlhå^ut], Johannes,
holl. Forf., f. 8. Jan. 1814 i Leyden, d. 8. Novbr
1885 i Oosterbeek, har navnlig givet Skildringer
af Studenterlivet, som det levedes i Leyden i
Beg. af 1840’erne, da han selv levede der som
jur. Student. Hans første Publikation udkom
under Pseudonymet Klikspaan: »Studententypen
(1841), den fulgtes af »Studentenleven« (1844),
af hans øvrige Skr (Rejseerindringer,
Fortællinger m. m.) udkom en samlet Udg. i 12 Bd
(1861—75).
A. I.

Kner, Rudolf, østerr. Zoolog, f. 24. Aug,
1810 i Linz, d. 27. Oktbr. 1869 i Wien, studerede
Medicin ved Univ. i Wien, men traadte 1836 i
Tjeneste ved det derværende zool. Mus.
(»Hofmus.«), hvor han navnlig kastede sig over
Studiet af Fiskene. 1841 blev han Prof. i
Naturhistorie ved Lemberg’s Univ., 1849 ved Wien’s.
Ved sine ichthyologiske Undersøgelser skaffede
han sig et anset Navn, især ved Udgivelsen af
det berømte Arbejde »Die Süsswasserfische der
oesterreichischen Monarchie«, som han i
Forening med Heckel publicerede 1858. Han
bearbejdede de i Brasilien af Natterer indsamlede
Siluroider og Characiner og senere
Novara-Ekspeditionens betydelige Fiskesamlinger, ved
hvilke Arbejder hans grundige Kendskab til de
fossile Fisk kom til god Nytte. Endvidere udgav
han »Lehrbuch der Zoologie« (1849), »Leitfaden
zum Studium der Geologie« (1851). »Ueber die
Ganoiden als natürliche Ordnung« (1867) o. a.
(J. C.). R. H. S.

Knesebeck [’kne.zəbæk], Karl
Friedrich
, Baron v. d., preuss. Generalfeltmarskal,
f. 5. Maj 1768 i Karwe ved Neu-Ruppin, d. 12.
Jan. 1848. Han traadte ind i Hæren 1782 og
dyrkede, naar Forholdene tillod det, sine litterære
Interesser ved Siden af sine milit. Studier. Med
Udmærkelse deltog han i Felttogene 1792—94,
udnævntes 1799 til Kaptajn og 1802 til Major.
Han deltog i Slaget ved Auerstädt og raadede i
det d. 18. Oktbr afholdte Krigsraad til
Tilbagegang mod Hameln i St. f. mod Magdeburg,
sendtes tillige med Gneisenau forud for at ordne
Hærens Forplejning, undgik herved
Kapitulationen i Prenzlau og deltog nu i Resten af
Felttoget i det russ. Hovedkvarter, hvor han
udkastede Planen til Slaget ved Pultusk. Efter
Tilsit-Freden tog han sin Afsked og opholdt sig
nu paa sit Gods indtil 1809, da Krigen udbrød
mellem Østerrig og Frankrig. Han gik da til
Østerrig, for hvilket Land han nærede en varm
Interesse, men kunde, saaret af et Vaadeskud,
ikke tage direkte Del i Kampen. Han vendte
efter Afgørelsen ved Wagram tilbage til
Preussen, levede nu igen som Privatmand indtil
Slutn. af Jan. 1812, da han atter ansattes som
Oberst og Generaladjutant. Han stod i skarp
Modsætning til det Scharnhorst’ske Parti, som
for enhver Pris vilde Tilslutning til Rusland. 6.
April 1812 afskedigedes han atter, men blev 6.
Marts 1813 paa ny ansat som Generaladjutant og
sendtes til Rusland for at bevæge Kejser
Alexander til at bøje sig for Napoleon. 1813
forfremmedes han til Generalløjtnant og
Generaladjutant hos Kongen, paa hvem han under
Frihedskrigen og Felttogets Fortsættelse 1814
udøvede en ikke ringe Indflydelse. Om han end i
denne Stilling ofte har indlagt sig Fortjeneste,
saa har han dog ogsaa tit virket hemmende paa
de af Blücher og Gneisenau udkastede dristige
Planer. 1822 udnævntes K. til Chef for det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free