Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langaard, Mads Ellef - Langanes - Langarmede Aber - Langbehn, Julius - Langbein, August Friedrich Ernst - Langbeinit - Langben - Langben Rise ell. Risker - Langberg, Emily - Langberg, Juliane Fredrikke - Langberg, Ludvig Christian - Langbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det rask fremover. I Kria etablerede han
derpaa en Engrosforretning i Korn og Fedevarer
og grundlagde 1858 det senere saa mangesidige
Firma M. L. & Co. 1859 gik han i Vej med
det efter Datidens Forhold i stor Stil
planlagte »Frydenlund Bryggeri«, der trods mange
Vanskeligheder i Beg. ved L.’s uopslidelige
Energi og Forretningstalent inden ret mange
Aar blev et af Landets største Foretagender i
sit Slags. Det var det første Bryggeri i
Nordeuropa, der oparbejdede en større Eksport til
oversøiske Tropelande. 1875 tog L. ledende
Andel i Oprettelsen af Follum Træsliberi ved
Hønefos, der blev en af Landets betydeligste
Fabrikker for mek. Træmasse. 1876 anlagde han
Lillehammer Dampsav og Høvleri. Ved Siden
af disse omfattende Forretninger stod han i en
Aarrække som Formand i Direktionen for
Drammens Jernstøberi og mek. Værksteder,
deltog i Direktionen af Brandforsikringsselskabet
»Norden«, af hvilket han var Medstifter, og i en
Række andre Direktioner af forsk. Art;
desuden drev han i ikke ubetydelig Udstrækning
Skibsrederi og Skovbrug og var Parthaver i
talrige industrielle Anlæg. Han erhvervede ved
denne mangeartede Forretningsvirksomhed en
efter norske Forhold betydelig Formue. Meget
af denne anvendte han til velgørende Formaal.
En Flerhed af de af L. grundlagte industrielle
Foretagender blev fortsat af hans to Sønner,
ovenn. K. C. L. og Karsten Emil L. (1856—1910).
(K. V. H.). Wt. K.
Langanes [’laŋ.ga’næs], det nordøstligste Næs
paa Island; det har en Længde af 50 km og
strækker sig med en skarp Spids (Fonturinn)
ud mod Havet. Ved Thistil-Fjorden adskilles L.
fra Islands nordligste Halvø Melrakkasljetta,
er i Modsætning til denne meget bjergfuldt og
begrænses paa alle Sider af stejle, 60—100 m
høje Klipper, hvori en Mængde Søfugle har
deres Reder. Den sydøstligste Del bestaar af Tuf
og Brecciefjelde med skarpe Toppe, der i
Gunnólfsvikurfjall hæver sig til 720 m. Den
grønlandske Drivis lægger sig ofte her tæt op til
Kysten og kan hindre Skibsfarten til
Nordkysten; Vejrliget er ofte raakoldt og Taager
hyppige. Havet uden for L. er meget fiskerigt,
og om Sommeren søger en Mængde Fiskerskibe
af forsk. Nationer hertil.
Th. Th.
Langarmede Aber (Hylobates), d. s. s.
Gibboner. Se Menneskeaber.
Langbehn [’laŋbe.n], Julius, tysk Forf.
(1851—1907), vakte stor Opsigt med sin 1890
udgivne Bog »Rembrandt als Erzieher«, der
blev levende diskuteret. Til Gengæld blev hans
anden og sidste Bog »40 Lieder von einem
Deutschen« en stor Skuffelse. (Litt.:
Cornelius Gurlitt i »Die Zukunft« [1907]).
Langbein [’laŋba^in], August Friedrich
Ernst, tysk Forf. (1757—1835), var Jurist og
blev »Censor for den skønvidenskabelige Litt.«,
et Embede, som han beklædte til sin Død. I sine
Digte (»Gedichte«, 1788, »Neue Gedichte«, 1812
og 1823), samt i »Schwänke« (2 Bd, 1791—92)
slog han ind paa en humoristisk
Fortællertone, som minder om den folkelige Ballade, men
tillige er stærkt frivol. Hans Skr var i lang
Tid en yndet Læsning, ligesom hans
humoristiske Romaner og Noveller (»Thomas
Kellerwurm«, »Magister Zimpels Brautfahrt«).
»Sämtliche Schriften« (31 Bd, 1835—37; 2. Opl., 16
Bd, 1841).
(C. A. N.). C. B-s.
Langbeinit, et saltagtigt Mineral, sammensat
K2SO4,2MgSO4, der er fundet i Form af
regulære, farveløse Krystaller forsk. Steder i de
Preuss. Saltlejer.
O. B. B.
Langben, se Erik Langben, S. 417.
Langben Rise ell. Risker (ɔ: den
langbenede Jætte), i Kæmpevisen Kong Diderik og
hans Kæmper (Danmarks gl. Folkeviser Nr 7)
en Jætte, som fældes af Vidrik Verlandssøn.
H. El.
Langberg, Emily, norsk Malerinde, f. i
Kria 8. Apr. 1851. En Aarrække af sin Ungdom
tilbragte hun i Hamburg, hvor hun først 1889
hos Prof. Carl Oesterley begyndte sin
Uddannelse, som i 1890’erne blev fortsat i Kria hos
Erik Werenskiold og Eilif Peterssen, senere hos
Harriet Backer samt c. 1895 i Paris hos
Delécluze. Hun arbejdede foruden i Olie meget i
Akvarel, har malet Landskaber fra Norge og
fremmede Lande, Stillleben og farvefine,
stemningsfulde Interiører. Foruden i fl. norske og
tyske Kunstforeninger (Separatudstilling i Kria
Kunstforening 1909) udstillede hun paa en
international Udstilling i Hamburg 1896, paa
Bergen-Udstillingen 1897 samt efter 1892 hyppig
paa Statens aarlige Udstillinger i Kria.
C. W. Sch.
Langberg, Juliane Fredrikke, norsk
Malerinde, f. i Kria 15. Juli 1856. Først 1887
begyndte hun sin kunstneriske Uddannelse og
studerede i Kria først hos Landskabsmaleren
Herman Anker, senere i længere Tid hos Gerh.
Munthe og Harriet Backer samt hos Eilif
Peterssen og Erik Werenskiold. Vinteren 1894
studerede hun i Paris hos Delécluze, modtog
stærke Indtryk af de gl. Mestre og berejste i
Studieøjemed Holland og Belgien samt 1901
Italien. Interiøret med accentueret Lysvirkning
er hendes særlige Arbejdsfelt, hvor hun har
udført ret fine Ting. Hun har udstillet paa
Statens aarlige Udstillinger i Kria fra 1891,
paa enkelte internationale Udstillinger i
Udlandet, paa Charlottenborg i Kbhvn samt paa
Sthlm’s Udstillingen 1897. Separatudstillinger i
Kria 1907 og 1909.
C. W. Sch.
Langberg, Ludvig Christian, norsk
Læge og Sindssygeasyldirektør, f. i Stavanger
18. Septbr 1851, cand. med. 1877. Efter at have
virket som Kommunelæge var L. 1884—93 ansat
som Reservelæge ved Gaustad Asyl. Direktør
for Bergens kommunale Sindssygeasyl paa
Neevengaarden 1894—1915.
J. S. J.
Langbold er saare gammelt her til Lands,
og saa alm., saa »at spille Bold« i mange Egne
kun er L. Til Spillet anvender man en lille
Bold af en Barnehaands Størrelse, der kan
fattes med een Haand, en L. Denne forfærdiges
i Alm. saaledes, at man omkr. et Stykke Kork
e. l. svøber Klude, ombinder disse stramt med
Garn, og oversyr det hele med forskelligfarvet
Uldgarn i brogede Felter. Naar man anvender
Spillet i Skolen, benyttes nu ofte en Tennisbold.
Spillepladsen skal, naar Børn leger,
have en Udstrækning i Længden af 25—30 m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
