- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
282

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamartine, Alphonse de - Lamas - Lamauld - Lamb, Caroline - Lamb, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Med politisk Tendens skrev han sin Histoire
des Girondins
(8 Bd, 1847) som et varmt og
farvet Forsvar for Revolutionens Mænd.
Værket medvirkede ikke lidet til at undergrave
Kongedømmet. Ved at udtale sin oratoriske
Foragt for dette var han med til at forberede
Februarrevolutionen og efter dennes
Fuldbyrdelse selvskreven som Medlem af den
provisoriske Regering, hvis egl. Leder han blev i Kraft
af sin store Popularitet, sit europæisk berømte
Navn, der var en Garanti for Ordenens
Opretholdelse, og sin glimrende Veltalenhed,
hvormed han alene kunde tøjle de ophidsede
Masser. 25. Febr fik han den røde kommunistiske
Fane afvist som et Symbol paa Rædsel og
Blodsudgydelse, og gentagne Gange viste han
i det flg. stor Aandsnærværelse og personligt
Mod. I tre Maaneder, skildrede af ham selv i
Trois mois au pouvoir (1848), var han en
virkelig Folkefører i stor Stil. 6. Marts udsendte han
som Udenrigsminister en Rundskrivelse, der
udtalte, at, skønt Fastholdelsen af Frankrigs
Grænser vilde være Udgangspunktet for
Regeringens Politik, forkastede den dog
Wien-Traktaterne og stillede andre Nationer i Udsigt at
kunne hjælpe dem til deres Frihed og
nationale Uafhængighed. L. blev valgt til
Nationalforsamlingen i 10 Departementer og 10. Maj
optagen i det eksekutive Udvalg; men hans
Alliance med Ledru-Rollin vakte de
Konservatives Mistanke, og Masserne var misfornøjede
med, at han viste nogen fjendtlig Holdning mod
Socialisterne og de Radikale. Hans Yndest
dalede, han ud traadte af Regeringen og fik i
Novbr kun 22000 Stemmer til
Præsidentværdigheden. For at retfærdiggøre sin Politik
forfattede han sin Histoire de la revolution de 1848,
der udkom 1849. Efter Statskuppet 1851 gik
han helt ud af det politiske Liv og skrev
Histoire de la restauration (6 Bd, 1851—53) og
nogle andre Historiearbejder. 1849—51 udgav
han sine Livserindringer Confidences og
Nouvelles confidences, der tjener hans Livsførelse
til lyrisk Selvforherligelse; fl. Brudstykker
udkom særskilt og læstes meget som Noveller:
Raphael (der under Navnene Raphael og
Elvire behandler L.’s og Fru Julie Charles’
Kærlighed), Graziella o. s. v. Ved sin ødsle
Levemaade havde han opbrugt sin Formue og skrev
nu en lang Rk. Godtkøbsværker i Prosa for at
kunne eksistere. Subskriptioner, Lotterier til
Fordel for ham, Indsamlinger o. l. sattes i Gang
baade i Frankrig og i Udlandet. Alligevel
lykkedes det ikke at bringe hans Finanser paa
Fode igen. 1867 doterede Napoleon III ham
ved Lov en Sum paa 1/2 Mill. frcs, hvoraf han
skulde nyde Renterne, saa længe han levede,
og som efter hans Død skulde anvendes til at
dække hans Gæld. Aandelig udmarvet og
sygelig henlevede L. sine sidste Aar. Han havde
selv 1860—66 udgivet sine Œuvres complètes i
61 Bd (13 Bd, ny Udg. 1865—87). Efter hans
Død udkom Mémoires inédits 1790—1815 (1870),
Manuscrit de ma mère (1871), Souvenirs et
portraits
(3 Bd, 1871), Poésies inédites (udg.
af Fru Valentine de Lamartine 1873),
Correspondance (udg. af samme, 6 Bd, 1872—75), A.
de L. par lui-même
1790—1847 (1892). Lettres
à L. 1818—65
(1898). (Litt.: P. Pelletan,
Lamartine [1868]; J. Janin, L., sa vie et ses
œuvres
[1869]; Mazade, L., sa vie littéraire
et politique
[1872]; Ollivier, L. [1874];
Ronchaud, La politique de L., choix de discours
et écrits politiques
[2 Bd, 1878]; Ch.
Alexandre
, Souvenirs sur L. [1884]; Lady
Domvile
, Life of L. [Lond. 1888]; De
Pomairols
, L. [1890]; Chamborand de
Périssat
, L. inconnu [1891]; Reyssié, La jeunesse
de L.
[1892]; E. Deschanel, L. [2 Bd, 1893];
A. France, l’Elvire de L. [1893];
Zyromski, L., poète lyrique;
Quentin-Bauchart, L., homme politique [1903]).
S. Ms.

Lamas, By i Dept Loreto (Peru), 835 m
o. H., V. f. Huallaga, tidligere Midtpunkt for
Jesuitermissionerne, med c. 4000 Indb.
N. H. J.

Lamauld, d. s. s. Vigogneuld, se Uld.

Lamb [£äm], Caroline, Lady, f.
Ponsonby, Komtesse af Bessborough, eng.
Forfatterinde (1785—1828). 1805 blev hun gift med
William Lamb, senere Lord Melbourne. Hun
var senere en Tid Byron’s Elskerinde; men
Forholdet endte med et voldsomt Brud mellem
de to lige lidenskabelige Personer, og hun gav
en hadefuld Skildring af ham i Romanen
Glenarvon, der udkom, da han, skilt fra sin
Hustru, forlod England. Hendes senere
Romaner Graham Hamilton og Ada Reis er mere
beherskede. Hendes Liv var imidlertid fuldstændig
behersket af Mindet om Byron, og hendes Sind
saa ekscentrisk, at hun blev skilt fra sin Mand.
Siden boede hun paa Landet, og da hun
tilfældigvis saa Byron’s Ligkiste blive ført forbi
sin Have paa Vejen til Newstead Abbey,
besvimede hun og var fra den Tid sindssyg.
(T. L.). I. O.

Lamb [£äm], Charles, eng. Essayist og
Kritiker, f. 10. Febr 1775 i London, d. 27. Decbr
1834 i Edmonton. Faderen var Sekretær hos en
af de ledende Advokater Mr. Salt i Inner
Temple (Forholdet mellem dem skildret i: Old
Benchers of the I. T.
, hvor Mr. Lovel er Faderen),
og ved dennes Protektion blev L. optaget i
Christ Hospitalskolen, hvor han var 1782—89,
og hvor han sluttede et nøje Venskab med
Coleridge. Efter endt Skolegang blev han ansat
i South Sea House, hvor hans 12 Aar ældre
Broder John allerede var ansat, men efter to
Aars Forløb fik han Plads i det ostindiske
Kompagnis Tjeneste (India House), hvor han blev
til 1825, da Kompagniet tilstod ham en
rundelig Pension. Da Mr. Salt 1792 døde kom
Familien, der foruden Faderen og Moderen bestod
af Charles og den 10 Aar ældre Søster Mary,
i trange økonomiske Kaar; om nogen Hjælp fra
Broderen John, en elskværdig Egoist med
kunstneriske Anlæg var der aabenbart ikke
Tale. Tilbøjelighed til Sindssyge var arvelig i
Faderens Slægt, og i Vinteren 1795—96 fik L.
et mindre Anfald, hvorfor han tilbragte nogle
Uger paa en Anstalt i Hoxton. Anledningen til
dette Anfald synes han selv at tilskrive sin
Forelskelse i den skønne Alice W-n, som vi møder
rundt om i hans Produktion. Han havde mødt
hende allerede som Barn, naar han tilbragte
sine Ferier i Hertfordshire hos Mormoderen
Mrs. Field paa »Blakesmoor«. Om hans Kærlighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free