- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
42

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvinnherrad - Kvint - Kvint - Kvintal - Kvinteron - Kvintessens - Kvintet - Kvintglas - Kvintillion - Kvintin - Kvintol - Kvintsekstakkord - Kvirinalet - Kviteseid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedsogn og Enes Anneks, og har sin
væsentlige Bebyggelse langs Stranden af Husnes og
Kvinnherradfjorden. Fjeldet danner det vestre
Held af den Bjergmasse, hvorpaa Folgefonden
hviler, og gaar paa fl. St. lige ud i Fjorden,
medens det paa andre levner en bred, dyrkbar
Strand. Fjeldene naar i Melderskin op i 1528
m og i Folgefonden 1654 m. Elve og Vande er
i denne Del kun ubetydelige, det største Vand
er Opsangervandet paa Husneshalvøen;
Bondhusvandet, hvorover roes til Bræen, er mere
bekendt, men lidet. Af større Gaarde ligger
Opsanger, den tidligere adelige Sædegaard
Bjelland, Kaldestad og Undareim i Husnes Anneks.
I Nærheden af K. gl. Stenkirke ligger de gl.
Gaarde Hatteberg, Mal og Seim, som er slaaede
sammen til Baroniet Rosendals Hovedgaard.
Af Fabrikker o. l. Anlæg drives fl.
Uldvarefabrikker, Dunkefabrikker, Ansjovisfabrikker,
Møllebrug, Savbrug, Skibsværfter m. v. Ved
Dale i Ølve drives Bjergværksdrift paa
Svovlkis, Kobbererts og Jern. Ved Dalmyrgrube i
Ølve oprettedes der i 17. Aarh. et Jernværk,
som kaldtes Lilledal, senere Kristiansgaves
Kobberværk. Det nedlagdes 1864, men overtoges
1884 af Lysaker kem. Fabriker, som nu driver
det. Der er fl. Kleberstens- og Hellebrud.
Turisttrafikken spiller stor Rolle. Hovednæringen er
Agerbrug og Kvægavl, Skoven var tidligere
mere end tilstrækkelig for Behovet, men er nu
betydelig udhugget. Fra Ølfarnes i Fjeldberg
Sogn gaar der Vej N. over langs Stranden,
tværs over Husneshalvøen og saa videre langs
Fjorden til K. Kirke; fra denne tager enkelte
korte Vej stumper op gennem fl. af Dalførene.
Paa Vestsiden af Fjorden fører Vej mellem
begge Kirker, hvorfra Afstikker til
Lygnefjorden i Fuse. Med Bergen staar K. i Forbindelse
ved de paa Hardangerfjorden gaaende
Dampskibe; af Anløbssteder mærkes Uskedalen,
Rosendal, hvor Skaales Hotel og Sundal Hotel
ved Bondhusdalens Munding, hvorfra Fører
til Bondhusbræen og videre over Folgefonden
til Sørfjorden. Herredets Areal er 790,25 km2,
hvoraf 15,3 km2 Indsøer, 20,8 km2 Ager og Eng,
118 km2 Skov, Resten Udmark og Snaufjeld.
Kvinnherrad Sparebank, oprettet 1857, Ølve og
Hatlestrand Privatbank, oprettet 1914. Antagen
Formue 1919 7489100 Kr og Indtægt 2557985 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«, Søndre
Bergenhus Amt, af J. Vibe [Kria 1896]; »K.« [udg. af
Kommunen, Bergen 1914]).
(J. F. W. H.). M. H.

Kvint (lat., gr. diapente) 1) Interval paa
fem Trin, det femte Tonetrin i den diatoniske
Skala. K. er enten ren (tre hele Toner og en
halv, c—g), forstørret (fire hele Toner, c—gis),
ell. formindsket (lille, to hele og to halve Toner,
h—f). Samtlige Toner i Skalaen kan bringes i
Sammenhæng ved fortløbende Kvinter (c—g,
g—d, d—a o. s. v.); dette kaldes
Kvint-Cirklen og giver et Billede af Tonearternes
Rækkefølge og indbyrdes Forhold. Vort
moderne Tonesystem beror paa K., som de Gamles
paa Kvarten (se Dominant). 2) Den højeste
Streng paa Violinen, E-Strengen (fr. la
chanterelle
).
S. L.

Kvint, dansk Handelsvægtenhed fra 1861 til
1916 = 1/100 Pund = 5 g.
H. J. N.

Kvintal = 100 kg.

Kvinteron, Betegnelse for Afkommet af
Hvide og Kvarteroner.

Kvintessens (lat.), quinta esséntia.
Aristoteles ansaa Antagelsen af de fire »Elementer«,
Ild, Jord, Luft, Vand, for utilstrækkelig til
Forklaring af Naturfænomenerne; derfor
opstillede han et femte Element, ουσια, der var
af en mere æterisk, aandelig Beskaffenhed og
gennemtrængte Verden overalt. Dette femte
Element spillede som quinta esséntia en stor
Rolle hos Tilhængerne af den aristoteliske Lære
i Middelalderen og gav Anledning til stor
Forvirring, for saa vidt som mange stræbte at
fremstille det, idet de imod Aristoteles’
Opfattelse antog det for at have legemlig Eksistens.
Med K. menes ogsaa den særlig virksomme
Bestanddel af et Stof og, i overført Bet., det,
det egl. kommer an paa i en Sag.
(O. C.). R. K.

Kvintet (lat.), et Musikstykke for fem
Stemmer, Sangstemmer ell. Instrumenter, med ell.
uden Akkompagnement. Den alm. Besætning ved
Stryge-K. er to Violiner, to Bratscher og een
Violoncel. (Se Kvartet).
S. L.

Kvintglas er et inddelt, højt og smalt Glas,
som Regel forsynet med Tud, der benyttes til
at afmaale i St f. at afveje den Mængde
Smørfarve, Ostefarve og Osteløbe, der skal tilsættes
til Fløden ell. Ostemælken.
B. B.

Kvintillion (1 Mill.)5= 1030, i Frankrig =
1 Milliard Milliarder = 1018.

Kvintin, dansk Handelsvægtenhed før 1861
= 1/128 Pd = 4 Ort = 3,9063 g.

Kvintol, en Nodegruppe paa fem lige lange
Noder, der skal udføres indenfor samme
Tidsrum, som ellers normalt vilde tilkomme fire
ell. 6 Noder af samme Værdi.
S. L.

Kvintsekstakkord, Septimakkordens første
Omvending, hvorved Tertsen bliver Bastone.

Kvirinalet, et Palads i Rom paa Højen af
s. N. (collis quirinalis), opført 1574 af C.
Maderna, bestaar af 4 sammenbyggede Fløje med
en rektangulær Gaard i Midten, til hvis ene
Hjørne slutter sig en lang Sidebygning, der
begrænser den til K. hørende smukke Have.
Da K. ligger højt, er Luften god, hvorfor
Paverne ofte opholdt sig her om Sommeren og
gerne gav Audiens i Haven. 1870 mistede
Paven K., der siden den Tid er Kongen af
Italiens Residens i Rom. I K. er der fl. pragtfuldt
udstyrede Sale og Værelser til fyrstelige Gæster.
I Audienssalen er Thorvaldsen’s Alexanderfrise
i Gips, bestilt af Napoleon I. I K. er der ogsaa
et Kapel (Capella Paolina). Paa Pladsen uden
for K., hvor der er en smuk Udsigt over Rom,
findes en 15 m høj Obelisk og kolossale
Marmorstatuer af de to hestebetvingende
Dioskurer, Castor og Pollux; de er udførte i den
rom. Kejsertid efter de gr. for længst
forsvundne Originaler, der var af Bronze; efter
disse Grupper benævnedes Pladsen indtil 1875
Monte Cavallo. Paa Pladsen ligger ogsaa
Palazzo Consulta, nu Udenrigsministerium.
V. S.

Kviteseid [-sæ^id], Herred, Øvre
Telemarkens vestfjeldske Sorenskriveri, Telemark
Fylke, (1920) 3273 Indb., liggende i
Sorenskriveriets sydøstre Del omkr. de store Indsøer
Bandaksvand, Kvitesø, Rørfjord, Vraavand og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free