Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lapmark - Lapmejse - Lapo, A. di - La Porte - Laportea - Lappa (se Burre) - Lappa (Havnestad) - Lappalier - Lapparent, Albert Auguste de - Lappedykkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den gl. Kemi L., er 58974 km2 med (1908)
13573 Indb.
G. Ht.
Lapmejse, d. s. s. Laplandsmejse, se Mejser.
Lapo, A. di, se Arnolfo di Cambio.
La Porte [la-’på.ət], By i den nordamer.
Stat Indiana i en frugtbar Egn, har Handel
med Landbrugsprodukter og Fabrikation af
Agerbrugsredskaber. (1910) 10525 Indb.
G. Ht.
Laportea Gaudich., Slægt af Nældefamilien,
fleraarige Urter, Buske ell. Træer med spredte
Blade og Brændehaar. Hanblomsterstandene er
sammentrængte, de hunlige mere aabne;
Blomsterne er som ellers hos Familien meget
uanselige og 4- ell. 5-tallige. 25 Arter, mest
tropiske. L. canadensis L. er en 1 m høj Urt med
bredt ægdannede og ru Blade; den vokser i det
tempererede Nordamerika og anvendes som
Spindplante. Andre Arter, som har stærkt
brændende Egenskaber, bruges til Helbredelse af
lokale Lammelser.
A. M.
Lappa, se Burre.
Lappa (Lapa, Kungpak), Havnestad i
Sydkina, Prov. Kwangtung, ligger ved
Kanton-Floden lige over for Macao. Havnen aabnedes
for den udenlandske Handel 1887.
M. V.
Lappalier (af det tyske »Lappen«),
værdiløse Ubetydeligheder, Lapperier.
Lapparent [lapa’rã], Albert Auguste
de, fr. Geolog, f. 30. Decbr 1839 i Bourges, d.
5. Maj 1908 i Paris. Efter at have tilendebragt
sine Studier ved den polytekniske Skole i Paris
blev L. Ingeniør ved Corps des mines. 1865
blev han knyttet til Bureauet for Udarbejdelsen
af de fr. geologiske Kort, og 1876 fik han
Ansættelse som Prof. ved Université libre. Senere
tiltraadte han Stillingen som Prof. i Geologi og
fysikalsk Geografi ved Institut catholique i Paris.
L. var endvidere livsvarig Sekretær ved
Académie des sciences i Paris. Af hans Arbejder maa
navnlig fremhæves hans Traité de géologie (3
Bd), der er udkommen i 5 Oplag.
J. P. R.
Lappedykkere (Podicipedidæ, Colymbidæ)
kaldes en af c. 30 Arter bestaaende Familie af
Svømmefugle af meget forsk. Størrelse, den
mindste som en Stær, den største som en tam
And med en overordentlig vid Udbredelse i de
tempererede Egne af den gl. og ny Verden.
Næppe nogen anden Fuglegruppe er i sin
Bygning saa tilpasset til stadigt Ophold i Vandet
som L., der sjælden kommer paa Land og
nødig flyver udenfor Træktiderne. Kroppen og
Halsen er temmelig lange, Hovedet forholdsvis
lille, Næbbet ret langt, fladtrykt fra Side til
Side. Vingerne er korte, og Halefjer mangler
fuldstændig. Fødderne sidder helt tilbage i
Kroppens Bagende, har et fra Side til Side
sammentrykket Løb, der forpaa er skarpt,
bagpaa i hele sin Længde forsynet med to
finttandede Hudlapper; de 3 Fortæer er
sammenvoksede i første Led, paa den øvrige Del
navnlig langs Indsiden forsynede med en bred
Hudbremme. Bagtaaen er lille, sidder temmelig
højt, er ogsaa forsynet med Hudbremme.
Fjerklædningen er tæt og elastisk med smuk
Silkeglans. Farven, der væsentlig er ens hos begge
Køn, er paa Undersiden næsten altid lys, paa
Oversiden mørk, medens Kroppens Sider oftest
er mere ell. mindre stærkt røde. Dækfjerene
danner paa Vingerne et, hos de fleste Arter ret
udtalt, hvidt Baand. I Parringstiden findes ofte
livlige Farver, særlig paa Hoved og Hals, der
da tillige hos en Del Arter er forsynede med
smukke Fjerprydelser i Form af Top og Krave.
Fødderne er næsten altid grønlige. Dunungerne
af alle Arter har paa Hoved og Hals
afvekslende hvide og sorte Striber, der ogsaa findes
hos de unge Fugle i deres første Fjerdragt.
L. deles i fl. Slægter, den artrigeste er
Podicipes (Colymbus), hvortil 4 af de i Danmark
trufne Arter hører, medens den 5. danske Art
regnes til en særlig Slægt.
L. er Trækfugl, der i Danmark kommer
tidligt om Foraaret, i Marts—April, om Efteraaret
drager sydpaa, medens en Del dog bliver i
Farvandene omkr. de danske Kyster. De yngler
ved større ell. mindre Søer, jævnlig kolonivis,
bygger — oftest i Vandet — en ret stor Rede
af forraadnede Plantedele og lægger i denne,
altid fugtige, Rede deres 3—5 Æg, der er
aflange, hvidlige med en ujævn Kalkskal, der
oftest under Rugningen bliver brunlig.
Ejendommeligt er det, at de fleste Arter, naar de
forlader Reden, dækker Æggene til med en Klump
af halvraadne Plantedele, som de synes at
have liggende i Beredskab. Ungerne forlader
straks Reden og følger Forældrene. Føden
bestaar for en stor Del af Fisk, men nogle Arter
sluger mange af deres egne Fjer, der findes
som en Klump i Mavesækken; hos andre findes
her altid talrige Dele af Vandplanter. L.
svømmer og dykker fortrinligt, medens de flyver
besværligt og sjældent. Paa Land færdes de
ikke, kan dog gaa oprejst en kortere Tid.
Skindet af fl. Arter bruges til Muffer o. l., har en
ejendommelig Silkeglans. I Parringstiden lader
de deres kraftige Stemme høre, der er
overordentlig forsk. for de enkelte Arter; udenfor
denne Tid høres Stemmen sjældent. Parringen
 |
| Fig. 1. Lille Lappedykker (Tachybaptes minor). Vinterdragt øverst tilvenstre, Sommerdragt nederst tilhøjre. Sorthalset Lappedykker (Podicipes nigricollis), øverst tilhøjre. Toppet Lappedykker (Podicipes cristatus), i Midten. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
