- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
409

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Samuel de - Lange, Sven - Lange, Thomas - Lange, Thor Næve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oratorium og en Del Kammermusik. — Hans
Broder Daniel de L. (1841—1918),
uddannedes ligeledes som Orgelspiller, ansattes som
Lærer ved en Musikskole i Amsterdam og var
derhos Leder af forsk. Sangforeninger; han
har Fortjenesten af at have genoptaget den
gammel-nederlandske a-cappella-Musik og har
komponeret Symfonier, Kantater, en Opera, en
Cellokoncert og Sange.
W. B.

Lange, Sven, dansk Forf., Søn af ovenn.
C. G. L., f. 22. Juni 1868 i Kbhvn. Han blev
Student 1887 og boede fl. Aar i Udlandet: i
Paris (1893—95), i München (1895—97) — her
knyttet til det tyske Vittighedsblad
»Simplicissimus« — samt i Italien (1898—99). Tidlig
begyndte hans journalistiske Virksomhed i Bladet
»Politiken«, og gennem snart en Menneskealder
har han, som litterær Kritiker og Dramaturg
i dette for en stor Dannelseskreds
toneangivende Blad øvet en virkelig Magt paa
Bogmarkedet og i Teaterverdenen — i visse
Maader en Arvtager af Edv. Brandes —, ved sin
nedarvede Dannelse, sin levende Kunstinteresse
og betydelige Kunstforstand vel udstyret til
Kritik, men en Litteraturpolitiker og
Teaterpolitiker paa en Hals. Samtidig har han
imidlertid, siden han debuterede med »Engelcke og
andre Fortællinger« (1893), udfoldet et rigt
Forfatterskab. Dels en stor Række Skuespil: »En
Martyr« (1896), »Kærlighedens Narre« (1897),
»Iris ell. den usaarbare Frue« (s. A.), »De stille
Stuer« (1902), »En Forbryder« (s. A.),
»Kvindelykke« (1903), »De Umyndiges Røst« (1906), »En
Digters Kærlighed« (1907), »Samson og Dalila«
(1908), »Fru Maja’s Hævn« (1912), »Pressen«
(s. A.), »Kærligheden og Døden« (1914) o. a.
De fleste af dem er blevne opført, men kun
enkelte af dem har haft noget videre Held med sig
paa Scenen. En vis urolig Paavirkelighed og
alt for meget Kendskab til moderne Teater og
Drama har givet mange af Skuespillene en noget
tillavet og eksperimenterende Karakter, i Beg. i
Retning af det grotesk-symbolistiske og
ironisk-dialektiske, senere i Retning af krasse
Filmeffekter. Men der er baade vittig Ironi,
kultiveret Livsforstaaelse og fin Poesi i fl. af
Skuespillene; de er virkelig Tilløb til den moderne
Sjæls Tragikomedie, men uden rigtig skabende
Kraft og Fylde, uden solidt scenisk Tømmer.
Ved Siden heraf har L. dyrket Fortællingen. En
stor Roman, »Hjertets Gerninger« (1901) og et
Par Noveller (»Sommerleg« [1902], »Barnets
Gave« [1908] og »Fru Gerda og hendes Moder«
[1915]) giver meget intimere og personligere
Udtryk for L.’s digteriske Livsholdning og
Livssyn end Dramerne; megen dyb Eftertanke og
fin Følelse er her formet i en sikker, fornem,
stilfærdig Kunst.
V. V.

Lange, Thomas, dansk Forf., f. i Kbhvn
30. Novbr 1829, d. i Lyngby 25. Aug. 1887. Kun
et halvt Aar gl kom L. i Huset hos en
Morbroder, der var Præst i Ho ved Varde, og af
Friluftslivet her, i en ejendommelig, ensom Natur,
som han selv mener har været bestemmende
for hans hele Udvikling, er hans bedste
digteriske Frembringelser prægede; Ho var og blev
for ham »Eventyrets Land«. I en Alder af 11
Aar kom han ved Morbroderens Forflyttelse til
Ringkøbing og sattes 1842 i Latinskolen i
Viborg, hvor han atter fandt en »stor« og »stille«
Natur, og hvor han i Rektoren, den fintdannede
F. C. Olsen (Poul Møller’s Biograf) og
Overlærer Emil Wolle (senere optraadt som Forf.)
vandt sig forstaaende Venner. 1848 blev han
Student og levede, pekuniært uafhængig stillet,
et frit sorgløst Studenterliv uden at trykkes af
Tanken om en Embedseksamen. 1857 tog han
teol. Attestats, men benyttede den aldrig til at
søge præstelig Virksomhed, ikke p. Gr. a. nogen
Uoverensstemmelse med Folkekirkens Lære,
men fordi han overhovedet ikke kunde tænke
sig at være bunden til nogen som helst
regelmæssig Gerning. Hans først udgivne Smaabøger
(»I Ungdommen« [1858], »Smaaskitser« [1860] og
»Poetiske Naturer« [1862]) gik temmelig
upaagtede hen, og det var først »Eventyrets Land«
(1865, 3. Opl. 1880), der vakte Opmærksomheden
for ham. I dette »Billede af Livet og Naturen
ved Blaavandshuk« har han ud fra
Barndomsminderne om Ho skabt et i høj Grad
ejendommeligt, ægte digterisk Værk, hvori han — som
ogsaa i sine senere Arbejder —
kristelig-panteistisk betragter og behandler Naturen som et
levende Hele, der har Sjæl, og af hvilket
Mennesket derfor ogsaa kan paavirkes, saa at det
kommer til at staa ufrit. 1870 udkom »Aaen og
Havet« (2. Opl. 1872), der skildrer
Naturbestemthedens dæmoniske Magt over Moder og Søn, og
1872 »Romantiske Skildringer«, hvori findes en
saadan fuldendt Perle af Natursymbolik som
»De faldende Blade«. Bl. L.’s flg. Arbejder, der
gennemgaaende ikke staar paa Højde med de
første, kan nævnes: »De lyse Nætter« (1875),
»Af Livet og Naturen« (1876), »Et Symposion«
(1877) og »Nyt Liv« (1879). Allerede her
mærkes det — hvad der bliver end mere
fremtrædende i hans senere Bøger — at Figurerne er
konstruerede efter et forud lagt Skema, der
ikke tillader dem at handle og udvikle sig frit,
Fortællingerne falder i det brede, og Valget af
Emne er bundet inden for samme snævre Kreds.
L. ligger begravet paa Kirkegaarden i Lyngby,
hvor Venner har rejst et af Lorens Frølich
tegnet, smukt Monument over ham.
(S. Bz.). J. Cl.

Lange, Thor Næve, dansk Forf. og
Oversætter, f. 9. Apr. 1851 i Kbhvn, d. 22. Febr 1915
i Rusland, tog filologisk Embedseksamen 1874
og kom straks efter, ved tilfældige
Omstændigheder, til Rusland, hvor han blev Lærer i de
klassiske Sprog ved forsk. Institutter i Moskva.
Her levede han siden til sin Død, gift med en
Russerinde og beklædende Stillingen som dansk
Konsul. Med stor Kærlighed hang han
imidlertid stadig fast ved Danmark og dansk Sprog,
og ligesom han i Tidens Løb i hele sin
Aandsdannelse blev en interessant Krydsning af
russ.-slavisk og germansk-nordisk Kultur, saaledes
blev han i dansk Litt. en fin og poetisk Tolk
for russ. Digtning og i det hele for slavisk
Aandsliv. Han har givet smukke
Rejseskildringer (»En Maaned i Orienten«, 1887),
Karakteristikker af russ. Forf. (Wesna 1886, A. Tolstoj,
Doktordisputats 1894), men navnlig har han
overført slavisk Lyrik, især Folkeviser, paa
Dansk i den stemningsfuldeste og klangreneste
Gengivelse. Hans Samlinger »Fra fremmede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free