- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonidyr - Kolonier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fastsiddende, og de maa afledes af disse. I Kolonien
er det let at faa Fremmedbefrugtning af
Æggene; medens ellers Tvekønnethed er det alm.
hos fastsiddende Dyr, er netop mange K.
særkønnede. De fleste K. lever af den Næring, som
de kan faa ved at hvirvle Vandet hen til
Munden, og Kolonidannelsen har bl. a. netop
sin Bet. ved at udnytte saadanne Forhold,
derfor er Formeringen stærk ved rigelig
Næringstilførsel, standser ved ringe. Endelig maa
nævnes, at en udtalt Arbejdsdeling kan finde
Sted mellem Individerne, især hos Rørgopler
samt visse Goplepolypper og Mosdyr.
T. K.

Kolonier (lat. colonia af cólere, opdyrke),
fælles Bebyggelse af et fremmed, tidligere
uopdyrket Landomraade; Samfundet af slige
Nybyggere; en europæisk Stats Besiddelser i en
fremmed Verdensdel. Benævnelsen K. gives
ogsaa Nybyggere inden for Hjemlandets
Grænser (Landbrugskolonier m. m.), ligesom ogsaa
en Samling Turister, Kunstnere e. l., der for
en Tid slaar sig ned paa et Sted, kaldes K.
(f. Eks. Kunstnerkoloni).

Allerede hos Oldtidsfolkene var Anlæggelsen
af K. meget alm. Hos Fønikerne var det
især handelspolitiske Hensyn, som førte dertil,
og vi finder derfor fønikiske K. rundt om paa
Middelhavets Kyster. Disse K., af hvilke den
betydeligste var Karthago, var i politisk
Henseende ganske uafhængige af Moderlandet.

Ogsaa Grækerne begyndte meget tidlig
at anlægge K. Allerede i en forhistorisk Tid
medførte de urolige Forhold i Grækenland en
stærk Udvandring, navnlig til Lilleasien, hvor
en talrig Mængde K. anlagdes. Fra 8. Aarh.
tiltog Kolonianlæggene yderligere, dels fra selve
Grækenland, dels fra de tidligere anlagte K. i
Lilleasien. Ny K. anlagdes nu dels langs
Kysten af det sorte Hav, dels paa Sicilien og i
Syditalien, ja endog i Gallien. Formaalet var
ikke alene at faa Handelsfaktorier i fjerne
Lande, men hyppig ogsaa at skaffe Afløb for
Hjemlandets alt for stærkt voksende
Befolkning. Grækernes medfødte Lyst til Eventyr,
undertiden ogsaa Partistridigheder i Hjemmet
ell. fremmede Fjenders Indfald, kunde ogsaa
have deres Bet. De gr. Kolonianlæg ophørte
for største Delen i 6. Aarh.; dog anlagde Athen
endnu i 5. Aarh. enkelte K., men nærmest
med det Formaal at udvide sin politiske
Indflydelse. — For de gr. K. i egl. Forstand
(gr. Apoikier) gælder den alm. Regel, at de i
politisk Henseende udgjorde ganske
selvstændige Stater, hvis Borgere ved Udvandringen
opgav deres Borgerret i Moderstaden. Dog
vedblev der sædvanlig at bestaa et Pietetsforhold
mellem K. og Moderstad; men der haves
rigtignok ogsaa Eksempler paa et vedvarende
spændt Forhold mellem dem. Det havde
naturligvis ogsaa sin Bet., om K. var anlagt ved
en Statsforanstaltning efter en
Folkebeslutning, ell. dens Anlæggelse skyldtes misfornøjede
Borgeres Udvandring fra Hjemlandet. En
særlig Form af K., de saakaldte Kleruchier (se
Klerucher), som især anlagdes af Athen,
udmærkede sig ved, at Kolonisterne beholdt
deres Borgerret i Hjemmet og ikke dannede
nogen ny Stat. De havde væsentlig politisk ell.
militær Bet.

Hos Romerne finder vi ikke K. i gr.
Forstand. Hvad Romerne forstod ved en K., var
omtr. det samme som Grækernes Kleruchier.
Da Romerne efterhaanden erobrede Italien,
lagde de hyppig Garnisoner, dels af rom.
Borgere, dels af Latinere, i de erobrede Byer. De
saaledes udsendte Soldater fik anvist
Jordlodder midt iblandt den indfødte Befolkning,
men beholdt deres tidligere politiske Stilling.
Med Tiden anlagdes saadanne K. ogsaa uden
for Italien; i Tyskland er navnlig mange Byer
blevne til paa Grundlag af rom. K. Dog
anlagde Romerne ogsaa undertiden K. alene med
det Formaal at skaffe ubemidlede Borgere
Underhold. For saadanne K. virkede allerede
Gajus Gracchus, og efter Borgerkrigene uddelte
de sejrrige Feltherrer (f. Eks. Sulla og Cæsar)
Jord til deres Veteraner som Kolonister.
H. H. R.

Beg. til Kolonialerhvervelserne i den nyere
Tid falder sammen med det store aandelige og
materielle Opsving i Europa, som kaldes
Renaissancetiden, og den ydre Anledning var to
store verdensomvæltende geografiske
Opdagelser, nemlig Amerikas Opdagelse 1492 og
Opdagelsen af Søvejen til Indien 1498. Det var
naturligvis ogsaa de to Nationer, der gik i
Spidsen som Opdagere, der blev de første
Kolonisatorer i oversøiske Lande, nemlig
Spanierne og Portugiserne. Forholdene stillede sig
dog forsk. for de to Folk, idet Spanierne,
hvis ledende Tanke i deres Opdagelser var at
finde Guld, kom til Lande med en relativ tynd
Befolkning, medens Portugiserne, der
særlig søgte de rige Krydderilande, traf
tætbefolkede Lande med til Dels ordnede Stater
og en forholdsvis høj Kultur. Spanierne saa sig
derfor i Stand til at udbrede sig over
umaadelige Territorier og ikke blot erobre dem, men
ogsaa delvis befolke dem med Udvandrere og
indførte Negerslaver. Portugiserne derimod
nøjedes med langs alle Kysterne at erhverve sig
faste Pladser, der dels tjente som
Stabelpladser for deres Handel, dels som milit.
Støttepunkter for deres Herredømme over de
Indfødte. En virkelig portugisisk
Udvandringskolonisation træffes derfor kun i Brasilien, der
ogsaa var meget tyndt befolket. I Løbet af 16.
Aarh. var disse to Magter langt de
dominerende som Kolonialmagter, idet Spanierne
efterhaanden havde erhvervet sig hele den sydlige
Del af Nordamerika indtil San Francisco, hele
Mellem- og Sydamerika med Undttagelse af
Brasilien samt Vestindien; endvidere
Filippinerne, Marianerne og Carolinerne Ø. f. Asien.
Portugiserne havde Handelskolonier langs
Afrikas Kyster, ved det Persiske Hav, i
Forindien, Bagindien og paa de Indiske Øer, samt
ejede Brasilien. Begge Landes Kolonialmagt er
imidlertid nu næsten fuldstændig brudt. Den
løse Forbindelse, Portugal havde med sine K.,
gjorde, at det ikke var i Stand til at hævde de
fjernere Besiddelser, da andre Magter viste sig
i de asiatiske Have. I det Tidsrum, da Portugal
var forbundet med Spanien (1580—1640),
mistede det næsten alle sine Besiddelser i
Ostindien, væsentligst til Hollænderne, og i Beg. af
19. Aarh. (1822) løsrev Brasilien sig. Portugals
Kolonialherredømme indskrænker sig derfor nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free