Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ladanum - Ladbrooke - Laddevin - Lade (Bygning) - Lade (Skrin) - Lade (del af Underkæben) - Lade (Gaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sekret, der stivner i Luften. Man har vundet
Harpiksen paa forsk. Maade, bl. a. ved at
trække Læderremme, samlede paa en Ramme,
ind gennem Cistus-Bevoksningerne. Det paa
Remmene afsatte Sekret skrabes derefter af og
formes til Klumper (L. in massis). Stænger ell.
flade Spiraler. L. er sortebrun og har en
storakslignende Lugt. Den anvendtes tidligere i
Medicinen, men benyttes nu kun til Parfumer
og Røgelse. Produktionen er ringe; den
foregaar især paa Cypern og Kreta. Handelsvaren
er hyppigst forfalsket, navnlig ved Indblanding
af fremmede Harpikser og Sand.
B. G.
Ladbrooke [’£ädbru.k], eng. Kunstnerfamilie,
Dens betydeligste Medlem er Maleren Robert
L., f. 1770 i Norwich, d. smst. 11. Oktbr 1842.
Han var først Bogtrykker og hutlede sig
derefter igennem som Portrætmaler; af afgørende
Bet. for ham blev Bekendtskabet med den
ældre Crome, med hvem han var besvogret; de
to var med til at danne the Norwich Society
of Artists, hvis omhyggelige og sanddru
Landskabskunst har faaet en Del Bet. for engelsk
Kunstudvikling; senere fjernede de sig fra
hinanden og blev ret fjendtligsindede Rivaler. L.’s
Kunst er hovedsagelig Landskabskunst, for en
stor Del fremstillende Egnen om Norwich; et
af hans bedste Værker er »Den store Eg«; i
Londons Nat. Gall. ses »Landskab ved Oxford«,
L. udgav Views of Norfolk churches (5 Bd). Af
hans 3 Sønner, der alle var Malere og knyttede
til Norwich-Skolen, udmærkede især Henry
L. (1800—70) sig. Han malede Landskaber,
fortrinsvis Maaneskinsstykker. Den yngre Broder,
John Berney (1803—79), var ligeledes
Landskabsmaler og en flittig og søgt Udstiller
i Roy. Academy og Brit. Institution.
A. Hk.
Laddevin, norsk Betegnelse for en stærkt
berusende Drik, fremstillet af sp. Landvin,
Alkohol, Sukker, Vand og Essenser.
Lade, en Bygning ell. en Del af en Bygning,
som i Landbruget benyttes til Opbevaring af
Sæd og samtidig afgiver Plads til Sædens
Tærskning, Rensning o. s. v. Da Sæden fylder
meget, er L. selv ved mindre Landbrug
forholdsvis store, og tillige er de kendelige ved de
høje og brede Porte, hvorigennem der skal køres
med fuldt Læs. I større Landbrug, hvor der
haves fl. L., betegnes disse undertiden efter
deres særlige Brug som Kornlade, Hølade,
Halmlade, enkeltvis ogsaa som Roelade. I nogle
Egne af Landet kan man ogsaa høre Udtrykket
Kolade for Kostald, antagelig fordi denne ofte
i sit Ydre minder om en L.
Det indvendige af L. deles i Gulvet eller
Gulvene (Ladegulvet) til den egl.
Opbevaring og Loen ell. Loerne til Produkternes
Transport samt til deres videre Behandling.
Man har derfor Kørelo, Tærskelo, Kastelo o.
s. v., medens dog den samme Lo ofte kan
bruges snart i det ene, snart i det andet Øjemed.
Køreloen kan atter være enten Tværlo paa
tværs ell. Langlo paa langs gennem L.
Ladegulvene er ofte, naar Grunden er tør nok,
nedgravede indtil 1 1/2 à 2 m i Jorden, dels for at
forøge Rumfanget, dels for at lette en saa
meget større Del af Aflæsningen. De er da skilte
fra Køreloen ved en lav Skillevæg, der ikke
rager mere end højst 2 m op over Køreloens
Gulv. Ladegulvene maa være tørre i Bunden,
for at Sæden ikke skal ødelægges. Oftest er
der ikke nogen særlig Belægning i Bunden, men
det er dog formaalstjenligt at have dem belagte
med et tyndt Lag Beton, der holder Fugtighed,
Rotter og Mus ude samt tillader Opfejning af
af den Kerne, der ved Flytningen af Sæden er
drysset af. Loerne er som Regel i Højde med
det udenfor liggende Jordsmon; de maa være
faste og tætte, hvilket som oftest opnaas
billigst og ret godt ved stampet Lergulv, men
Betongulv er bedre og bruges nu mere og mere.
Enkeltvis kan Køreloen være hævet mere ell.
mindre over Jordsmonnet for at lette
Aflæsningen; der maa da føre en Bro ell. Rampe op til
Ind- og Udkørselsportene. Ikke sjælden haves
ogsaa eet ell. fl. Kornmagasiner paa L.; er
saadanne højere liggende end Loen, maa de
bærende Tømmerforbindelser være stærke nok
for Korndyngernes Vægt, ligesom Magasinet ved
tætte Vægge maa være afgrænset fra det
øvrige Laderum. Tømmerafbindingen i L. maa
være saaledes, at den er saa lidt som muligt
til Hinder for Sædens og Høets Aflæsning,
Anbringelse og senere Synkning. Ladeportene
maa være saa høje og brede, at selv de største
Læs bekvemt kan komme ind igennem dem;
de bygges hensigtsmæssigst som Skydeporte.
Paa Overgangen til de saakaldte Hjælme
staar de L., der har mere ell. mindre aabne
Sidevægge.
(H. D.-P.). A. C-n.
Lade, Benævnelse paa de af
Haandværkslavene i ældre Tid benyttede Skrin, hvori
Lavets Dokumenter, Protokoller, Penge o. s. v.
opbevaredes. I 17. Aarh. samtidig med de tyske
Lavsskikkes Indførelse i Danmark fik L. en
særlig Bet. i Lavsforsamlingerne. Naar L. var
aaben, var det Tegnet paa, at Mødet var
begyndt, og at enhver Støj og Uregelmæssighed
skulde ophøre. Brud paa god Orden og
Ulydighed mod Lavsskraaen og Oldermanden ved
»aaben L.« straffedes da særlig strengt.
Lademester og Ladesvend var
Benævnelsen paa de Mestre og Svende, til hvis
Funktioner det hørte at bestyre og aflægge
Regnskab for Lavets Penge.
R. B.
Lade kaldes i Ydrelæren og
Regionskirurgien den tandløse Del af Underkæben mellem
Hjørnetanden og den forreste Kindtand hos
Hesten. Det er mod L., Bidselet hviler; ganske
vist optages Trykket af dette under alm.
Omstændigheder af Tungen og Læberne, men ved
hensynsløs Brug af Tøjlen, ell. hvis Hesten er
»haardmundet« og »gaar stærkt paa«
(Bidselet), udøves Trykket paa selve L., og da
Underkæbens Rand her er temmelig skarpkantet
og kun dækket af Slimhinden, opstaar der tit
Knusninger, hvorved ikke alene Bløddelene,
men undertiden ogsaa selve Benvævet saares.
(G. S.). F. N.
Lade, Gaard i Strinden Herred, 2 km NØ. f.
Trondhjem, er en stor og i hist. Henseende en
af de mest bekendte Gaarde i Norge. Allerede
før Harald Haarfagre samlede Riget, synes her
at have været Sædet for en af de trønderske
Fylkeskonger med et dertil knyttet Hovedhov
for Asadyrkelsen, efter den Tid var den de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
