- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køedt, Andreas Peschcke - Køgemester - Køhl, Thorvald Heinrich Johan - Køhler, Christian Louis Heinrich - Koehler, Karl Franz - Køhler, Vilhelm Eduard David - Køje - Køkken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

offentlige Debat om økonomiske Spørgsmaal gennem
talrige Smaaskrifter og Bladartikler.
N. N.

Køgemester (mellemnedertysk kokenmester),
forældet Betegnelse for en Husfoged, som har
Overopsyn med en Fyrstes e. l. stor
Husholdning, dernæst ogsaa: Skaffer ved Bryllupper
e. a. større Fester; i den sidste Bet. bruges det
i den danske Bibeloversættelse (Joh. Ev., 2,
8—9).
V. D.

Køhl [kø’l], Thorvald Heinrich
Johan
, dansk Amatørastronom og Skolemand, f.
7. Oktbr 1852 i Kbhvn, var 1893—1903
Forstander for den kommunale Realskole i Odder, hvor
han har bygget sig et privat Observatorium.
Foruden enkelte Skolebøger som »Grundtræk af
den fysiske Geografi« (1885) har K. skrevet
talrige astron. Opsatser i Tidsskrifter og
Dagspressen og udg. bl. a. »Lærebog i Astronomien«
(1896), »Astronomien i Billeder og Tekst« (1898).
Som praktisk Astronom har K. hovedsagelig
beskæftiget sig med Stjerneskud og foranderlige
Stjerner. Resultaterne er meddelt i
Fagtidsskrifter. I det danske Vid. Selsk.’s Forh.
1905—13 har han offentliggjort Afh. »Ildkugler og
Stjerneskud over Danmark og nærmeste Omland
1875—1912«. Hver Vinter har K. holdt en Rk.
populær-astronomiske Foredrag i alle Egne af
Danmark.
J. Fr. S.

Køhler [’kø.lər], Christian Louis
Heinrich
, tysk Musiker, (1820—86), var i Wien Elev
af Sechter og Seyfried samt i Klaverspil af
Bocklet og slog sig 1847 ned i Königsberg, hvor
han grundede en egen Skole for Klaverspil og
Musikteori. K.’s Kompositionsvirksomhed (der
omfattede Operaer, Korværker m. m.) er uden
Bet.; derimod vandt han sig et anset Navn som
Klaverlærer og klaverpædagogisk Skribent. I
denne sin Egenskab har K., der er blevet kaldt
»Czerny’s Elev«, ligesom denne udg. en Rk.
Arbejder til Brug ved Studiet af Klaverspil,
saaledes »Systematische Lehrmethode für
Klavierspiel und Musik« (1856—58, 3. Opl. 1882),
»Führer durch den Klavierunterricht« (1858), »Der
Klavierfingersatz« (1862), »Der
Klavierunterricht, Studien u. Erfahrungen« (1860), »Brahms
und seine Stellung in der neueren
Klavierliteratur« (1880) o. a. m., deriblandt adskillige
Etuder.
W. B.

Koehler [’kø.lər], Karl Franz,
Boghandlerfirma i Leipzig, grundlagt 1789 af Karl
Franz K. (f. 1764, d. 1833) som Forlag,
Sortiments- og Kommissionsforretning. Forlaget fik
aldrig videre Bet., det blev 1846 udskilt som en
særlig Afdeling og 1876 helt ophævet; det er
Kommissionsforretningen, der har gjort Firmaet
verdenskendt. Allerede under Grundlæggerens
Søn, Karl Franz K. (f. 1805, d. 1872) naaede den
et betydeligt Omfang med vigtige Forbindelser
i Ind- og Udland, og den voksede yderligere,
efter at dennes ældste Søn, der ligesom Faderen
og Bedstefaderen hed Karl Franz (f. 1843),
havde overtaget den, medens den yngre, Hugo,
overtog det oprettede videnskabelige
Antikvariat
og førte dette videre for egen
Regning. Kommissionsforretningen, hvortil nu er
knyttet et Kontantsortiment (Baarsortiment),
spænder over hele den boghandlende Verden,
og Firmaets nuv. paladsagtige Bygning i
Stephanstrasse vidner allerede i det Ydre om
Firmaets Omfang og Bet.
J. L. L.

Køhler [kø’lər], Vilhelm Eduard David,
dansk Murmester, f. 10. Oktbr 1839 i Hørsholm,
d. i Kbhvn 10. Juli 1902. Han arbejdede
1858—61 i Tyskland, etablerede sig 1864 i Kbhvn, hvor
han har udført en Mængde større
Byggearbejder (bl. a. det kgl. Teater, fl. Kirker og Skoler,
Kunstindustrimuseet m. fl.) og grundlagde 1871
Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, der
senere gik over til et Aktieselskab.
R. B.

Køje (Koje. Søv.), en Seng. Der skelnes
mellem Stan d-K. og Hænge-K. Førstnævnte,
der bruges i Lukaferne, er som en alm. Seng.
Sidstnævnte benyttes kun i Orlogsskibe, hvor
Besætningen er meget stor i Forhold til
Handelsskibes. Den bestaar af et rektangulært
Stykke Sejldug, forsynet med Huller i begge de
korte Ender. Ved Hjælp af Køjeskærliner
(smaa Stykker af smækkert Linegods, der
vifteformet udgaar fra et Øje, og som bindes fast
i Hullerne) rimpes Enderne sammen, saa at
Sejldugen danner en Huling. I denne
anbringes Køjetøjet; en let Madras samt de fornødne
Tæpper, og i det derved frembragte Leje hviler
Manden. K. ophænges ved to
Køjestjærter paa Køjekroge, der er anbragte i
Rækker paa Dæksbjælkerne. Benyttes K. ikke,
surres den sammen til en Pølse og bortstuves i
Finkenettet (s. d.) ell. i særlige Rum.
C. B-h.

Køkken har i de sidste Aarh. været den
almindelige Benævnelse for det Rum i Huset,
hvor Madlavningen foregaar. I Optegnelser fra
ældre Tid indtil Slutningen af Middelalderen
findes Ordet K. kun meget sjældent anført, men
der tales om Stegers og om Bagers.
Nogen sikker Oplysning om K.’s Beliggenhed,
Indretning m. m. haves først fra 16. Aarh., fra
hvilken Tid der om Slottene findes en Del
Beretninger, hvoraf bl. a. ses, at K. ell. rettere
K.’erne (thi paa hvert Slot fandtes som
oftest flere) var meget store og som Regel laa
i Kælderen. Om Krogen findes en Beskrivelse
fra 1559 af Hans v. Diskov, hvori anføres
». . . . konnig Maitt. Kuchenn, 44 ellenn lanngk,
18 ellenn weit, 7 ellenn hoch, mit sampt einem
Brunnenn, hirnebenn einn kuchenn gewelb 7
ellenn hoch, 18 ellenn Inns gevierdt«. Fra 1600
findes en Fortegnelse over Kronborg, hvori
omtales: K., Dronningens K. og K. paa det grønne
Taarn, desuden Stegers, Bagers og Bryggers.
Ved ofte besværlige og kostbare Anlæg lededes
Vand ind i K.; f. Eks. fandtes der paa Uranienborg
en Brønd i K.-Bygningen, og paa Kronborg var
der Vandledning saavel til Dronningens eget K.
som til det gemene K. Hvad angaar
Vandledningen til det gl. Frederiksborg Slot, saa omtales,
at Brønden paa Borggaarden 1584 blev forhøjet
for at »Vandet kan derudi støbes og
ydermere løbe ud i Køkkenet og Bryggerset der
sammesteds«. I 18. Aarh. fandtes K. ikke altid
i selve Hovedbygningen, men i en særskilt
Bygning; som Eksempel herpaa kan anføres
Frederiksberg Slot, hvor K. laa ved Foden af
Bakken, paa hvilken Slottet var bygget, og
forbandtes med dette ved en underjordisk, hvælvet
Gang. I de smaa Hjem paa Landet havde man i
ældre Tider intet særskilt K., men Maden blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free