Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Königsberg (Østpreussen) - Kønigsfeldt, Johannes Peter Frederik - Königshütte - Königslutter - Königsmark, von (tysk-sv. adelig Slægt) - Königsmark, von, Hans Kristoffer m.fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wilhelm III’s Rytterstatue. I Kneiphof ligger
Raadhuset. I de uden om det gl. K. opstaaede
Forstæder findes omkr. Altstadt og Löbenicht
med. Institut, kirurgisk Klinik, fysisk Institut,
Regeringsbygning, Universitetsbibliotek (300000
Bd), Sygehuse, Vajsenhus, Kunstakademi o. a.
S. f. Pregel ligger Børsen. Store Parker
findes særlig mod V. i Botanisk Have og
Volksgarten. Her ligger Observatoriet (1811—13).
Paa alle Sider er K. omgivet af
Kasernebygninger. Gennem Voldene fører de fra nyere Tid
stammende Sackheimer, Roszgärtner,
Steindammer og Königs Thor. Over Pregel fører 8
Broer. Univ. (Collegium Albertinum) er stiftet
1544, som et »ægte luthersk«, af Hertug
Albrecht I, og dets første Rektor, Georg Sabinus,
var Melanchton’s Svigersøn. 1921 havde det
168 Lærere. Til Univ. er knyttet et
Landbrugsakademi. Desuden findes i K. mange
Gymnasier, Blinde- og Døvstummeskoler samt
Fagskoler. Foruden Universitetsbiblioteket har K.
det Wallenrodt’ske Bibliotek (10000 Bd) i
Domkirken og Stadsbiblioteket (40000 Bd) i den gl.
Universitetsbygning. Af Industri har K. særlig
Jernstøberi og Maskinfabrikation samt
Trævarer; desuden findes her, som i Danzig,
Ravindustri (paa Rav fra Brüster Ort Bruddet paa
Samland). Handelen er af langt større Bet.;
særlig var denne Gennemgangshandel med
Rusland. K. har god Forbindelse ved Baner og
Kanal- og Flodsejlads med Rusland. Om
Vinteren maa Isbrydere holde Havnen aaben.
Pillau er K.’s og Elbings Havn, men ved en ny
Kanal kan dog Skibe med 20 Fods Dybgaaende
naa K. K. er et af Reformationens
Udgangspunkter og blev ved Grundlæggelsen af Univ.
det aandelige Midtpunkt for Hertugdømmet,
senere for Provinsen Preussen. Efter Slaget ved
Grossjägerndorf 1757 faldt K. i Hænderne paa
Russerne, men blev 1762 igen forenet med
Preussen. (Litt.: Schubert, »Zur 600
jährigen Jubelfeier« [K. 1855]; Dau, »Die
Wirtschaftsgeographie und Landeskunde von West-
und Ostpreussen« [Berlin 1914]; Jopp, »K.«
[K. 1911]; »Urkundenbuch der Stadt K. in Pr., I«
[K. 1910]).
G. Ht.
Kønigsfeldt, Johannes Peter
Frederik, dansk hist. Forf., f. i Kbhvn 18. Marts
1812, d. smst. 16. Febr 1876, blev cand. theol.
1839, s. A. Adjunkt ved Frederiksborg lærde
Skole, fik 1857 Titel af Overlærer og tog 1873
Afsked. Udfoldede en omfattende og
fortjenstfuld genealogisk-kronologisk
Forfattervirksomhed. Hans »Genealogisk-historiske Tabeller over
de nordiske Rigers Kongeslægter« (1856) maa
navnlig nævnes som en stadig uundværlig,
ypperlig Haandbog for Læg og Lærd. Han tog
saavel den ældre som den nyeste Tid under
Behandling, var hist. Medarbejder ved Trap’s
Danmark og Medudgiver af 2. Udg. af Nordisk
Konversationsleksikon.
P. B. G.
Königshütte [kø.neKs’høttə], By i den til
Polen efter Folkeafstemning afstaaede Del af
Schlesien, ligger midt i det øvreschlesiske
Stenkuls- og Jernudsmeltningsomraade ved
Jernbanelinien Beuthen—Kattowitz og har (1919)
75000 Indb. Der findes en Bjerginspektion. K.
dannedes 1869 ved Sammenslutning af fl.
Bjergværksbyer. Den har Schlesiens største
Jernværk, der hører under »Vereinigte Königs- u.
Laurahütte«. Nær K. findes fl. Stenkulsgruber,
deriblandt Gruben König. Ø. f. K. paa en Højde
findes en Statue af Grev v. Reden,
Grundlæggeren af den øvreschlesiske Bjergværksdrift.
G. Ht.
Königslutter [kø.neKs’lutər], By i
Braunschweig ved Lutter, der hører til Wesers
Flodomraade, samt ved Bjergryggen Elm og
Jernbanelinien Braunschweig—Eisleben, har (1910)
3100 Indb. Industrien er grundet paa Kalk, Træ
og Sukker. I Omegnen findes store Stenbrud.
Umiddelbart ved K. ligger Flækkerne
Oberlutter (1300 Indb.) og Stift-K. (600 Indb.),
sidstnævnte med et fordums Benediktinerabbedi,
hvis Stiftskirke er den smukkeste Basilika i
Nordtyskland med Begravelserne for Kejser
Lothar II, hans Gemalinde Richenza og Hertug
Henrik den Stolte af Bayern.
G. Ht.
Königsmark [’kø.neKsmark] von, tysk-sv.
adelig Slægt. Vaaben: 3 Ulvetænder i Sølv fra
højre i rødt Felt. Slægten K. er en gl
markbrandenburgsk Æt; i Middelalderen ejede den
Stamgodset Königsmark i Nærheden af
Osterburg i Altmark (indtil 1524). Fl. Medlemmer af
Slægten levede i 14. og 15. Aarh. i Sverige og
var ved deres Giftermaal komne i Frændskab
til den sv. Adel. Med Hans Kristoffer v. K. (se
ndf.) kom Slægten for anden Gang til Sverige
og ophøjedes i den sv. Grevestand 26. Marts
1651. Denne svenske Gren v. K. uddøde paa
Mandslinien med Filip Kristoffer (se ndf.), d.
1. (2.) Juli 1694. Af den i Mark-Brandenburg
tilbagelevende Gren har fl. Medlemmer med
Udmærkelse tjent i den preuss. Hær: Hans
Kristoffer K. (1701—79) var Generalmajor
i Frederik II’s Armé. Hans Valentin Ferdinand
K. blev for sig og sine Efterkommere 3. Marts
1817 ophøjet i den preussiske Grevestand;
for-ilden denne grevelige Linie, som fører de sv.
K.’s grevelige Vaaben, lever yderligere to
Linier af Slægten K.
(A. S.). G. C.
Königsmark [’kø.neKsmark] von, 1) Hans
Kristoffer, sv. Feltmarskal, f. paa Kötzlin
i Altmark 25. Febr 1600, d. i Sthlm 20. Febr
1663. Efter først at have tjent i den kejserlige
Hær i Italien gik K. 1630 i sv. Tjeneste og blev
1640 Generalmajor. K. var navnlig dygtig i »den
lille Krig« og var en af Svenskernes mest kendte
og fremragende Hærførere under
Trediveaars-krigens sidste Begivenheder. Da Torstenson med
den væsentlige Del af de sv. Stridskræfter var
rykket ind i Danmark, var det K., hvem det
tilfaldt at forsvare Stillingen i Tyskland mod de
Kejserlige. Han nødte da ogsaa den danske
Prins Frederik (Frederik III) til at rømme
Bremen og Verden. K. blev nu Guvernør over
Bremen og bidrog bl. a. kraftig til at tvinge
Johan Georg af Sachsen til Vaabenhvile. Da
Wrangel efter Torstenson blev Hærens
Øverstbefalende, følte K. sig forbigaaet og kom derfor
paa en spændt Fod med den ny Øverstbefalende,
hvis Ordrer han stundom ligefrem undlod at
efterkomme. 16. Juli 1648 overrumplede K. »den
lille Side« af Prag og gjorde her et uhyre Bytte;
det var den sidste Vaabendaad under den tyske
Krig. K. blev 1651 Greve (af Stegeholm) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
