- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labrouste, Henri - Labruguière - Labrunie, G. - Labrus - La Bruyère, Jean de - labsalve - Labskovs - Labuan - Labuan-Deli - Labyrint

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Rekonstruktion af Poseidon-Templet i
Pæstum (først publiceret 1884). Bl. hans udførte
Arbejder kan nævnes Seminariet i Rennes,
Place du Panthéon og Place François I i Paris.
Hans Hovedværker er det i det ydre nyklassiske
Bibliotek Ste. Geneviève (1843—50) og den store
Læsesal i Nationalbiblioteket i Paris, hvor han
skabte en genial Konstruktion med slanke
Jernsøjler, som bærer 9 Kupler. 1830—55 ledede
han en Arkitektskole, hvorfra der udgik en Rk.
betydelige Arkitekter, 1867 blev han Hittorf’s
Efterfølger som Prof. i Arkitektur ved
Kunstakademiet.
(E. S.). C. A. J.

Labruguière [labry’giæ’r], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Tarn, Arrond. Castres,
ligger ved Thoré, har en Kirke (13. Aarh.), et
tidligere befæstet Slot (nu Hospital), Fabrikker
for Uldvarer, Flonel etc. og 2020 Indb.
N. H. J.

Labrunie [labry’ni], G., se Nerval.

Labrus, se Læbefisk.

La Bruyère [la-bry’jæ.r], Jean de, fr.
Forf., f. 16. Aug. 1645 i Paris, d. 10. Maj 1696
i Versailles, studerede Jura og blev Advokat;
men hurtig ked af denne Stilling opnaaede han
1673 ved Bossuet’s Indflydelse en Sinekurepost
i Skatteforvaltningen, der tillod ham at leve
fri og uafhængig i Paris. Ligeledes kunde han
takke Bossuet for, at han 1684 blev Huslærer
for Hertugen af Bourbon; han vedblev til sin
Død at være knyttet til Huset Condé og undgik
ved sin fine og værdige Takt at føle sin
Afhængighed som nogen ydmygende Byrde. For
saa meget som muligt at bevare sin
Uafhængighed gav han Afkald paa Hustru og Familie,
paa Embeder og Karriere. Som iagttagende
Filosof stod han uden for og dog nær ved
Hoflivet og skærpede sin satiriske Sans, sin
Menneskekløgt og sit skeptiske Blik. 1688 udgav
han en Rk. Karakterskildringer af sin Samtids
Sæder og Liv under Titelen Les caractères de
Théophraste traduits du grec, avec les
caractères ou les mœurs de ce siècle
. Med Theofrast
som Forbillede, hvis »Karakter« kun udgør den
mindre, sidste Del af Bogen, havde L. B. taget
sin egen Tids Mennesker paa Kornet og
skildret dem i en lang Rk. typiske Figurer fra
Selskabslivet; disse Karakterportrætter
fremstiller i en aandfuld og glimrende, pointeret og
pikant effektfuld Form de forsk. Typers saavel
ydre som indre Særmærker, prøvede i bestemte
Situationer og Scener, som giver maleriske
og livfulde Billeder. Maneren er prikket, skarp
og til Tider søgt, men i skarp og ætsende
Karakteristik overgaar L. B. alle sine Samtidige
og danner Overgangen til Montesquieu’s og
Voltaire’s Aarh. Bogen gjorde ved sin
Fremkomst en umaadelig Lykke; s. A. udkom to ny
Oplag og indtil Forf.’s Død endnu 6 andre,
stadig forøgede Udgaver, saa at det opr. Antal
Karakterer voksede fra 420 til ikke mindre end
1120. Fra mange Sider rettedes der
Beskyldninger mod L. B. for at have taget satirisk
Sigte paa bestemte Personer, og allerede i hans
Levetid udkom »Nøgler«, der skal navngive
disse og opklare alle Hentydninger; disse Nøgler
tryktes til sidst endog sammen med selve
»Karaktererne«, saaledes i Udg. af 1697 og 1732,
paa ny udg. af Ed. Fournier, La comédie de
L. B.
(2 Bd, Paris 1872). De bedste ny Udg.
af Les caractères er af Servois i Collection des
grands écrivains
(3 Bd, 1865—68) og af
Chassang (2 Bd, 1876). Værket vandt ogsaa uden
for Frankrig stor Berømmelse gennem talrige
Overs. Ikke uden Opposition optoges L. B. 1693
i det fr. Akademi. I sin Tiltrædelsestale
gendrev han Beskyldningerne for personlig Satire
og forklarede indgaaende Planen og Hensigten
med sit Værk. Foruden sit Hovedværk og
Akademitalen skrev han en teol. Afh. Dialogues
sur le quiétisme
, der 2 Aar efter hans Død
udgaves af Abbé du Pin, rigtignok saa betydelig
udvidet, at kun Fortalen og 8. og 9. Dialog er
af L. B. selv. (Litt.: Allaire, L. dans la
maison de Condé
[2 Bd, 1886]; Pellisson,
La Bruyère [1892]; P. Morillot, L. [1904]).
S. Ms.

labsalve (Søv.), en Over smøring sigtende til
at bevare forsk. Dele af Skibet. Tovværket
labsalves saaledes med fortyndet Tjære, Træværk
med Terpentin ell. Linolie. Tidligere
labsalvede man ogsaa Skibshunden i ikke forhudede
Træskibe med en Blanding af Tjære, Olie,
Harpiks og Kønrøg.
C. B-h.

Labskovs (eng.: Lobscouse, af course for
lubbers
), bestaar af kogt ell. stegt Kød, der er
skaaret i Terninger, brunet med Løg,
overhældt med Suppe og derefter kogt sammen med
ituskaarne Kartofler og Krydderier.
R. H.

Labuan, britisk Ø ved Nordkysten af Borneo,
har et Areal af 74 km2 med (1917) 6864 Indb.,
mest Malajer og Kinesere. L. er bakket, frugtbar
og skovrig. Der frembringes Ris, Sago,
Guttaperka, Kamfer og Kul. Udførselen havde 1917
en Værdi af 127381 £, Indførselen 169987 £.
L. blev 1846 afstaaet til England af Sultanen
af Brunei, 1891 stilledes Øen under det britiske
Nordborneo-Selskab, 1907 under Kronkolonien
Straits Settlements. Hovedstad er Victoria
paa Sydkysten med 1500 Indb.
M. V.

Labuan-Deli, se Deli.

Labyrint, Bygning, Anlæg o. l., indeholdende
mange Rum og Gange, som løber i forsk.
Retning, ofte bøjer om, af og til vel ogsaa forgrene
sig o. l., saaledes at det ikke er nogen let Sag
for hvem, der efterlades inde i den, at finde
Udgangen. Ikke blot Bygninger o. l., men ogsaa
en Figur, der har en saadan indviklet
Skikkelse, kaldes en L. Ordet findes først hos
Grækerne og er fra dem kommet til os; men L. er
næppe af gr. Oprindelse; og de Forsøg, man
har gjort paa at forklare det af det gr. Sprog
er sikkert alle forfejlede. Men da L. tidlig
anvendes om en Bygning i Ægypten, kan det
næppe omtvivles, at L. er en Gengivelse af en
ægypt. Benævnelse. L. laa ved Møris-Søen,
altsaa i Fajûm. Af de hieroglyfiske Indskrifter
lærer man, at det Sted, hvor den Bygning,
Grækerne betegner ved L., laa, af Ægypterne
kaldtes ri-hunt. Et Tempel ved ri-hunt vilde paa
Ægyptisk, efter Egnens Udtale, omtr. lyde:
la-pi-ri-hunt, hvoraf Grækerne let kunde danne
deres λαβύρινθος. Ordet nævnes først hos
Herodot, der beskriver L. som 12 sammenbyggede
Templer med tilsammen 3000 Værelser, 1500
over og 1500 under Jorden. Uagtet de fleste gr.
og rom. Forfattere fra den flg. Tid har lagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free