Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kollegahjælpen - Kollegialret - Kollegialsystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og faglige Organisationer tilsvarende
Organisationers Medlemmer i Udlandet. I Danmark
deltog henved 200 Organisationer i
Indsamlingen. Denne lededes i hvert Land af en
særlig Komité, som ogsaa fordelte Gaverne og
sendte dem til de forsk. Lande samt
fremskaffede Adresser paa Kolleger til de
Enkeltpersoner, der ønskede at træde i direkte
Forbindelse med en Kollega. Der indsamledes store
Mængder af Beklædningsgenstande og
Fødevarer samt Pengegaver, og der blev sendt
Hjælp til 12 Lande.
A. Th. J.
Kollegialret, en Ret, hvori Dom afsiges af
fl. Dommere i Forening. Medens de danske
Underretter (bortset fra de Sager, hvor sø- eller
handelskyndige Dommere deltager) er
Enkeltdomstole, er Højesteret, Landsretterne og Sø-
og Handelsretten K.
E. T.
K. er i Norge Højesteret, Overretterne og
Byretterne i Kria, Bergen, Trondhjem og
Stavanger; videre Højesterets Kæremaalsudvalg,
Lagmandsretterne og Meddomsretterne i
Straffesager. Ogsaa i visse civile Sager dømmer
Underdommeren sammen med Meddomsmænd.
Efter den ny Civilprocesordning, som skal
gennemføres fra 1. Jan. 1923, vil Underretterne —
Herredsretterne og Byretterne — i langt større
Udstrækning end nu blive K., ja, der er Adgang
til, at de kan blive det i alle Sager.
K. Ø.
Kollegialsystem bruges i den offentl. Ret —
i Modsætning til det ministerielle ell.
bureaukratiske System, hvor Foretningerne styres af
en enkelt, som har den afgørende Stemme og
bærer Hovedansvaret, medens de tilforordnede
Embedsmænd er indskrænkede til at forberede,
give Raad og udføre den tagne Beslutning —
om den Ordning, iflg. hvilken Ledelsen af de
det vedk. Embedsværk overdragne Hverv
tilkommer en Samling af Medlemmer (Kollegium),
der alle med Ansvarlighed deltager i Beslutningen,
som i Reglen fattes med Stemmeflerhed, saa at
Formandens Stemme højst bliver afgørende i
Tilfælde af Stemmelighed. K., der aabner
Mulighed for en mere alsidig Overvejelse af
Sagerne og yder Garanti mod vilkaarlige eller
af en Enkelts personlige Interesser dikterede
Afgørelser, men paa den anden Side let fører
til Langsomhed, Forflygtigelse af Ansvaret og
Svækkelse af Handlekraften, egner sig bedst for
Myndigheder, hvis Hovedopgave er at afgøre
Retstvistigheder ell. at være raadgivende,
hvorimod den er mindre heldig, hvor der stilles
Krav om Initiativ og hurtig Handlen efter
vekslende Forholds Behov. Under Enevælden
var den dog næsten overalt alm. anvendt paa
Styrelsens øverste Trin og frembød ogsaa her
fra først af væsentlige Fordele, navnlig en
Garanti mod Vilkaarlighed, som med Datidens
ringe offentlige Moral var stærkt tiltrængt.
Kongerne tiltalte den derhos særlig, fordi
Kollegier, indenfor hvilke rivaliserende Indflydelser
let vil gøre sig gældende, syntes mindre farlige
for deres personlige Magt end enkelte Ministre.
I nyere Tid har man paa det nævnte Omraade
atter opgivet K., hvis Skyggesider
efterhaanden var blevet stærkt fremtrædende, og som
desuden vanskeligt lod sig forene med
Ministeransvarligheden, men til Gengæld har det paa
andre Omraader vundet stor Udbredelse, først
og fremmest indenfor de rene
Selvstyreorganer, der næsten altid bestaar af en Flerhed af
Medlemmer, men ogsaa i betydeligt Omfang
andetsteds, baade i de blandede,
statslig-kommunale Organer og i rene Statsorganer.
Aarsagen hertil har snart været Sagkundskabens
stærke Specialisering i Nutiden, snart Ønsket
om at skaffe Repræsentation for forskellige
Interessegrupper og derigennem Garanti mod
ensidige Afgørelser. I de overordnede Domstole
har K. til alle Tider været alm. anvendt.
I Danmark og Norge gennemførtes K. i
Centraladministrationen straks efter 1660. Allerede
forinden havde der været Planer fremme om
en Omdannelse af Rigsembederne (s. d.) til
Kollegier, og disse Planer havde endog sat
Frugt i Oprettelsen af enkelte ny, kollegialt
organiserede Myndigheder, saaledes et
Admiralitetsraad 1655 og under Krigen med Sverige
et Krigsraad. Virkelig realiserede blev Planerne
dog først efter Enevældens Indførelse, vistnok
nærmest efter Forbillede af Sverige, hvor en
lignende Reform var gennemført under Gustaf
Adolf og bekræftet ved Regeringsformen 1634.
Det synes opr. at have været Tanken at
oprette i alt 8 Kollegier, hvoraf dog det ene
(Højesteret) skulde være dømmende. De øvrige
var: Danske Kancelli, Tyske Kancelli,
Konsistorialkollegiet, Skatkammerkollegiet,
Krigskollegiet, Admiralitetskollegiet og Statskollegiet,
hvilket sidste maaske var tænkt som en
Fortsættelse af Rigsraadet, d. v. s. som et alm. kgl.
Raad for vigtigere Sager. Statskollegiet skulde
kun være raadgivende, ikke forvaltende,
hvorimod dette skulde være Tilfældet med alle de
andre, der ogsaa alle skulde have deres egen
Ekspedition til Forskel fra tidligere, hvor al
Ekspedition foregik gennem Kancelliet. Den
saaledes planlagte Ordning blev dog ikke paa
alle Punkter til Virkelighed. Den kollegiale
Organisation blev foreløbig kun mangelfuldt
gennemført inden for Kancellierne (se
Kancelli), Konsistorialkollegiet blev ikke til
noget, og Statskollegiet (der i Praksis fik en
væsentlig anden Karakter end paatænkt), forsvandt
allerede 1676. Til Gengæld oprettedes 1668 et
nyt, foreløbig kun raadgivende Kollegium,
Kommercekollegiet. I Tidernes Løb blev der
selvfølgelig foretaget mangfoldige Forandringer i
den fra først af indførte Ordning, deriblandt
navnlig en Deling af Skatkamret, ell., som det
snart kaldtes, Rentekamret, hvorved man fik en
Række finansielle Kollegier; men K. hævdede
sig dog med fuld Styrke i Norge indtil
Rigernes Adskillelse, i Danmark lige indtil 1848, da
der fandtes ikke mindre end 16 Kollegier med
umiddelbar Forestillingsret til Kongen, i
Reglen bestaaende af en Chef, et større ell. mindre
Antal Deputerede og Kommitterede samt en
Del underordnede Embedsmænd. De vigtigste
af disse Kollegier var: det danske Kancelli,
Rentekamret, Finansdeputationen, Direktionen
for Statsgælden, Generaltoldkammer- og
Kommercekollegiet. Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet (Admiralitetet),
Generalkommissariatskollegiet (Generalitetet), Direktionen for Univ.
og de lærde Skoler, Generalpostdirektionen samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
