- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - langhalede Dekapoder - Langhalm - Langhalse - Langhans, Ernst Friedrich - Langhans, Friedrich Wilhelm - Langhans, Karl Gotthard og Karl Ferdinand - Langhemarcq

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ejendommelige, ofte blinde Dybhavskrebsdyr
(Polycheles, Pentacheles, sidstnævnte med Kløer
paa alle Par Brystlemmer, o. a.). Fam.
Nephropsidæ indbefatter af kendte Former
Hummer, Bogstavhummer (se Hummer),
Fam. Potamobiidæ Flodkrebsene (Europa,
Asien) Potamobia (Astacus) fluviatilis og
Cambarus (Nordamerika, se Flodkrebs). De to
sidstnævnte Familier forenedes tidligere til
Familien Astacidæ. Fam. Parastacidæ indbefatter
en Del Flodkrebsene nærstaaende
Ferskvandsformer, afvigende fra disse særlig m. H. t.
Gæller og Bagkrop og indskrænkede til den
sydlige Halvkugle. Fam. tæller 6 Slægter,
udbredte over stærkt begrænsede og langt fra
hinanden liggende Lokaliteter paa den sydlige
Halvkugle (Madagaskar, Brasilien, Ny Zeeland,
Australien). Om Grupperne V Stenopidea, VI
Penæidea og VII Caridea, se Rejer. (Litt.:
se Dekapoder og Krebsdyr).
C. W.-L.

Langhalm, Halm, tilberedt i forsk. tekn.
Øjemed, dog mest til Tagdækningsmateriale.
Maalet er at faa de længste og stiveste Straa
samlede i Knipper — Langhalmskærve ell.
Langhalmsdukker, saaledes at de
ligger tæt og parallelt sammen og er fuldstændig
rentærskede. Allerede under Indhøstningen maa
man have for Øje, hvad der af Sæden skal
bruges til L., idet man ved Opbindingen maa sørge
for heraf, at faa særlig godt og regelmæssig
bundne Neg. I øvrigt foregaar den senere
Fremstilling af L. noget forsk. i de forsk.
Landsdele; men Hovedsagen er dels at faa tærsket
fuldkommen rent, for at ikke tilbageværende
Kerner skal spire, efter at L. er lagt paa Taget,
ell. hidlokke Fuglene, som da ødelægger Taget
ved at hakke i det, dels at faa Halmen saa
renstraaet, ubeskadiget og stiv som muligt.
Tærskningen sker som oftest ved Plejl; efter
Tærskningen samles Straaene i Bundter, som
da rives rene for de kortere, blødere og
brækkede Straa paa en Langhalmsrive ɔ: en
kort Rive uden Skaft, der kiles fast i en Væg,
saaledes, at de c. 30 cm lange Tænder vender
opad; herigennem trækkes saa Straabundterne
saa længe, til alt uredet Straa er revet fra.
Fl. Bundter sammenbindes til Kærve af den
ønskede Størrelse, og disse Kærve faar
derefter en Eftertærskning for at fjerne de sidste
Kerner. Herfra Udtrykket: »at tærske L.« paa
en Ting som Udtryk for en udtværet ell.
ørkesløs Udvikling. Man kan ogsaa faa L. fra de
saakaldte Bredtærskere, hvis Tromle er saa
bred, at Sæden kan lægges i paa tværs.
Ligeledes har man særlige
Langhalmsmaskiner til at fremstille L. Det er en hul
Tromle, udvendig besat med lange tynde
Tænder, som under Rotationen afriver Kerner
og til Dels Vipper af de Sædneg, som lægges
hen over Tromlen, medens man holder igen ved
Rodenden. Mange Steder anser man det dog
for uheldigt, at Vippen rives af, naar L. skal
anvendes til Tag. Rug er den Sædart, der
oftest bruges til L.; men L. kan ogsaa godt
fremstilles af Hvede og Havre, naar disse Sædarter
er voksede tilstrækkelig lange, derimod er Byg
for blødt i Straaet dertil. Foruden til Tag
benyttes L. til Fremstillingen af Halmbaand,
Halmmaatter, navnlig til Drivbænke og
Drivhuse o. a. l.
(H. D.-P.). A. C-n.

Langhalse, se Rankefødder.

Langhans, Ernst Friedrich, schweizisk
protestantisk Teolog (1829—80). Efter at have
virket nogle Aar som Præst blev han 1871
Prof. i Bern. Han og hans Broder Eduard L.
kæmpede for den liberale Retning, stiftede 1866
en liberal Reformforening og udgav 1866—69
»Reformblätter«. Bl. hans Skr nævnes »Das
Christenthum u. seine Mission im Lichte der
Weltgeschichte« (1875).
A. Th. J.

Langhans, Friedrich Wilhelm, tysk
Musikforfatter, (1832—92), var Elev af
Leipzig-Konservatoriet, hvor han navnlig under Ferd.
David lagde sig efter Violinspil. Senere opholdt
L. sig tvende Gange i længere Tid i Paris,
den første Gang for at studere under Alard.
1869 tog L. Doktorgraden i Heidelberg og levede
derefter i Berlin som Lærer i Musikhistorie,
fra 1881 ved Scharwenka’s Konservatorium. L.’s
Kompositionsvirksomhed har ikke efterladt sig
synderligt Spor. Som Musikforf. har L. derimod
vundet et bet. Navn, navnlig ved sin »Gesch.
der Musik des 17., 18. u. 19. Jahrhunderts«
(2 Bd, 1882—87), der fremkom som en
Fortsættelse og Afslutning af Ambros’ berømte
Musikhistorie, og som uden at besidde dennes
Selvstændighed ell. videnskabelige Bet. udmærker
sig ved Grundighed, Overskuelighed og klar
Fremstilling. Desuden skrev L. »Das
musikalische Urtheil« (1872), »Die königliche
Hochschule für Musik in Berlin« (1873) og
»Musikgeschichte in zwölf Vorträgen« (1878).
W. B.

Langhans, 1) Karl Gotthard, tysk
Arkitekt, f. 1733 i Landeshut i Schlesien, d. 1.
Oktbr 1808 ved Breslau, blev 1755 Overbygmester
i Breslau, hvor han foruden adskillige
Privathuse opførte det Hatzfeld’ske Palæ (senere
Regeringsbygning) og et Teater. 1786 kaldtes han
af Frederik Wilhelm II til Berlin for at lede
den indre Udstyrelse af Operahuset; i Berlin
blev hans Hovedværk Brandenburger-Thor
(1793), i nyklassisk Stil, komponeret som
Propylæer, med slanke doriske Søjler og med en
rom. Triumfvogn over Attika’en.
Herkules-Broen 1792, det anatomiske Amfiteater ved
Veterinærskolen, Fuldendelsen af Marmorpalæet
ved Potsdam, Anlægget af Chausseen fra
Berlin til Steglitz, den første i Preussen, er
ligeledes hans Arbejder.

2) Karl Ferdinand, tysk Arkitekt,
ovennævntes Søn, f. 14. Jan. 1781 i Breslau, d. 22.
Novbr 1869 i Berlin, uddannedes under
Faderen og Schinkel, og vedblev senere at arbejde
i nyklassisk Stil. Efter Ungdomsarbejder i
Breslau byggede han i Berlin bl. a. det enkle Kejser
Wilhelm I’s Palæ, men Teaterbygninger blev
hans Specialitet, og paa dette Omraade blev
han Samtidens største Autoritet; hans
betydeligste Arbejde er Teatret i Leipzig.
(E. S.). C. A. J.

Langhemarcq [lãg’mark], Langemark,
Flække i belg. Prov. Flandre occidentale, 9
km NNØ. f. Ypern, ved Jernbanelinien
Ypern—Brügge, havde (1910) 5422 Indb. Fabrikation

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free