Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvarterstriden - kvartersyg - Kvartet - Kvartformat - Kvartmil - Kvartol - Kvartprocentafgift - Kvartprocentskat - Kvarts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjordes nødvendigt. Medens de fleste
Regeringer villig gik ind paa denne Foranstaltning,
gav Ludvig XIV et overmodigt Svar paa
Pavens Forestillinger, og der opstod et spændt
Forhold mellem dem, som tilspidsedes gennem
Striden om den gallikanske Kirkes Friheder.
Da Innocens 1687 gentog Ophævelsen af
Asylretten og erklærede dem for bandlyste, som
fordrede at bevare den, greb Ludvig til aaben
Vold. Han sendte Markis Lavardin til Rom,
ledsaget af et bevæbnet Følge paa c. 1000
Mand, hvormed denne besatte det fr.
Gesandtskabs Palads og omliggende Kvarter. Paven
svarede paa denne Krænkelse af hans
Suverænitet med at bandlyse Gesandten og belægge
Kvarteret med Interdikt, men Ludvig hævnede
sig ved at lade den pavelige Nuntius i
Frankrig bevogte som Fange i hans egen Bolig; og
da Paven krydsede hans Interesser ved at
modsætte sig Kardinal Fürstenberg’s Valg til
Ærkebiskop af Köln, lod Ludvig Venaissin
besætte af fr. Tropper. Striden endte først under
Innocens’ Efterfølger, Alexander VIII
(1689—91), der baade fik Ludvig til at gaa ind paa
Asylrettens Ophævelse og til at tilbagegive
Venaissin.
C. S. C.
kvartersyg kaldes en Soldat, der p. Gr. a.
Sygdom ikke kan forrette sin Tjeneste, men
hvis Sygdom ikke er alvorligere, end at han
kan behandles i Kvarteret og ikke behøver at
indlægges paa Sygehuset. Paa Kasernen
indlægges han paa Infirmeriet, hvis et saadant
findes.
G. N.
Kvartet (ital. quartetto, fr. quatuor), 1) et
Musikstykke for fire Stemmer, Sangstemmer
ell. instrumentale Stemmer.
Vokalkvartet for blandede Stemmer opkom allerede
i 15. Aarh., da man begyndte at indse, at den
firstemmige Sats bedst af alle forener Klarhed
og Fylde. Mandskvartetten derimod
stammer først fra Beg. af 19. Aarh., men har
da ogsaa spillet en meget væsentlig Rolle, som
Grundlaget for de talrige
Mandssangforeninger, der siden den Tid har set Lyset. I bredere
Stil, med instrumental Ledsagelse,
forekommer K. ogsaa i Operaer, Kantater, Oratorier
o. s. v. (særlig berømte K. i Operaerne »Don
Juan«, »Faust«, »Martha« o. s. v.). Af
instrumentale K. er den langt betydningsfuldeste
Strygekvartetten, der som selvstændig
Form opstod i 18. Aarh., og gennem del
epokegørende Værker af Haydn, Mozart og
Beethoven antog den endelige Skikkelse.
Strygekvartetten bestaar i Reglen af to Violiner, Bratsch
og Violoncel. Erstattes den ene Violin med
Klaver, Fløjte ell. et andet Instrument,
fremkommer henh. Klaverkvartet, Fløjtekvartet o. s. v.
Man har ogsaa K. for fire Fløjter, fire Horn
o. s. v. 2) Benævnelsen paa de fire Udøvende,
hvad enten det er Sangere ell. Instrumentister.
3) Det samlede Strygekorps, ell. Satsen for
Strygeinstrumenterne i Orkestret betegnes
undertiden ogsaa K.
S. L.
Kvartformat, det Format, som fremkommer
ved et Ark Papirs to krydsvise Falsninger.
Kvartmil, se Sømil.
Kvartol er i den mus. Terminologi
Betegnelsen for en Nodegruppe paa fire lige lange
Noder, der skal udføres inden for samme
Tidsrum, som ellers normalt vilde tilkomme et
mindre Antal Nodeværdier (se Decimol,
Triol).
S. L.
Kvartprocentafgift svares uden for Kbhvn
af Auktioner over Varer og Løsøre, i Kbhvn
derimod ogsaa af Overdragelser af faste
Ejendomme og Skibe, og det, hvad enten
Overdragelsen sker underhaanden ell. ved Auktion.
Afgiften tilfalder nu Kommunens alm. Kasse,
undtagen i Amtskommunerne, hvor den
tilfalder Amtsfattigkassen. I Kbhvn indbragte
Skatten 1920—21 for Salg underhaanden c. 350000
Kr, og for Auktioner c. 24000.
C. T.
En lgn. Afgift blev indført i Norge for
Akershus Stift (nu Oslo og Hamar Bispedømmer) ved
Kanc. Prom. 19. Marts 1805 samt Resol. 12.
Maj 1808 og Kanc. Prom. 30. Maj s. A. For
Landdistrikternes Vedk. er den bortfalden ved
Fattiglov 1863.
K. Ø.
Kvartprocentskat er Navnet paa en Skat,
som blev paalagt i Danmark ved en Frd. af 14.
Maj 1768, og som paalignedes dels Hartkornet,
der i den Anledning blev sat i Værdi pr Tønde,
Ager og Engs Hartkorn til 80 Rdl. C., Skov- og
Mølleskyld samt Kongetiende til 150 Rdl. C. og
Kirketiende til 120 Rdl. C., dels alle i faste
Ejendomme udlaante Kapitaler. Skatten, der
havde det Formaal at hjælpe til Statsgældens
Afbetaling, udgjorde 1/4 % af den paalignede
Kapitalværdi. Der tillodes Hartkornsejerne ved
Rentebetaling til deres Kreditorer at afkorte
1/4 % af det mod Prioritet i deres Ejendomme
indestaaende Beløb. Skatten paa udlaante
Kapitaler blev hævet i Aaret 1809, og Afgiften
paa Hartkornet bortfaldt i Aaret 1813, idet K.
hørte til den Rk. Afgifter, der i det nævnte
Aar inddroges for at erstattes med en enkelt
Skat paa Hartkornet.
C. T.
Kvarts (Quarz), et allerede i Middelalderen
brugt tysk Bjergmandsudtryk, er det
almindeligste af alle Mineraler. Den bestaar af
Kiselsyreanhydr id (Si O2); Navnet Kisel
(Kiselsten) er dog ikke ganske ensbetydende med
K., idet det tillige indbefatter visse
nærstaaende Mineraler (Kalcedon, Flint, Opal). K.
tilhører det heksagonale Krystalsystem; dens
hyppigste Form er et regelmæssigt 6-kantet
Prisme med Pyramider for Enderne (se
Krystalformer, Fig. 15); Pyramidens
Polkantvinkel er 135° 44′. Ejendommelig nok
forekommer aldrig den basiske Endeflade hos K.;
derimod findes ved Siden af de først nævnte
Krystalflader ikke sjælden en Mængde andre, som
viser, at K. tilhører en særegen Underafdeling,
den trapezoedrisk-tetartoedriske, af det nævnte
Krystalsystem. K. kan derfor vise
»enantiomorfe« Former, og dens Krystaller er enten »højre
K.« ell. »venstre K.«, hvad man kan forklare
ved at tænke sig Molekulerne ordnede i
Skruelinier, som da enten er højere ell. venstre
Skruer. Ved optisk Undersøgelse kan man selv
paa et Brudstykke afgøre, om det er højre ell.
venstre K.; naar man nemlig lader polariseret
Lys gaa igennem i Retning af Krystallens
Hovedakse, vil Polarisationsplanet blive drejet, i
første Tilfælde til højre, i sidste til venstre.
I alle øvrige Henseender forholder de to Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
