- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
408

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Julius Henrik - Lange, Karl Ernst Philipp - Lange, Konrad - Lange, Ludwig (Arkitekt) - Lange, Ludwig (Filolog) - Lange, Otto Vincent - Lange, Samuel de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og halv udført Stand, men sammenredigeredes
i en stor, smuk Udg. 1899 ved P. Købke.

Som en mægtig Torso, udført af en Mesters
Haand, gaar L.’s afbrudte Livsværk til
Eftertiden. Man følger igennem det, hvorledes
Menneskefiguren i Kunsten fra en blot
rumopfyldende Genstand, der hensættes i stiv Urørlighed
(herom formulerede L. en betydningsfuld
»Frontalitetens Lov«), efterhaanden mere og mere
naar til fri Naturmæssighed i Stilling og
Bevægelser; hvorledes Figuridealet forandrer sig
med hele Kulturudviklingen; hvordan den
individuelle Menneskefigur træder ud af
Almentypen; og hvordan endelig efterhaanden den
kristelig moderne Kulturudviklings hele
Spiritualisme undergraver Sansen for
Menneskelegemet som saadant og tager Billedkunsten i
Tjeneste blot som Illustration for, hvad Ordets
Kunst egl. fuldt saa godt kunde udtrykke. Paa
fl. Hovedpunkter vil L.’s Syn ganske vist
forekomme mange ensidigt, men baade udviser
Værkets Enkeltpartier en saa sjælfuld Indlevelse
i Kunstværker, en saa plastisk Karakteristik,
som man i hele den kunsthistoriske Litt.
sjælden finder Mage til, og tillige har sikkert L.’s
store filos. Udsyn over Kunstens hele
Udvikling indvundet visse væsentlige Sandheder for
Eftertiden, som vil blive staaende. Fuldt saa
meget som det store Værk vil i øvrigt L.’s
mange ovenn. monografiske Afh. bære hans Navn
til Efterslægten (»Udvalgte Skr«, I—III, 1900).
Essays som de omi »Michelangelo og Marmoret«
ell. Correggio ell. Monografier som de om
»Haanden paa Brystet«, »Den opadvendte
Ansigtsstilling«, »Den skrævende Stilling« bæres
frem af den sjældneste Oprindelighed i
Kunstanskuelsen, som skyder al »Litteratur« til Side
og Ansigt til Ansigt med Kunstværket føler sig
ind i dets Livsindre (mindre i de rene
Formproblemer) med den sikreste Intuition. Desuden er
Fremstillingen og Stilen prægede af et eget
Mesterskab, som gør L. til en af den danske
Litt.’s betydeligste Prosaister: en personlig
Gedigenhed giver hver Sætning Vægt og
Lødighed, en naturlig Adel meddeler hele Talen
en fri, storladen Fornemhed og tillige den
jævneste Menneskelighed, som aldrig bliver
smaalig i det smaa og aldrig taber Fodfæste,
hvor han færdes i Højden. — Ogsaa uden for
sit Fagomraade har L. i enkelte, spredte Afh.
(f. Eks. kontra Leonora Christina) givet
originale Bidrag til hist. Psykologi, som under
alle Former maaske egl. var hans
Interessesfære. Endelig har han skrevet fl. Lystspil
(»Kunst og Politik«, 1886), af et eget lystigt Vid.
Han har grundlagt Afstøbningssamlingen i
»Statens Mus. for Kunst«. En Hjertelidelse gjorde
pludselig Ende paa L.’s Liv. Han staar i
moderne dansk Aandsliv for sig selv i fri,
storskaaren Menneskelighed og i dyb, human
Dannelse. (Litt.: Et interessant Indblik i L.’s
Ungdomsudvikling giver G. Brandes i Bogen
om J. L. 1898; Vilh. Andersen, »Goethe«,
II).
V. V.

Lange, Karl Ernst Philipp, tysk
Romanforfatter under Pseudonymet Philipp
Galen
(ell. Doktor Nagel), f. i Potsdam
21. Decbr 1813, d. smst. 20. Febr 1899. Han
studerede Medicin 1835—39, men beskæftigede
sig samtidig med litterære og hist. Studier.
Som Militærlæge deltog han i Felttoget imod
Danmark 1849. 1857 blev han Stabslæge og tog
sin Afsked 1878. Som Romanforfatter gav
han Scener af det moderne sociale og hist.
Liv og lagde Vægt paa spændende Fremstilling.
Hans Romaner blev i 1860’erne og 1870’erne
meget læst i Danmark, og de fleste af dem er
oversat paa Dansk. De betydeligste er: »Der
Inselkönig«, »Der Irre von St James«, »Fritz
Stilling«, »Der Strandvogt von Jasmund«, »Der
Alte vom Berge«, »Jane, die Jüdin«.
(C. A. N.). C. B-s.

Lange, Konrad, tysk Medaillør, f. 1806,
d. 1856 i Wien, Hofmedaillør og Møntgravør i
Athen, har bl. a. udført 12 Medailler fra den
nyere gr. Historie o. a. Medailler fra
Grækenland. Af Bronzemedaillen »Dronning Amalie af
Grækenland« ejer Nyt Carlsberg, Glyptotek et
Eksemplar.
A. Hk.

Lange, Ludwig, tysk Arkitekt, f. i
Darmstadt 22. Marts 1808, d. i München 31. Marts
1868, en af Gärtner’s Efterfølgere, opholdt sig
som ung nogle Aar i Grækenland, hvor han
blev ansat som Tegnelærer ved Gymnasiet i
Athen, men allerede 1838 vendte han tilbage
til München, hvor han 1847 blev Prof. ved
Akademiet. Bl. hans udførte Arbejder kan
nævnes Mus. i Leipzig (1858), og det arkæol. Mus.
i Athen (1866).
(E. S.). C. A. J.

Lange, Ludwig, Filolog, f. i Hannover 4.
Marts 1825, d. 18. Aug. 1885. Han blev
ekstraordinær Prof. i Prag 1853, ordinær Prof. 1855,
i Giessen 1859 og, i Leipzig, 1871. Af hans Skr
mærkes »Römische Alterthümer« (3 Bd, 3. Opl.
1876—79), »Der homerische Gebrauch der
Partikel εί« (2 Bd, 1872—73), »Die Epheten und der
Areopag vor Solon« (1874). Efter hans Død
samledes hans mindre Skr og Afh. under
Titlen »Kleine Schriften aus dem Gebiete der
klassischen Alterthumswissenschaft« (2 Bd 1887).
H. H. R.

Lange, Otto Vincent, norsk Politiker, f.
paa Jevnaker 30. Novbr 1797, d. i Arendal
4. Novbr 1870, blev Student 1814, studerede
derefter i nogen Tid Teologi, men tog aldrig
Eksamen. 1823 blev han Bestyrer af Arendals
Middel- og Realskole. Da han mente sig
tilsidesat ved Besættelsen af Rektoratet ved
Trondhjems Katedralskole, gik han 1834 over til
Toldetaten, idet han udnævntes til Toldkasserer i
Arendal. Repræsenterede Arendal og Grimstad
paa alle Ting i Tidsrummet 1833—54, blev i det
sidstnævnte Aar Statsraad og Chef for Finans-
og Tolddepartementet, hvilken Stilling han
beklædte til 1863. Han var Formand i den
norsk-svenske Unionskomité af 1865, men fritoges for
Hvervet, før Arbejderne tog deres Beg. Han
indlagde sig Fortjenester som Medlem af den
1839 nedsatte Toldkomité.
(O. A. Ø.). K. F.

Lange, Samuel de, holl. Musiker
(1840—1911), studerede Musik i Tyskland og
uddannede sig særlig til Orgelvirtuos, i hvilken
Egenskab han 1863 blev Lærer i Rotterdam ved
»Maatschappij tot bevordering van Toonkunst«.
Senere virkede L. i lgn. Stillinger i Basel og
Köln og i Haag, fra 1893 til sin Død ved
Stuttgarts Konservatorium. L. har skrevet en Række
Orgelsonater, en Symfoni, en Cellokoncert, et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free