- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kornspurv - Kornstad - Korntang - Kornvægt, hollandsk - Kornværling - Korografi - Korolenko, Vladimir Galaktionovitsch - Korolevets - Koromandel-Ibenholt - Koromandel-Kysten - Koronadit - Koroneia - Koroni - Koroni-Bugten - Koronis - Korop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kornspurv, se Værlinger.

Kornstad, Herred, i Møre Fylke, SV. f.
Kristianssund, (1920) 1760 Indb. Herredet, som
svarer til K. Sogn, af Kvernes Præstegæld, er
et Kystdistrikt, ligger omkr. K.-Fjordens ydre
Del. Herredets største Omraade udgøres af
Averøens nordvestre Del. Der er store
Myrstrækninger, egnet til Opdyrkning, i den nordre
Del. I det Indre hæver Fjeldene sig op til 675
m i Follandsfjeld. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug, Fædrift og Fiskeri. Der er to
Mejerier. Der er 3 mindre Fiskevær med
Tranbrænderier (Haaholmen, Sandøen og Strømsholmen).
Inden Herredet ligger Kvitholmen Fyr. Antagen
Formue 1919 var 1569100 Kr og Indtægt 545510
Kr. Kvernes Sparebank oprettet 1906.
Herredets Areal er 66,24 km2.
M. H.

Korntang, en Tang med riflet Bid. Den
anvendes i Kirurgien til at gribe smaa Genstande
med og svarer til Franskmændenes Pince à
pansement
, Forbindingspincet (i Modsætning til
den fjedrende anatomiske Pincet). K. er i
Grunden kun en mindre Udgave af den gl.
Kugletang og har vel i Krigskirurgien været bestemt
til at fjerne »Korn« (Hagel), som Kugletangen
til større Projektiler.
(E. A. T.). V. Sch.

Kornvægt, hollandsk, se
Kvalitetsvejning.

Kornværling, se Værlinger.

Korografi (Chorografi) (gr.),
Beskrivelse af et Landomraade ell. større Dele af
samme i Modsætning til Topografien, hvis
Beskrivelse indskrænker sig til enkelte Steder.
Korograf, den, der dyrker K.
G. Ht.

Korolenko [kara’lænkå], Vladimir
Galaktionovitsch
, russ. Forf., f. 1853 i
Zhitomir i Volhynien. Hans Fader tilhørte en
gl Kosakslægt, Moderen var Polakinde, og K.
henlevede sin Barndom omgivet af en blandet
Befolkning af Lillerussere, Polakker og Jøder.
Han blev tidlig faderløs og maatte p. Gr. a.
Fattigdom opgive sine Studier ved det teknolog. Institut
i Petrograd og tage til Moskva til et
Landbrugsakademi. Efter to Aars Forløb (1874) blev
han imidlertid udelukket fra denne
Læreanstalt p. Gr. a. en Disciplinærforseelse, og i
Slutn. af 1870’erne blev han fængslet og forvist
først til Vjatka, senere til Østsibirien. Først
1885 fik han Tilladelse til at komme til Rusland
og bosætte sig i Nizhnij-Novgorod. Sibiriens
storslaaede Natur og ejendommelige Folkeliv
gjorde et dybt Indtryk paa K., og hans
Fortællinger er rige paa fængslende, undertiden
uhyggelige, men altid sande og ægte Skildringer fra
disse Egne. Dette er saaledes Tilfældet med
»Son Makara« (»Makars Drøm«, trykt 1885 i
Tidsskriftet »Russkaja mysl«) og »Iz zapisok
sibirskago turista« (»Af en sibirisk Rejsendes
Optegnelser«). I »Lěs šumit« (»Skoven suser«)
giver han prægtige Naturskildringer. En anden
af hans tidligste Fortællinger »V durnom
obščestvě, (»I slet Selskab«) om et Barns Liv i en
lille vestrussisk By indeholder forsk.
selvbiografiske Træk. Uden nogen Sinde at blive
sentimental viser K. i denne og flere andre
Fortællinger, hvor meget sandt menneskeligt der
kan skjule sig selv hos de mest forhutlede
Individer. I »Slěpoj muzykant« (»Den blinde
Musiker«) har han forsøgt at give en Fremstilling
af en Blinds Sjæleliv og hans Udvikling til
Kunstner. Sine Indtryk fra russ. Sektereres Liv
i Egnen ved Volga har han skildret i »Rěka
igraet« (Floden leger«), og i en Samling Skitser
»V golodnyj god« (»I Hungeraaret«, 1893)
fortæller han om sit Arbejde for at bringe Hjælp
under en Hungersnød i Guv. Nizhegorod. 1894
foretog K. en Rejse til England og Amerika, og
s. A. udkom i London hans »Vospominanija o
N. G. Černyševskom« (»Erindringer om N. G.
Č.«). Fra 1895 var han Redaktør af Tidsskriftet
»Russkoje bogatstvo« (»Den russ. Rigdom«). En
politisk Piece »Soročinskaja tragedija«, som K.
udsendte 1907, bringer nogle Afsløringer i
Anledning af Jødeforfølgelserne i Kischinev. I en
større Fortælling »Istorija mojego
sovremennika« har K. givet sin Selvbiografi i digterisk
Form. Dens første Del udkom 1909. En Samling
af K.’s Fortællinger i 2 Bd udkom 1886—93.
H. C-e.

Korolevets, se Krolevez.

Koromandel-Ibenholt, se Diospyros.

Koromandel-Kysten, Østkysten af
Forindien, S. f. Kistnas Munding.

Koronadit, et Mineral af Sammensætning
(Mn,Pb)Mn2O7, der i Form af traadede,
metalglinsende, sorte Masser forekommer i
Kobberminer i Arizona.
O. B. B.

Koroneia [-’næ^ia], By i Boiotien i Oldtiden,
SV. f. den kopaiske Sø. Den var Medlem af det
boiotiske Forbund, og en af dettes betydeligste
Helligdomme, Athene Itonia’s Tempel, hvor
Boioternes fælles Fester holdtes, laa i
Nærheden af K. Ved K. sejrede Boioterae over
Athenerne 446 f. Kr., og 394 slog den spartanske
Konge Agesilaos Boioterne der. Paa Stedet
findes endnu Rester af Borgmuren og et Tempel.
H. H. R.

Koroni, Oldtidens Asino ell. Rhion, By
paa Sydsiden af den gr. Halvø Morea, Nomos
Messinia, ligger ved Koroni-Bugten, 30 km SSV.
f. Kalamata. (1911) 3030 Indb. Nogen Handel.
C. A.

Koroni-Bugten (Messeniske Bugt), den
vestligste af de to dybe Indskæringer paa
Moreas Sydside, begrænses af Kap Gallo mod V.
og Kap Matapan mod Ø.; den skærer sig c. 70
km ind i Landet og har ved Mundingen en
Bredde af 50 km. Ved den inderste Spids ligger
den vigtige Havnestad Kalamata.
C. A.

Koronis [gr. -’nis] var efter et nordgr. Sagn,
der kendes i Hesiodos’ og Pindar’s Gengivelse.
Datter af Lapitherkongen Flegyas og blev ved
Apollon Moder til Asklepios. I denne Guds
vigtigste Helligdom, ved Epidauros, der gjorde
Krav paa at være Gudens Fødested, søgte man
at forlige den stedlige Tradition med det gl.,
hos Digteren overleverede Sagn ved at paastaa,
at Flegyas, K.’s Fader, hørte hjemme i
Epidauros, ell. ved at antage, at K. efter at have
undfanget kom til Peloponnes og her fødte sit
Barn paa det Sted, hvor Helligdommen laa.
C. B.

Korop [’kåråp], By i det sydvestlige
Rusland, Guv. Tschernîgov, Ukraine, nær Desna.
Handel med Korn, Hamp, Skotøj, Jernvarer, c.
7000 Indb.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free