- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
295

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolbäckså - Kolchicin - Kolchis - Kold, Kristen Mikkelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bl. hvilke Åmänningen er den betydeligste.
Gennem Borgåsund falder K. ud i Fjorden
Galten i Mälaren. K. har en Længde af 170 km og
et Vandomraade af 2890 km2. Aaen er
kanaliseret i sit nedre Løb, og Vandfaldene, der er
anvendt af Industrien, omgaas gennem
Strömsholms Kanal.
G. Ht.

Kolchicin [-ki-] (C15H9(NHCOCH3)(OCH3)3
COOCH3) er et i alle Dele af Colchicum
autumnale
, Tidløs, forekommende Alkaloid. I størst
Mængde findes det i Frøene (0,2—0,4 %) og i
Knoldene (0,08—0,2 %), hvoraf det kan
udtrækkes med Alkohol, og danner efter
Rensning et amorft, gullighvidt Pulver, der er
opløseligt i Vand, Alkohol, Kloroform og Benzol,
næsten uopløseligt i Æter. Med Kloroform
danner det en krystallinsk Forbindelse, der kan
renses ved Omkrystallisation og atter spaltes
i sine Bestanddele ved kogende Vand. K. er af
svag alkalisk Reaktion og danner med Syrer
let spaltelige Salte; det er meget giftigt. K.
har fundet Anvendelse i Medicinen som Middel
mod Gigt.
(A. B.). E. K.

Kolchis [’kålkis], i Oldtiden Landskab ved
den østlige Ende af det sorte Hav. Det var et
sumpet og usundt Land, gennemstrømmet af
Floderne Fasis og Rhion. I gr. Sagn omtales
det som Maalet for Argonautertoget. Af
græske Kolonier paa Kysten (anlagte af Milesiere)
nævnes Fasis og Dioskurias. Landet holdt sig
længe uafhængigt, men maatte dog betale en
Tribut til Persien. Først Mithradates af
Pontos undertvang det, og fra Trajan’s Tid stod
det under Rom. I 5. Aarh. e. Kr. udviklede K.
sig til et selvstændigt Kongerige under Navnet
Lazika med Hovedstaden Kuthatisi (nu Kutais).
H. H. R.

Kold, Kristen Mikkelsen, dansk
Skolemand, f. i Thisted 29. Marts 1816, d. 6.
Apr. 1870 i Hjallese ved Odense. K. udgik fra
et fattigt Hjem, hvor særlig Moderen havde
Indflydelse paa
Børnene.
Stærkt
aandelig paavirket
hjemme fra
kom K. tidlig
i Virksomhed,
først som
Biskolelærer og
senere som
Huslærer,
hvorefter han
med meget
ringe
Forkundskaber
1834 blev
optagen paa
Snedsted
Seminarium.
Her sluttede
han sig nøje til Seminarielæreren P. K.
Algreen (d. 1877 som Sognepræst i
Aakirkeby), der især søgte at indvirke paa sine Elever
i kristelig Retning, for Eksempel ved paa sit
Værelse at holde smaa opbyggelige
Forsamlinger, i hvilke ogsaa K. deltog, og da han paa
samme Tid fik den fynske Lægprædikant Peter
Larsen Skræppenborg at høre, blev Troslivet
vakt i ham. Ingemann’s historiske Romaner
faldt ham kort efter i Hænde og vakte stor
Begejstring hos ham; han »blev henrykt over at
se, at det danske Folk havde været saa stort
og saa lykkeligt, og at der havde været saa
skønt i Danmark«; og de Linier i »Valdemar
den Store og hans Mænd«: »Hvad Danmark
var, skal det atter blive; endnu er Fædrenes
Aand i Live« lod ham ingen Ro: han maatte
være med til at arbejde for Danmarks Lykke.
1836 blev han dimitteret med det Vidnesbyrd
fra Forstander (senere Biskop) Brammer, at
han havde et stærkt Hang til Sværmeri. Han
blev straks Huslærer i Solbjerg Præstegaard og
konstitueredes Aaret efter i det ledige
Skolelærerembede i Østerjølby paa Mors, men
opnaaede ikke endelig Ansættelse, fordi han for
ivrig deltog i de gudelige Forsamlinger. Han
drog derfra til Sønderjylland, hvor han blev
Huslærer hos en Del Familier (navnlig den
rige Knud Knudsen) i Forballum. Under hans
fireaarige Ophold her gik det op for ham, at
Undervisningen bedst meddeles ved mundtlig
Fortællen og ikke ved Lektielæren, og da han
havde en ualmindelig Evne til at fortælle, især
Bibelhistorie, gik Timerne med Liv og Lyst for
Børnene, og i Hjemmene var man glad ved den
livlige Lærer og hans ny Undervisningsmaade;
men da Provst G. Koch kom til Overhøring og
erfarede, at Børnene ikke lærte Balle’s Lærebog
udenad, klagede han til Biskop Tage Müller i
Ribe. Da dennes venlige Henstilling til K. om
at benytte denne Bog ikke hjalp, gik Klagen
til Kancelliet, der svarede, at han burde bruge
de autoriserede Lærebøger. Efter i 4 Aar at
have været Huslærer tænkte K. paa at søge
Skolelærerembede; men hvor han henvendte
sig, var Dørene lukkede: N. f. Kongeaaen skulde
han bruge Balle’s Lærebog, og det vilde han
ikke, og S. f. Aaen var hans udprægede
danske Sindelag ham en Hindring; han tænkte
derfor paa at rejse til Amerika. — Paa denne
Tid stod Præsten L. D. Hass, støttet af Dansk
Missionsselskab, i Begreb med at gaa til
Smyrna som Missionær bl. Muhammedanere og
Jøder, og han søgte en Tjener. K. bad om at
maatte rejse med ham, hvad Hass med Glæde
gik ind paa, og K. kom saa til at opholde sig
5 Aar i Lilleasien, først et Aar som Hjælper hos
Hass og derefter 4 Aar som Bogbinder i
Smyrna. Længsel efter Hjemmet bragte ham
imidlertid til 1847 at realisere sine Ejendele, og
med en Formue af 600 Rdl. i Lommen gik han
om Bord paa et Skib, der førte ham til Triest.
Herfra vandrede han paa sin Fod til Thisted,
trækkende sin Bagage i en lille Vogn.
Hjemrejsen kostede ham 35 Rdl. Da Krigen kort
efter hans Hjemkomst udbrød, meldte den
32-aarige Mand sig som Frivillig. I et
Korporalskab, der især bestod af frivillige
Jælling-Seminarister under C. A. Thyregod’s Befaling,
laa han et Aars Tid ved Hæren uden at faa
Lejlighed til at deltage i noget Slag. K. kom
derefter som Huslærer til Sønder Felding hos
Præsten C. C. Østergaard, hvor Birkedal,
dengang Præst i Sønder Omme, gjorde K.’s
Bekendtskab. Han blev saa optaget af K.’s

K. M. Kold.
K. M. Kold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free