- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larer - Larévellière-Lépeaux, Louis Marie de - Larga - Largentière - larghetto - Largillière, Nicolas de - Largin - largo - Largs - Larifari

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Familie havde ogsaa Kvartererne i Byen og
Landdistrikterne deres særlige L.; deres Antal er for
det meste 2 (Lares compitales). Deres Altre stod
paa Gadehjørnerne og
skulde passes af vedk.
Kvarter. Til deres Ære
fejres Compitalia, der
fra først af var en
munter, landlig Fest, som
fejredes 2. Maj. Paa
samme Maade havde
Staten sine særlige L.
Det ældste Vidnesbyrd
om en saadan Kultus
er de arvaliske
Brødres Sang. I
Republikkens sidste Tid kom
Dyrkelsen af dem i
Forfald, men den
reorganiseredes af
Augustus. Dyrkelsen af
Kejserens Genius
bragtes i Forbindelse med
Lar-Dyrkelsen. og paa
pompejanske
Vægmalerier findes den ofte
fremstillet sammen
med L. Denne Kultus, der ogsaa
overførtes til Lar-Dyrkelsen i de private Huse, synes
at have holdt sig mærkværdigt længe, langt
ned i den kristelige Tid, da den officielle,
rom. Gudsdyrkelse ellers var stærkt i Forfald.
Om Opfattelsen af de enkelte Sider i L.’s
Virksomhed har der været Strid lige siden
Oldtiden. I Kunsten fremstilles de som
ungdommelige, mandlige Skikkelser, iførte Tunika, i
let dansende Bevægelse, oftest med et
Drikkehorn i den ene Haand og en Skaal i den anden.
Mange Statuetter, der viser dem i denne Form,
er bevarede; en enkelt er fundet i Danmark.
H. A. K.
Lar (Statuette).
Lar (Statuette).


Larévellière-Lépeaux [la-’revæ’liæ.r-le’po],
Louis Marie de, fr. Politiker, f. 24. Aug.
1753, d. 27. Marts 1824. Han var Medlem først
af Nationalforsamlingen, siden af Konventet.
Han stemte her for Ludvig XVI’s Henrettelse,
men protesterede Juni 1793 mod Girondinernes
Fængsling og maatte flygte. Efter Robespierre’s
Fald kom han 1795 tilbage til Konventet, og
han vandt nu en betydelig Popularitet, saa han
Oktbr 1795 under alm. Tilslutning valgtes til
Medlem af Direktoriet. Han var med til
Statskuppet af 18. Fructidor (4. Septbr 1797) for at
frelse Republikken, men 2 Aar senere 30.
Prairial (18. Juni 1799) blev han sammen med to
andre Direktører tvungen til at gaa af. Siden
deltog han ikke aktivt i Politikken; baade under
Napoleon og under Restaurationen hørte han til
de Misfornøjede, men han undgik 1816 at blive
forvist, til Trods for, at han i sin Tid havde
stemt for Kongens Henrettelse.
P. M.

Larga (lat.) er i Mensuralmusikken i det
14.—15. Aarh. Navnet paa en Nodeværdi, der
er endnu større end Maxima; Tegnet for L.
bestaar i et bredt Nodehoved, der er forsynet med
fl. Streger (Caudæ).
S. L.

Largentière [larзa’tiæ.r], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Ardèche, Arrond. L., ligger 32
km SV. f. Privas og har c. 2200 Indb. Ruiner
af et gl. Slot, Bjergværksdrift paa sølvholdigt
Bly; Silkespinderier.
N. H. J.

larghetto, [lar’geto], se largo.

Largillière [larзi’liæ.r], Nicolas de, fr.
Portrætmaler, f. 1656 i Paris, d. 1746 smst.
Opdraget fra 3 Aars Alderen i Antwerpen kom
han i Kunstnerlære der under Goubeau og
optoges senere i Byens Lukas-Gilde, 1674 kom han
til England, hvor han var Lely behjælpelig,
men hvorfra han, ugleset som Katolik, atter
rejste 1678 (for senere, 1685, en kort Tid at
vende tilbage dertil for at male Jakob II,
Dronningens og Prinsen af Wales’ Portrætter). I
Paris vandt han Lebrun’s Gunst ved et Portræt af
van d. Meulen, og Vejen stod ham nu aaben;
1686 blev han Akademimedlem paa et Portræt
af Lebrun (nu i Louvre), han blev 1705 Prof.,
1738 Direktør, 1743 Kansler ved Paris’
Akademi. Skønt L. har malet en Del Historie- og
Genrebilleder, mest officielle Opgaver i den
akademiske »Stil, men gerne behandlede med Gratie
og Elegance (»Herkules dræber Hydra«,
»Korsfæstelsen« i Paris o. a.), staar han dog for
Eftertidens Bevidsthed udelukkende som
Portrætmaleren. Som saadan ydede han noget
betydeligt, ikke blot i Tal (han skal have malet
omkr. 1500 Portrætter), men ogsaa i Værdi
selv om den store Produktion kastede
adskilligt lettere Gods af sig. Hans Portrætter,
pompøse i Holdning, udmærker sig ofte ved fyldig
Farvevirkning, kraftig og sikker Formgivning,
levende og slaaende Karakteristik, særlig
indsmigrende i Gengivelse af Kvinder. Af kendte
Personligheder, han har portrætteret, kan
nævnes J. B. Oudry, Colbert, Rousseau, Kardinalen
af Noailles, Ærkebispen af Toulouse, N.
Couchou, og Svigerfaderen Maleren Forest. Malerier
af L. i de fleste større Kunstsamlinger, i Louvre
over en halv Snes, fire i Madrids Prado, i Mus.
i Firenze et Selvportræt (ligesom i Louvre), i
Sthlm’s Mus. et Portræt af Grev Sparre (1713);
i det nationalhistoriske Mus. paa Frederiksborg
Portræt af Otto Chr. Skeel (1725).
A. Hk.

Largin er en Sølv-Æggehvideforbindelse med
et Indhold af c. 11 % Sølv. Det er et hvidgraat
Pulver, der har Anvendelse i Medicinen som
et mildtvirkende Sølvpræparat i St f.
Helvedessten, f. Eks. mod Gonorrhé 1/4—1/2 % vandig
Opløsning.
E. K.

largo (ital.), bredt, langsomt, Betegnelse for
det langsomste af alle musikalske Tempi.
Bruges ogsaa som Substantiv om en Sats af bred,
alvorlig Karakter. Larghetto, en mindre
Grad af Langsomhed end l.
S. L.

Largs [£a.əgz], By og Badested i det
nordlige Ayrshire (Skotland), ligger smukt ved Firth
of Clyde lige over for Cumbray-Øen. (1921) 9450
Indb. 2. Oktbr 1263 besejrede Alexander III af
Skotland her den norske Konge Haakon
Haakonsen.
N. H. J.

Larifari betyder Snak, Sniksnak, Vaas; det
synes opr. at være et Viseomkvæd, med
Hentydning (saaledes har man villet forklare det)
til Nodebetegnelserne fra Skalaen ut re mi fa
o. s. v.; snarere er det dog dannet paa lgn.
Maade som »Visvas«, »Hip som Hap«,
»Dingeldangel« o. l. Franskmændene har i Viser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free