- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopper - Koppers-Ovne - Koppesalve - Koppesyge - Kopreinitz - Koprofager - Koprofagi - Koprolali - Koprolit (se Enterolit) - Koprolit (forstenede Ekskrementer) - Koprostase - Kops - Kopskat - Kopskurv - Kopsætning - Kopter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvfølgelig Malkningen i høj Grad smertefuld for
Dyrene, som undertiden kan blive ganske ustyrlige.
Sidder K. ude omkr. Spidsen af Patten, kan
Mælkekanalen blive trykket i den Grad sammen
af Betændelseshævelsen, at Mælken ikke kan
udtømmes uden særlige Foranstaltninger
(Opspaltning af Kanalen ell. Afklipning af Enden
af Patten), og jævnlig opstaar der under
saadanne Forhold heftige Betændelsesproeesser i
Mælkekirtlerne (Maslitis, se
Yverbetændelse), hvorved Mælkeafsondringen ophører
midlertidig ell. for bestandig. Trods
Kokoppernes godartede Natur medfører de saaledes ofte
betydelige Tab i økonomisk Henseende og er
derfor det Offentliges Kontrol underkastede,
idet de er optagne mellem de i ovenn. Lovs §
10 omtalte »mildere, smitsomme Sygdomme«.

Hestekopper er aabenbart tidligere
optraadt meget hyppigere end nutildags, da de
saa at sige er helt forsvundne, i ethvert
Tilfælde i Danmark. Ligesom Kokopperne er
Hestekopperne i Reglen lokaliserede til et
bestemt Hudparti, nemlig Kodebøjningen, og de
blev i den Anledning tidligere betegnede som
»sand Muk« (se Muk). Udslettets Fremkomst
er gerne ledsaget af lette Febertilfælde, der
hurtig taber sig, og Forløbet er i det hele taget
meget mildt. Ligesom Kokopperne kan
overføres til Hænder og Arme hos Malkerne, som
derved erhverver Uimodtagelighed mod
Menneskekopper, har man fra tidligere Tid mange
Eksempler paa, at Beslagsmede og
Hestepassere er blevne smittede af koppesyge Heste og
derefter har vist sig uimodtagelige mod
Angreb af Menneskekopper.

Hos Svin har man set Koppeeruptioner
fremkomme som en Følge af, at Dyrene har
rodet i Halm fra Senge, i hvilke
Koppepatienter har ligget, ligesom man ogsaa har set dem
blive angrebne, efter at de har været
opstaldede med koppesyge Faar. Udslettet kommer
over hele Kroppen, men Lidelsen er af godartet
Natur og henregnes derfor sammen med Ko- og
Hestekopperne til de ovf. nævnte, »mildere,
smitsomme Sygdomme«.
(G. S.). F. N.

Koppers-Ovne. Store Ovnsystemer til
Udvinding af Koks og Gas, se Koksværker.

Koppesalve, Ungventum stibiatum, bestod
efter Ph. D. 1850 af 1 Del Brækvinsten og 3
Dele Svinefedt. Dens Navn hidrører fra, at den
fremkalder Blegner, der i Størrelse og Form
ligner Kokopper. Bruges næppe mere.
E. K.

Koppesyge, se Fiskesygdomme.

Kopreinitz [ko’pra^inets] (ung. Kaproncza,
kroat. Koprivnica), Fristad i
Kroatien-Slavonien, ved Jernbanelinien Zákány-Agram,
har (1910) 8000 kroatiske og tyske Indb., Eddike-
og Spritfabrikation samt en godt vedligeholdt
Fæstning. I Nærheden Flækken Lepavina med
betydeligt Brunkulsbjergværk.
G. Ht.

Koprofager (gr.), gødningædende Dyr (og
Mennesker, se Koprofagi).

Koprofagi (gr.), Fortæren af (som Regel
egne) Ekskrementer; forekommer undertiden
ved Sindssygdom og Aandssvaghed, sædvanlig
kun ved sværere Former.
K. H. K.

Koprolali, Tilbøjelighed til at sige »uartige«
Ord, særlig saadanne, som vedrører Kønslivet
ell. Afføringen. K. findes som Symptom ved
forsk. Sindssygdomme, f. Eks. dementia præcox.
Endvidere findes det ved
Tvangstankesygdomme, hvor det særlig kan genere unge Piger,
som plages af rent tvangsmæssigt, især naar
de er alene, stadig at maatte gentage Ord, der
er dem selv modbydelige.
K. H. K.

Koprolit, se Enterolit.

Koprolit, forstenede Ekskrementer, navnlig
af Krybdyr og Fisk. K. forekommer i Mængde
i forsk. Formationer og i forsk. Egne (især i
Florida og Sydcarolina). De kan indeholde
indtil 85 % fosforsur Kalk med lidt Kiselsyre,
Magnesia, Jern og organiske Stoffer. K.
anvendes til Fabrikation af kunstig Gødning
(Raafosfat og Superfosfat). Ved deres Indhold af
Skæl, Tænder, Knogler og Stumper af
Molluskskaller kan K. give Oplysning om, hvad de
Dyr, fra hvilke de hidrører, har levet af.
J. P. R.

Koprostase (gr.), Ophobning af
Ekskrementer i Tarmen, der vanskeliggør ell. ganske
hindrer Tarmpassagen. Behandles som
Forstoppelse; findes K. i nederste Del af Endetarmen,
er det undertiden nødvendigt at fjerne de (ofte
stenhaarde) Ekskrementer mek., med Fingre
ell. Instrumenter.
(Lp. M.). J. P. H.

Kops, se Bruyn-Kops.

Kopskat (af Kopf, »Hoved«), en Skat, hvis
Særmærke er dette, at den rammer alle
skattepligtige Personer lige uden Hensyn til deres
økonomiske Forhold. Skatten kan enten omfatte
alle til en Nation hørende Individer ell.
indskrænke sig til en bestemt Alder ell. Køn,
hyppigst den voksne mandlige Befolkning. K. er
som isoleret Skat meget uretfærdig, da den ikke
har nogen Forbindelse med rigtige
Skattefordelingsgrundsætninger og hviler overordentlig
haardt paa den ubemidlede Befolkning. Denne
Skat har i Historien spillet en ikke ringe Rolle;
den kendtes allerede i Rom og anvendtes meget
i Middelalderen og den nyere Tid. I Danmark
og Norge har man Eksempler paa K. saavel før
som efter Enevældens Indførelse. Kendt er
navnlig den Ekstraskat, som Frederik V
udskrev i Anledning af Rustningerne mod Rusland.
Skatten, som udgjorde 8 Skilling maanedlig,
svaredes af enhver Person, som var over 12 Aar
(Husmænds og Indersters Børn over 16 Aar).
I Orienten benyttes K. endnu, og i nogle Lande
er den først forsvunden i den allernyeste Tid,
saaledes i Rusland, hvor denne Skat først blev
endelig ophævet ved en Lov af 1885, ja i
Sverige bestaar den endnu i »Mandtalspenge«, der
erlægges med 40 Øre for hver Mand og 20 Øre
for hver Kvinde over 18 Aar, og i Frankrig er
indført en klassificeret K., der er traadt i St f.
den fornylig ophævede contribution personnelle.
C. T.

Kopskurv, se Favus.

Kopsætning, se Blodkopper.

Kopter, Navn paa Ægyptens indfødte kristne
Befolkning, medens de indfødte
Muhammedanere benævnes Arabere, og medens
Efterkommere af østerlandske Kristne, der er
indvandrede fra Syrien ell. andre Egne, kaldes
Levantinere. K. er sikkert temmelig ublandede
Efterkommere af de gl. Ægyptere, men de er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free