- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
283

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kokleare - Kokomo - Kokon - Kokoppeindpodning - Kokoschka, Oskar - Kokosfedt - Kokoskrebs - Kokosmælk - Kokosnødder - Kokosolie - Kokospalme - Kokossmør - Kokostræ - Kokostrævler - Kokosøen - Kokosøerne - Kokotte - Koks - Kokscharov, Nikolaj Ivanovitsch von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Koklearespiritus. K. er et gammelkendt
Middel over for Skørbug.
A. M.

Kokomo [’koukəmou], By i den nordamer.
Stat Indiana ved Wild Cat River,
Baneknudepunkt, har en Normalskole, en højere Skole,
adskillige Fabrikker og (1910) 17010 Indb.
G. Ht.

Kokon [ko’kåŋ], d. s. s. Cocon.

Kokoppeindpodning, se Vaccination.

Kokoschka [ko’kå∫ka], Oskar, nulevende
østerr. Grafiker og Maler, voksede op under de
moderne wienske Kunststrømninger, der bares
frem af Klimt, men gik selv mod nyere
Udtryksmidler og blev en af de ægteste og vægtigste
Foregangsmænd for det Kunstsyn, man en Tid
gerne betegnede som Ekspressionisme (s. d.).
Hans Kunst synes ofte paa Trods af
hævdvunden Opfattelse at ville fortegne og karikere
Linier og Former, saa Synsbilledet mister sin
fotografiske Overflade-Livagtighed; han lader
Formerne flyde over i hinanden, saa det
fremstillede ofte bliver et Fladesymbol for det sete,
men bag det vage og flydende mærkes en
digterisk Personlighed, der vil trænge dybt ind i
det sjælelige og saa at sige finde Udtrykket for
det underbevidste. Saaledes i en Mængde
Malerier — Portrætter, nøgne Skikkelser o. s. v. —
og hans grafiske Kunst, en Del følte Litografier
(f. Eks. det storladne af Kunstnerens Moder).
Paa den østerr. Kunstudstilling i Kbhvn
Vinteren 1917—18 saas fl. Arbejder af K. I
Mannheims Kunstgal. et Portræt af Prof. Forel.
Andre Værker i Hamburgs Kunsthalle
(»Windsbraut« 1913) m. v. K. er ogsaa optraadt som
Forf.: »Vier Dramen« (1919), »Hiob« med 14
Illustrationer af K. (Litt.: Wertheim, »K.«
[Potsdam 1919]).
A. Hk.

Kokosfedt, Kokosolie, Kokosnødolie,
Kokossmør er det i Kokosnøddens Kerne
i en Mængde af 60—70 % indeholdte Fedt.
Dette er ved alm. Temp. fast ell. salveagtigt,
smelter ved 20—28° C, har en ejendommelig
sødlig Lugt og bliver temmeligt let harskt. I
kem. Henseende udmærker det sig navnlig ved
kun at indeholde meget lidt Oliesyre, derimod
en Del flygtige, fede Syrer, hvilket betinger
dets Anvendelse til Fremstilling af Kognaksolie.
Det forsæbes yderst let ved Sammenrøring
med Natronlud og giver paa denne Maade de
saakaldte fyldte Sæber (se Sæbe), der
indeholder al Sæbelimen og meget Vand og dog
er faste. Det bruges i stor Mængde til
Margarine. Den største Mængde K. fremstilles nu
i Europa, hvortil de ituskaarne og tørrede
Kerner indføres under Navn af Kopra ell.
Kopperah.
K. M.

Kokoskrebs, d. s. s. Birgus, se
Eremitkrebs.

Kokosmælk, se Cocos.

Kokosnødder, se Cocos.

Kokosolie, se Kokosfedt.

Kokospalme, se Cocos.

Kokossmør, se Kokosfedt.

Kokostræ, se Inga.

Kokostrævler, Koir, faas af det 4—6 cm
tykke Hylster, som omgiver Kokosnødden;
dog er kun enkelte Arter af denne egnede til
Fremstilling af K. Bedst faas K. af den ydre
Del af Hylsteret af de ikke fuldt modne
Frugter, idet dette hugges af, røddes flere Uger i
Vand og derpaa behandles med Stampere ell.
mellem riflede Valser og hegles, hvorved
Taverne faas adskilte fra hverandre. De er brune,
15—33 cm lange og har en Diameter af
0,05—0,3 mm. De er meget lette og sejge og
udmærker sig ved stor Modstandsdygtighed mod
Vandets Paavirkning, hvorfor de finder en Del
Anvendelse til Skibstovværk. Iøvrigt bruges K.
til Tæpper, Dørmaatter, Drivremme og andet.
K. M.

Kokosøen, 1) Ø i det stille Ocean ud for
Sydamerikas Vestkyst paa 5° 35′ n. Br., ligger
800 km NØ. f. Galápagos-Øerne og ejes af
Republikken Colombia. 2) Cayo Cocos, Kystø
ved Nordkysten af Cuba.
M. V.

Kokosøerne, se Keeling-Øerne.

Kokotte [ko’kåtə] (fr.), letfærdig Kvinde.

Koks (cokes). Naar Stenkul ell. andre
Kularter opvarmes i lukkede Beholdere
(Retorter) eller i murede Ovnkamre af ildfast
Materiale, udelukkede fra Luftens Adgang, vil største
Delen af den i Kullene indeholdte Ilt gaa i
Forbindelse med en Del af Kullenes Brint og
gaa bort som Vanddamp. Resten af Ilten og
en Del af Brinten forener sig med Kullenes
Kvælstof, Kulstof og Svovl og danner dermed
en stor Mængde Forbindelser, der gaar bort i
Luft- ell. Dampform. En stor Del af Brinten
udvikles i ubunden Tilstand. De luftformige
Forbindelser danner en brændbar
Gasblanding, medens de dampformige fortættes til
Ammoniak og Tjære. Det, der bliver tilbage i
Retorten ell. Ovnkammeret, er K.

K.’s Udseende og Egenskaber afhænger
foruden af de anvendte Kuls Beskaffenhed
tillige af Fremstillingsmaaden. Magre Kul og
stærkt bituminøse Kul med stort Askeindhold
(Parrot-Kul, Cannel-Kul) efterlader K. i
Kullenes opr. Form. Bituminøse, bagende Kul
(Gaskul) smelter ved Opvarmningen og
danner en sejflydende Masse, hvorigennem de
udviklede Luftarter og Dampe baner sig Vej ad
utallige Kanaler og efterlader K. i store
svampede blomkaalsagtige Stykker, hvilket
Udseende er karakteristisk for de alm. K.
(Gaskoks).

K. er i Alm. af en lysegraa, metalglinsende
Farve, som til Dels er afhængig af
Fremstillingsmaaden. Jo højere Varme og Tryk,
Kullene har været udsatte for, des tættere og
haardere er K.

Hvor man til særligt Brug, som til
Lokomotivfyring, Jernudsmeltning o. s. v., ønsker et
svovlfrit Brændsel med en intensiv
Temperatur, fremstilles en særlig Slags K., Cinders,
der faas ved Afdestillation af Kul i store
Ovnkamre, se Koksværker.
R. T.

Kokscharov [kå’k∫aråf], Nikolaj
Ivanovitsch von
, russ. Mineralog, f. 5. Decbr 1818
i Ustkammenogorsk i Sibirien, d. 2. Jan. 1893 i
Petrograd, ledsagede efter den russ. Regerings
Ordre De Verneuil, Murchison og v.
Keyserling paa deres store Rejse i Rusland 1840—41,
blev 1845 Prof. i Mineralogi ved
Bjergværksakademiet i Petrograd og senere Direktør
derfor. Han har udgivet en lang Rk. af
nøjagtige og betydningsfulde deskriptiv-miner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free