- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larmessin, Nicolas de og Nicolas de - larmoyant - Larnaka - Larne - La Roca - La Roche, KArl - La Roche, Marie Sophie - La Rochefoucauld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Larmessin [larmö’sæ], Kobberstikkerfamilie.
1) Nicolas de, f. 1640 i Paris, d. smst. 1725,
hår udført en Række dygtige Portrætstik:
Filip af Bourbon, Hertugen af Orléans, Hertuginde
Henriette af Orléans, Karl XI af Sverige, Coster,
Gutenberg, Manuzio etc. 2) Sønnen Nicolas
de
, f. 1684 i Paris, d. smst. 1755, udlærtes hos
Faderen. Til hans mest ansete Arbejder hører
»Ludvig XV til Hest« og »Dronning Marie«
(begge efter Vanloo), P. Vleughel (efter P. de
Champaigne), Karl XI af Sverige m. m. Han udførte
en Del Arbejder, til Cabinet Crozat. 1730 blev
han Akademimedlem.
A. Hk.

larmoyant [larmoa’jaŋt; fr. larmwa’jã]
(fr.), rørende, begrædelig.

Larnaka, By paa Sydkysten af Cypern, Øens
vigtigste Havnestad og Sæde for europ.
Konsuler, har (1911) 9262 Indb., hvoraf c. 60 %
Kristne. Der findes et lille, af Tyrkerne bygget
Fort. L. er en nyere By, der først i 18. Aarh.
begyndte at overfløje den nærliggende, allerede
i Middelalderen blomstrende Havnestad Salinæ.
Under det britiske Herredømme har Byen gjort
meget store Fremskridt i Retning af Orden,
Renlighed og hygiejniske Forhold. Omegnen er
øde og udyrket, men har betydelig Faareavl.
Tæt Ø. f. L. laa det gl. Kition.
M. V.

Larne [£a.ən], By i det nordøstlige Irland,
Landskab Ulster, Antrimshire, ligger 30 km
NNØ. f. Belfast ved Indgangen til Lough L.
C. 9000 Indb. Borgruin, lille Havn, Fabrikation
af Sejldug og Læder.
N. H. J.

La Roca [la-’råka], Cabo da Roca,
Forbjerg paa Portugals Kyst, Estremadura, ved det
nordlige Indløb til Tejos Flodmunding. L. R.,
som ligger paa 38° 47′ n. Br. og 9° 27′ v. L.
f. Grw., er den Pyrenæiske Halvøs og hele det
europ. Fastlands vestligste Punkt. Det er 142
m højt.
C. A.

La Roche [la-’rå∫], Karl, tysk. Skuespiller,
f. 12. Oktbr 1794 i Berlin, d. 11. Marts 1884 i
Wien. L. R. begyndte sin Skuespillerbane 10.
Juni 1811 i Dresden ved et omrejsende Selskab,
havde i de flg. Aar fl. kortere Engagementer,
indtil han 1823 engageredes til Weimar, hvor
han forblev i 10 Aar og under Paavirkning af
Goethe udviklede sig til en fortrinlig
Karakterskuespiller. Han blev saaledes den første
Mefistofeles, i Goethe’s »Faust« (1829). Et kort
Gæstespil ved Burg-Teater i Wien 1832 førte til fast
Engagement, og fra 1833 til sin Død virkede L.
R. ved denne Scene som en højt anset Kunstner
i et vidt omfattende Repertoire: han spillede
baade Helt og Bonvivant, rørende Fader og
Intrigant. Hans Spil var gennemtænkt og
virkningsfuldt. (Litt.: Mautner, »Karl L. R.«,
»Gedenkblätter« [Wien 1873]).
(A. A.). C. B-s.

La Roche [la-’rå∫], Marie Sophie, tysk
Forfatterinde, f. i Kaufbeuren i Schwaben 6.
Decbr 1731, d. i Offenbach 18. Febr 1807. Hun
var en Datter af den adelige og lærde Læge
Gutermann von Gutershofen, kom 1743 med
Faderen til Augsburg, senere til Biberach, først
til sin Bedstefader, senere i Huset hos Præsten
Wieland, Digterens Fader. Den unge Wieland
fattede en sværmerisk Tilbøjelighed for hende,
som dog senere afklaredes til et
Venskabsforhold for Livet. 1754 blev hun gift med Hofraad v.
Lichtenfels, »kaldet L. R.«, en Mand, som havde
gjort sig kendt ved de i Oplysningstidens
Aand skrevne »Briefe über das Mönchswesen«
(1771), og som boede i Ehrenbreitstein ved
Koblenz, hvor hans Hus var et Mødested for
Datidens Skønaander (se Goethe’s »Dichtung und
Wahrheit«, 13. Bog). Hun, der altid havde
været litterært interesseret, skrev Romaner, især
i Brevform efter Richardson’s Manér, som
røber Kendskab til Menneskets Følelsesliv, men er
prægede af Mangel paa Fantasi og poetisk
Sving. Mest kendt er den af Wieland udgivne
»Gesch. des Fräuleins von Sternheim« (2 Bd,
1771). Desuden kan nævnes »Moralische
Erzählungen« (1782), »Gesch. v. Miss Long« (1789),
»Schönes Bild der Resignation« (1795) og
»Melusinens Sommerabende« (udg. af Wieland,
1806). (Litt.: Ludmilla Assing, »S. v. L.,
die Freundin Wielands« [1859]; Horn,
»Wielands Briefe an S. L.« [1820]; Loeper,
»Goethe’s Briefe an S. L. und Bettina Brentano«
[1879]; Ridderhoff, »S. L., die Schülerin
Richardsons und Rousseaus« [1895]).
(C. A. N.). C. B-s.

La Rochefoucauld [la-rå∫fu’ko], fr.
Adelsslægt, hvis Oprindelse føres tilbage til 11. Aarh.
Til den hører:

1) François VI, Hertug af L., Prins af
Marsillac, f. 15. Decbr 1613, d. 1680. Han
opdroges som andre Adelsmænd til Kriger- og
Hoflivet, og i dette sidstes Intriger kom han til
at tage Del i stort Omfang. Han var gift med
Hertuginden af Chevreuse, Dronning Anna’s’
Veninde, der levede og aandede i Intriger, først
rettede mod Richelieu, siden mod Mazarin. L.
var med i det alt sammen, men opnaaede kun
den ene Skuffelse efter den anden; da
Frondeforsøgene 1652 var mislykkede afgørende, trak
han sig syg og ødelagt tilbage til sit Gods. Her
tilbragte han 10 Aar og skrev i denne Tid sine
Mémoires (1662), hvor han gav en livlig og
oplysende Skildring af de Begivenheder, han
havde taget Del i, og viste saa megen Upartiskhed,
at han anerkendte, at Richelieu’s Død havde
været et stort Tab for Landet. Han vendte
derefter tilbage til Pariserlivet og kom til at spille
en betydelig Rolle i to af Datidens berømte
Saloner, først Mme. de Sablé’s, siden Mme. de
La Fayette’s. Det var her Skik at fordrive
Tiden ved Kappestrid om at forme interessante
Bemærkninger, de saakaldte Maximes, og i
denne Kunst viste L. sig som en Mester. 1665 udgav
han en Saml. af disse under Titelen: Réflexions
ou sentences et maximes morales
, og indtil 1678
fulgtes denne første Udgave af 4 ny; Antallet
af Maximes forøgedes fra 316 til 504, og
Formen forbedredes stedse. Værkets Grundtanke er
den Pessimisme, der fik Form i dets første
Sætning: »Vore Dyder er oftest kun forklædte
Laster«, og L. afledte alle Handlinger af Egoismen.
Den hele Opfattelses Skarphed synes dog ikke
upaavirket af Ønsket om i Salonerne at vække
Opsigt ved paradoksalt formede Sætninger. En
moderne Udg. af L.’s Værker findes i Œuvres
(1818) og Œuvres inédites (1863).

2) Alexandre, Hertug af L., f. 20. Septbr
1690, d. 4. Marts 1762. Han var en Ætling af
den foregaaende og spillede en Rolle som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free