- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langgaard, Rud Immanuel - Langgaard, Siegfried Victor - Langgevind - langgriflet - langhalede Dekapoder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Foss, fik han Musikken i Vuggegave og vakte
allerede som Barn Opmærksomhed ved sine
udpræget musikalske Evner. Kun 12 Aar gl
debuterede han som Orgelspiller ved en egen
Koncert i Marmorkirken i Kbhvn. Som Komponist
gik han tidligt i Lære hos C. F. E. Horneman
og Johan Svendsen; senere studerede han som
ganske ung nogle Aar i Berlin, hvor han 20
Aar gl med stor Honnør fik sin første Symfoni
opført af det filharmoniske Orkester. Siden har
han udviklet en betydelig Komponistvirksomhed
med store Orkesterværker af symfonisk
Indhold, fremdeles Kammermusik og Sange,
opførte baade herhjemme og i Tyskland og
Sverige og Norge. 1916 rejste han paa det
Ancker’ske Legat til det sydlige Udland og 1921 paa
Studieophold til Tyskland, Holland. Østerrig
og Italien.
A. H.

Langgaard, Siegfried Victor, dansk
Pianist og Komponist, f. 13. Juli 1852 i Kbhvn,
d. 5. Jan. 1914, blev Student og uddannedes i
Klaverspil af Neupert, i Teori af J. C. Gebauer.
Fra 1873 gennemgik han Konservatoriet, ved
hvilket han 1881 blev ansat som Lærer i
Klaverspil, i Somrene 1878 og 1879 havde han søgt
yderligere Uddannelse hos Liszt i Weimar. Han
har skrevet en Klaverkoncert, nogle Hæfter
Klaverstykker og Sange.
S. L.

Langgevind, Se Fittings.

langgriflet (Blomst), se Bestøvning,
S. 120.

langhalede Dekapoder (Makrura) danner
sammen med Krabberne (Brachyura) eller de
korthalede Dekapoder de to store Afdelinger
inden for Dekapoderne. De l. D. er i Alm.
karakteriserede ved, at Skjoldet er kortere end
Bagkroppen, og ved, at det fortil løber ud i
en Torn (Rostrum), hvis Længde kan være
forskellig. Øjestilkene er ikke anbragte i særlige
Øjehuler; som oftest er begge Par Antenner
lange og 2. Pars Eksopodit (se Krebsdyr)
som oftest omdannet til et stort Skæl (Squama).
3. Par Kæbefødder er ikke som i Alm. hos
Krabberne brede og flade, men cylindriske og
smalle. De hunlige Kønsaabninger ligger paa
3. Par Brystbens Hofter, de
hanlige paa 5. Pars.
Bagkroppen er i Alm. ikke slaaet ind
under Brystet. Af de 6 Benpar
paa Bagkroppen afviger 1.
Benpar altid fra de øvrige; de kan
mangle alle, men dette er dog
undtagelsesvis; naar visse
Former af Gruppen Anomala
undtages, danner 6. Par ved sin
brede og flade Form sammen
med sidste Haleled den store
Svømme- eller Halevifte, vel
kendt hos Hummer- og Flodkrebs. De l. D.
kan inddeles i flg. Grupper: I Anomala, II
Thalassinidea, III Scyllaridea, IV Astacidea, V
Stenopidea, VI Penæidea. og VII Caridea.

I. Anomala indbefatter en Del meget
ejendommelige Krebsdyr, bl. a. karakteriserede ved,
at 5. Benpar i Alm. er svagt udviklet og
hverken uddannet som Gangben ell. Svømmeben,
ligesom det heller ikke spiller nogen Rolle ved
Fødens Erhvervelse. Foruden
Paguriderne (Eremitkrebsene, s. d.) og
Lithodiderne (se Troldkrabber) hører herhen endnu
3 andre ved Danmarks Kyster enten aldeles
ikke ell. kun svagt repræsenterede Grupper.
Familien Hippidæ indbefatter tropiske, smaa,
gravende l. D., karakteriserede ved brede 3. Par
Kæbefødder, ved at sidste Bagkropsled (Telson)
er langt og dolkformet, og ved at 1. Par
Brystben ikke bærer Klosakse. En af de bedst kendte
Former, Hippa talpoida ell. den
muldvarpelignende Hippa, graver sine
Huller paa de nord- og
sydamerikanske sandede
Kyster, er her yderst alm.
og anvendes af Fiskerne
som Agn. Kindbakkerne,
der jo ellers hos
Dekapoderne er kraftige
Tyggeapparater, er her bløde og
bladagtige; Tarmkanalen
findes altid fuld af Sand,
og Føden menes
udelukkende at bestaa heraf,
idet Dyret da lever af de
med Sandet blandede
Næringspartikler, medens Sandet selv atter
gaar ud af Tarmkanalen. Familien
Porcellanidæ indbefatter krabbelignende, brede, flade
Former med Bagkroppen slaaet ind under
Brystet og med flade 1. Par Brystben og Klosakse.
Det er Kystformer, der væsentlig hører de
tropiske Have til og lever under Sten, Svampe og
Koraller; p. Gr. a. deres krabbelignende Ydre
henførtes de tidligere til Brachyurerne.

Fam. Galatheidæ er karakteriseret ved det
tværstribede Brystskjold, den brede, kun svagt
krummede Bagkrop med stor, veludviklet
Svømmevifte; de 4 forreste Par Brystben er ofte
meget lange, sidste derimod spinkelt og svagt.
Galatheerne er hovedsagelig Dybhavsformer;
adskillige er bragte op fra en Dybde af 4000 m,
mange stikker Bagkroppen ind i tomme
Snegleskaller, der fastholdes ved 5. Par Brystben;
inden for de danske Have optræder kun faa
Arter.

II. Gruppen Thalassinidea er karakteriseret
ved det korte, sammentrykte Skjold, den lange,
smalle, tynde og ofte meget bløde Bagkrop.
Forreste Par Brystben er store, endende med
Klosakse. Familien, der tæller faa Slægter med
faa Arter, er ved Danmarks Kyster
repræsenteret med enkelte Former. De fleste Arter
graver sig ofte meget dybe Gange i
Sandbredderne. Hovedslægterne er Callianidea med
Gællebuske paa de 4 sidste Par Bagkropsfødder,
Callianassa, Thalassia og Gebia.

III. Gruppen Scyllaridea, se Palinuridæ.

IV. Gruppen Astacidea indbefatter Former,
karakteriserede ved, at 1. Par Antenner bærer
2 mangeleddede Svøber, 2. Par Antenners
Eksopodit udviklet som Skæl (Squama). De første
3 Par Ben bærer Kløer, 1. Benpars er det
stærkeste. Gællerne er vel udviklede, og 1.
Bagkropssegment bærer næsten altid Lemmer.
— Til denne Gruppe hører 4 Familier.
Eryontidæ indbefatter foruden en fra Liasformatiorten
kendt Form, Eryon, tillige nogle enkelte meget

Fig. 1.<bHippa talpoida.
Fig. 1.

Hippa talpoida.


Fig. 2.<bUroptychus insignis<b(Fam. Galatheidæ).
Fig. 2.

Uroptychus insignis

(Fam. Galatheidæ).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free